Nissebanden i Grønland

Nissebanden i Grønland – læs om julekalenderen her

DR-julekalenderen Nissebanden i Grønland er den julekalender, som DR har sendt flest gange. Hele fem gange, har de vist den. Første gang var i 1989 og siden er den blevet genudsendt i 1993, 2002, 2011 og 2016. Det er ikke uden grund, at julekalenderen er blevet sendt så mange gange. Nissebanden i Grønland er nemlig populær hos både store og små, da den er spækket med godt julehumør.

I Nissebanden i Grønland sender Agent A-38 den hemmelige Nissebande afsted til Grønland i en ballon. De skal hjælpe julemanden, mens han leder efter to magiske stjernesten. De magiske stjernesten er så kraftfulde, at den, der slår stenene mod hinanden, kan ønske sig hvad som helst i verden. Derfor er det vigtigt, at stenene ikke ender i de forkerte hænder. Julemandens mission er at finde stenene, så han kan destruere dem. Nissebanden skal klare julemandens forberedelser til julen, men de ved ikke, hvorfor julemanden er rejst afsted. For at overleve i det kolde Grønland må nisserne lære at fiske gennem isen, at køre med hundeslæde og at fange sæler.

I Nissebanden i Grønland vil købmanden Fiffig-Jørgensen fra Holme-Olstup gerne have, at julemanden flytter til hans by. Fiffig-Jørgensen ønsker nemlig at Holme-Olstrup skal blive berømt i hele verden. Hvis julemanden bor i Holme-Olstup, vil det tiltrække turister fra nær og fjern, og det vil kunne mærkes i købmandsbutikken. Han stjæler derfor alle julemandens breve. Det lykkes dog agenten A-38 at sende julemandens breve til Nissebanden, der er i Grønland. Fiffig-Jørgensen tager derfor til Grønland for at få julemanden til Holme-Olstrup.

En hyggelig flok nisser

I Nissebanden i Grønland møder man en række gengangere fra den første julekalender om Nissebanden. Banden består af grød- og pulternissen Lunte, kræmmernissen Gemyse, skibsnissen Skipper, og slotsnissen Hr. Andersen. Ung- og skovnissen Puk er den nye nisse i flokken, som ved et tilfælde kommer med på rejsen til Grønland. Her viser hun dog hurtigt, hvad hun kan som nisse. A38 optræder igen som nisseagent.

Julekalenderen foregår dels i en klippegrotte og i julemandens værksted, men også i det natursmukke Grønland. Nissebanden i Grønland foregår også i Holme-Olstrup, hvor købmanden Fiffig-Jørgensen lægger skumle planer.

Flemming Jensen medvirker i Nissebanden i Grønland som den grødglade nisse Lunte, mens Kirsten Peüliche spiller Gemyse. Arne Hansen spiller den ældste nisse Hr. Andersen og Finn Nielsen spiller skibsnissen Skipper. Hans Dal spiller agent A-38 og Ann Hjort medvirker som ungnissen Puk. Rollerne som de snedige Hr. og Fru Fiffig-Jørgensen bliver spillet af Christoffer Bro og Therese Damsholt.

Cirkus Julius

Cirkus Julius – læs om den farverige julekalender her

I DR-julekalenderen Cirkus Julius fra 1988 følger man cirkusdirektøren, hans datter Angelina og deres alt-mulig-mand. Det har været en barsk sommer for Cirkus Julius, da tilskuertallene har været rekordlave. De andre artister i cirkusset er faldet fra, i takt med at tilskuertallene er dalet. Familien fra Cirkus Julius har derfor brug for et sted, hvor de kan overnatte vinteren over. Cirkus Julius skal øve deres cirkusnumre, så næste års cirkus kan blive en bragende succes.

Men det er slet ikke så let. Direktøren og hans datter i Cirkus Julius har nemlig mistet deres telt. Cirkusdirektøren, Angelina og alt-muligt-manden kan heller ikke overnatte på den gård i Jylland, som de normalt bor på om vinteren. Derfor søger de til Odense, hvor direktørens fætter heldigvis ejer en tidligere sukkerfabrik. Her sover de og øver sig på de kunster, de skal vise i deres cirkus det kommende år. Cirkusfamilien har også en hvid kanin, en gris og en gorilla ved navn Brutalis med sig til sukkerfabrikken i Odense.

Undervejs i julekalenderen opdager de dog, at de ikke har råd til at betale huslejen. Mens de forsøger at skaffe penge, bliver de hele tiden drillet af nisserne, der bor i sukkerkogeriets kedler. Skurken i julekalenderen er den strenge Ebba Dagny Blommenfeldt, der elsker at følge regler. Hun forsøger at få cirkusfamilien smidt langt væk fra sukkerfabrikken i Odense.

En særlig julekalender

Cirkus Julius blev sendt i 1988, men den er aldrig blevet genudsendt.  Julekalenderen var ellers ganske særlig, da afsnittene blev optaget den samme dag, som de skulle sendes i tv om aftenen. Det betød, at seerne kunne komme med forslag til julekalenderens sange og replikker. De vers, som seerne foreslog, blev en del af de sange skuespillerne sang i julekalenderen. Manuskriptforfatteren Martin Miehe-Renard kunne også inddrage seernes kommentarer i dagens afsnit. Den eneste undtagelse var, at alle klip med nisserne, var optaget på forhånd i DRs studie i Aarhus. Alle andre klip i Cirkus Julius blev optaget i Odense, hvor julekalenderen også foregår.

I rollen som cirkusdirektøren Papa Baldoni er Hugo Øster Bendtsen. Annegine Federspiel spiller hans datter, linedanseren Angelina. De to skuespillere udfylder flere roller i serien, da Bendtsen også spiller drillenissen Fennikel, mens Federspiel spiller drillenissen Ingefær. Henrik Svane spiller alt-muligt-manden Secco, mens Henrik Broni spiller den venlige gorilla Brutalis. Den strenge Ebba Dagny Blommenfeldt bliver spillet af Lisbeth Gajhede.

Kalenderkavalkade

Kalenderkavalkade – 25 år med DR-julekalendere

I 1987 havde DR sendt julekalendere i hele 25 år. Det blev fejret med Kalenderkavalkaden. DR viste hver eneste dag i december et helt afsnit fra en af de tidligere julekalendere. Afsnittet blev vist lige efter årets julekalender, som var en genudsendelse af Torvet fra 1981.

I Kalenderkavalkaden fik seerne blandt andet et gensyn DRs allerførste julekalender Historier fra hele verden, som blev sendt i 1962. Julekalenderen havde blandt andet dukker og kludeklip med historier om lande fra hele verden. DRs første julekalender bestod kun af 23 afsnit, så der blev ikke sendt julekalender juleaften. Det blev dog ændret året efter, hvor julekalenderen bestod af 24 afsnit, som vi også har i julekalendere i dag.

I julekalenderen Kender du decembervej fra 1967 mødte seerne Morten og hans to dukker Jakob og Ulla. Dukkerne møder Magnus Tagmus, da de er ude og lede efter en ny vogn til Mortens tog. I Kalenderkavalkaden fik DRs seere også et gensyn med julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror fra 1971. Her tæller Ingrid og dukken Lillebror ned til jul, mens de klipper julepynt, bager julekager og fortæller historier.

Hyggelige julekalendere

I 1973 og 1974 sendte DR de hyggelige julekalendere Vinterbyøster og Jullerup Færgeby, der begge er spillet med dukker. De blev også vist i Kalenderkavalkaden. Vinterbyøster er en julekalender om familien Caramella fra Cirkus Caramella, der bor i stationsbyen Vinterbyøster hver december. Den spændende cirkusfamilie passer dog ikke lige ind i Vinterbyøster. I Jullerup Færgeby følger man børnene Anton, Kaja og Knud, som bor i fyrtårnet i færgebyen Jullerup Færgeby.

Kalenderkavalkaden vise også Julekalenderen Jul i Gammelby. Den blev for første gang sendt i 1979. Serien blev spillet med rigtige mennesker i stedet for dukker. Jul i Gammelby handler om en købmand i Gammelby, hvis fragtskib Haabet ikke er vendt hjem. Han aflyser julefesten, hvis Haabet ikke vender hjem, en det vil julenisserne og købmandens børn ikke tillade.

I 1984 sendte DR Nissebanden, som blev en stor seersucces. Senere fulgte Nissenbanden i Grønland og Nissernes Ø. I Nissebanden følger man nisserne Lunte, Gemyse, Pil, Skipper og Hr. Mortensen, der leder efter julemandens gode humør. Disse julekalendere var også en del af kalenderkavalkaden.

Kalenderkavalkaden i 1987 sluttede med et afsnit fra julekalenderen Jul på Slottet fra 1986. I Jul på Slottet kæmper kongen og prinsesse Miamaja for at betale kongerigets gæld, så der kan blive fred i kongeriget. I de 25 år DR havde sendt julekalendere, skete en stor udvikling. Julekalenderne gik fra at være med dukker til at have rigtige mennesker og storslåede kulisser.

DRs Kalenderkavalkade viste, hvor stort et fremskridt, der skete fra 1962 til 1987. I disse år skiftede julekalenderne fra primært at vise dukker til at vise mennesker og komplicerede teaterkulisser.

Jul på Slottet

Jul på Slottet – læs om julekalenderen her

”Det’ sørme – det’ sandt – december”. De fleste kan vist synge med på denne sang fra DR-julekalenderen Jul på Slottet.

I julekalenderen Jul på Slottet fra 1989 følger vi en konge, hans datter Miamaja og hans søster Fedorika. De bor på et eventyrligt slot i et lille kongerige. Kongeriget er fattigt, men kongen skal betale krigserstatning til nabolandet Montania. Erstatningen skal betales i form af kongens vægt i guld. Grev Rabsenfuchs og hans nevø Junker Juchs er imidlertid ikke til meget hjælp. De har skjult størstedelen af rigets kornpenge i en kiste på slottet. Slottets skatkammer rummer derfor kun en smule guldmønter, som slet ikke er nok til at betale rigets gæld.

I Jul på Slottet er Jægeren Valentin blevet ansat på slottet. Sammen med Miamaja gennemgår han kongerigets regnskaber for at finde ud af, hvor alle pengene er forsvundet hen. Valentin forærer prinsessen en halskæde, som hun hænger på sin hest Vesper. Hun kan ikke modtage en halskæde fra en jæger. Samtidig forslår kongens søster Fedorika, at kongen skal slanke sig for at nedsætte kongerigets gæld. Kongen går derfor på slankekur og beordrer, at hele slottet skal på kur med ham, men det hjælper ingenting.

En eventyrlig julekalender

Undervejs i Jul på Slottet beder kongen om hjælp hos troldmanden Astaulius. Kongen håber, at troldmanden kan fremtrylle guld eller en slankedrik, men heller ikke troldmandens kræfter hjælper. Nabolandet Montania sender bud til kongen om, at gælden kan betales ved, at Miamaja gifter sig med Montanias prins. Det vil prinsesse Miamaja ikke være med til. Montania skal have svar inden jul, så kongen bliver nødt til at aflyse julen for at få mere tid. Det betyder, at alt hvad der har med jul at gøre fjernes fra slottet.

På slottet bor også nisserne Magnum, Trisse, Fimpe og Mirco. Nissen Mirko er flygtet fra kongeriget Montania og bor nu på slottet med de andre nisser. Slottets nisser forsøger undervejs i julekalenderen at holde julehumøret højt, mens kongen og prinsesse Miamaja forsøger at betale kongerigets gæld. Bliver det afsløret, at grev Rabsenfuchs og hans nevø har gemt kongerigets penge? Lykkes det at redde julen, så det kan blive jul på slottet, eller må Miamaja gifte sig med Montanias prins?

Julekalenderen Jul på Slottet er optaget på Rosenholm Slot. Den blev rost for de flotte kulisser og magiske kostumer. Jul på Slottet blev sendt i 1989, 1991, 1998 og i 2013. Hovedrollerne i Jul På Slottet er Miamaja og Valentin. De spilles af Hanne Stensgaard og Jens Zacho Böye. Morten Grunwald spiller kongen og Waage Sandø spiller den bedrageriske grev Rabsenfuchs.

Eldorado for dyr

Eldorado for dyr – læs alt om julekalenderen her

I julekalenderen Eldorado for dyr føler man Ludvig, der ejer en forretning, som sælger mærkværdigt og spændende udstyr til dyr. Ved siden af jobbet som sælger leverer han også vejrudsigter til Danmark Meteorologiske Institut. Butiksejeren Ludvig har en meget uhensigtsmæssig allergi over for dyrehår, som gør enhver samtale med kunderne besværlig. Han nyser nemlig, blot han snakker eller hører om dyrs pels. Det fører til mange nys, når butikkens kunder skal beskrive de kæledyr, som de køber udstyr til. Butikkens kunder ejer mange forskellige og sjove dyr. I serien medvirker blandt andet en ejer af en vandrende pind. Ludvig sælger også udstyr til katte, hamstre og andre dyr – kun fantasien sætter grænser. Ludvig er en hjælpsom og glad ekspedient, som gerne pakker kundernes mærkelige køb ind i flot julepapir.

Optakt til Kikkebakkeboligby

Julekalenderens afsnit varer kun 10 minutter hver. Eldorado for dyr blev til som en optakt til en anden DR-julekalender. DR valgte nemlig at udvide sendetiden på alle julekalendere i slutningen af 1970erne. Eldorado for dyr blev derfor skabt og sendt sammen med genudsendelsen af julekalenderen Kikkebakkeboligby i 1985. Eldorado for dyr er aldrig blevet genudsendt. Kikkebakkeboligby fra 1977 var en DRs mange julekalendere med stangdukker. Historien blev skrevet af den populære forfatter Ole Lund Kirkegaard. Handlingen i Kikkebakkeboligby foregår i etagehuset Kikkebakke. Her følger man blandt andet sure Hr. Griske, spaghettiglade Vivaldi, opfinderen Alfred, hans kone Carla og deres børn Bertha og Freddy. Derudover bor venlige Hr. Sommer også i Kikkebakke. Beboerne har også kontakt med fejemanden og købmanden hver dag.

Eldorado for dyr blev altså skabt som en optakt til Kikkebakkeboligby. Eldorado for dyr blev ikke en af DR’s store julekalendersucceser. Den indeholder alligevel finurlige og sjove karakterer og scener, som kan få det gode julehumør frem hos de fleste.

Manuskriptet til Eldorado for dyr er skrevet af Finn Bentzen, Jesper Klein og Hanne Willumsen. Søren Østergaard spiller rollen som Ludvig. Rollen er en af Søren Østergaards tidlige roller. Pia Rosenbaum spiller servitricen Guddi, som Ludvig har et godt øje til gennem hele julekalenderen. Kirsten Rolffes spiller Fru Katteskål og Gerz Feigenberg spiller Bellas far. Lasse Lunderskov har lavet musikken til Eldorado for dyr. Derudover medvirker en række skuespillere i biroller i julekalenderen.

Nissebanden

Nissebanden – læs alt om julekalenderen her

Nissebanden er en DR-julekalender, som blev sendt første gang i 1984. Er du træt? Er du sur? Er der intet, der dur? Sådan har julemanden det i julekalenderen. Han har mistet sit gode humør. Humøret består af en fryd for øjet, en kildren i næsen, en liflen for øret og en rislen ned ad ryggen. Øverstkommanderende Agent A38 sender den hemmelige Nissebande på en topvigtig mission. Det bliver deres opgave at finde julemandens gode humør inden juleaften. Ellers bliver det måske ikke jul. Nissebanden består af Hr. Mortensen, Pil, Skipper, Lunte og Gemyse. Slotsnissen Hr. Mortensen er flokkens ældste nisse, som elsker orden. Skovnissen Pil er en ivrig aspirant, og hun kommer på noget af en prøvelse på Nissebandens mission. Skipper er flokkens skibsnisse. Lunte er bandens grød- og pulternisse, som er særligt glad for risengrød med en smørklat smør. Gemyse er flokkens evigt smilende kræmmernisse. Sammen med hunden Julius flytter de ind i Nissernes æresbolig. Boligen er en vandmølle i Holme-Olstrup, som er tophemmelig for andre.

En svær julemission

Hvordan finder Nissebanden en fryd for øjet, en kildren i næsen, en liflen for øret og en rislen ned ad ryggen? Kan en fryd for øjet være et juletræ, der er ens hele vejen rundt? Lifler sprøde knasende flæskesvær for ørerne? Giver parfume en kildren i næsen? Og kan en rislen ned ad ryggen findes i saltvand? Nissebanden leder overalt efter julemandens gode humør, men det er slet ikke så let at finde. De prøver løbende at indsamle humøret i forskellige poser, så de kan sende dem med flaskepost til hovedkvarteret. Desværre oplever skovnissen Pil igen og igen, at poserne går i stykker.

Nissebanden får løbende instrukser fra agent A-38, der er tæt på at bryde sammen over den vanskelige opgave. Missionen er da heller ikke uden konsekvenser for nisserne. Hvis Nissebanden ikke lykkes med missionen, bliver de overflyttet til afdelingen for vatnisser. Og hvad værre er: måske bliver det slet ikke jul.

Nissebanden fra 1984 er den første af tre julekalendere om nisserne. Julekalenderen blev genudsendt i 1992, 2001 og 2015. Arne Hansen spiller den ældste nisse Hr. Mortensen og Flemming Jensen spiller den grødglade nisse Lunte. På rollelisten er også Kirsten Peüliche, der spiller kræmmernissen Gemyse, og Kirsten Lehfeldt, som spiller skovnissen Pil. Hans Dal spiller den nervøse og mystiske agent A-38, som sætter Nissebanden på den svære og vigtige julemission.

Avisen

Avisen – læs mere om julekalenderen her

”Avisen skal ud!” Det er mottoet i julekalenderen Avisen fra 1982, som blev sendt inden julekalenderen og dukkeserien Jullerup Færgeby. Avisen har kun én skuespiller på rollelisten, da Jesper Klein spiller alle roller. I julekalenderen følger vi en gruppe skribenter og medarbejdere på en hyggelig avisredaktion i havnebyen Flunkelev. Avisen har redaktøren og ejeren Hr. Tryksen i spidsen. Medarbejderne arbejder hver dag på at få avisen skrevet, så den kan komme til Jullerup Færgeby med den daglige færgeafgang.

En alsidig redaktion

Avisen rummer en række skribenter og medarbejdere, der med deres viden og personlighed bidrager til dagens avis. Redaktør og ejer Hr. Tryksen er en ældre herre, hvis hjerte banker for Avisen. Han kan af og til blive forvirret, men han glemmer aldrig sin gamle læremester redaktør Streng. Hr. Streng havde mottoet: ”Avisen skal ud!” og det motto har Hr. Tryksen overtaget. Kristian Knald er ikke i tvivl om sine egne evner. Han skriver om ”Sport og Spænding” og er altid klar til at rydde forsiden med spændende og dramatiske overskrifter. Lily Jensen er rengøringsassistent og sørger for ro og orden, og så leverer hun dagens digt til avisen. Estrid Rasp er en smule nærtagende, og så skriver hun i spalten ”Mad og Maver”. Hun udvikler opskrifter og bager festlige kager, som fotograferes til avisen.

Viktor Vind er meteorolog, og han skriver om vejret i går og måske i fremtiden. Viktor Vind er sjældent på redaktionen, for han er for det meste ude for at se på vind og vejr. Fru Thura er en lidt flyvsk astrolog, men når hun møder op, skriver hun om ”Stjerner og Støv”. Medarbejdernes påfund ender alle ved ”maskinen”, som trykker den endelige avis. Freddy Fart er redaktionens yngste medarbejder. Han er avisbud, og han sørger for at levere aviserne til færgen, så de kan komme til Jullerup Færgeby.

Optakt til Jullerup Færgeby

Julekalenderen Avisen bliver også kaldt Tryksen. Den blev sendt for første gang i 1982 og genudsendt i 1990 og 1997. Baggrunden for julekalenderen var, at DR i slutningen af 1970’erne udvidede julekalenderens sendetid med ti minutter. Derfor blev Avisen skabt som en optakt til Jullerup Færgeby fra 1974, som skulle genudsendes.

Flunkelev ligger på den anden side af Jullerup Sund, og havnebyen bliver ofte nævnt af dukkerne i Jullerup Færgeby. Jesper Klein, som er den eneste skuespiller i Avisen, var også manden bag manuskriptet til Jullerup Færgeby.

Torvet

Torvet – læs om DRs julekalender her

I DR-julekalenderen Torvet fra 1981 følger man beboerne i en ukendt dansk by. Juletræssælgeren Karl Emil bor i en skurvogn på torvet, hvor han snitter figurer af træ og sælger juletræer. Børnene Stine og Jens er kommet til at knække et af Karl Emils juletræer. Derfor besøger de hver dag Karl Emil og hjælper ham med at passe forretningen for at gøre skaden god igen. I den modsatte ende af toget har Ella en pølsevogn. Her mødes byens beboere hver dag for at synge sammen med gårdmusikanterne.

Livet på torvet lyder måske fredeligt, men en entreprenør truer julen. Han har planer om at rive torvets charmerende gamle bygninger ned og i stedet opføre en parkeringsplads og moderne betonbygninger. Entreprenøren ser torvet og butikkerne som noget gammelt bras, men byens borgere kunne ikke være mere uenige.

En julemission

Planerne om, at torvet skal rives ned, gør byens beboere nedtrykte, men Ella og Karl Emil mister hverken modet eller julehumøret. De er sikre på, at det vil blive jul på det lille torv. Karl Emil har nemlig en plan. Det er snart jul, så måske lidt trylleri kan redde torvet i den lille by? Med Ella og Karl Emil i spidsen kæmper byens beboere nu for at bevare det hyggelige torv. Samtidig måler entreprenøren op og lægger planer.

Udover Karl Emil, Ella og børnene Stine og Jens følger vi i julekalenderen flere af byens beboere og handlende. Vi møder politimanden, der efterforsker om juletræssælgeren Karl Emil overhovedet må sælge juletræer. Politimanden vil gerne se Karl Emils ”tilladelse-se” til at sælge træerne. Vi møder også cykelsmeden, der forsøger at opfinde en ny slags cykel, og barberen, der vil lave et tæppe af hår. Og så er der skorstensfejeren og bagerjomfruen, som i bedste juleånd er forelskede. De er alle truede af entreprenørens moderniseringsplan, som vil lukke alle byens forretninger. Byens folk gør, hvad de kan, for at det skal blive jul. De kæmper med julepynt, fællessang og hjertevarme for at bevare byens elskede torv.

Torvet blev sendt på DR i 1981 og genudsendt i 1987. Poul Reichhardt spiller rollen som den godmodige juletræssælger Karl Emil. På rollelisten er også Birgit Zinn, der spiller den omsorgsfulde og optimistiske pølsesælger Ella. Børnene Stine og Jens bliver spillet af Maria Holkenfeldt Behrendt og Stephan Læssøe Stephensen.

Jul og grønne skove

Jul og grønne skove – Julekalender mødt af kritik

Da Familien Danmark i 1980 skulle sætte sig til rette i sofaen i december og tænde for fjernsynet for at se julekalender, var det ’Jul og grønne skove’, der kom frem på tv-skærmen. Julekalenderen blev mødt af en storm af kritik og er sidenhen blevet betragtet som den dårligste julekalender i dansk julekalenderhistorie. Kritikken bundede blandt andet i, at den var mærkelig, uhyggelig, og at den ikke spredte julestemning – nærmere det omvendte. Mogens Vemmer, der på daværende tidspunkt var chef i DR’s B&U-afdeling, har efterfølgende udtalt, at Jul og grønne skove var ’en nødløsning’. Den blev nemlig først planlagt i august, og dermed ventede julemåneden kun fire måneder forude. Årsagen til den korte varsel og forhastede produktion var, at en aftale med Svend Kragh-Jacobsen og Preben Kaas om en julekalender blev trukket tilbage.

Jul og grønne skove, Poul og Nulle i hullet eller Hullet i jorden?

For at have en dansk julekalender valgte DR i stedet at trække Poul (Poul Nesgaard) og Nulle (Elith Nykjær Jørgensen) ind, som i forvejen var kendt fra ’Undgomsredaktionen’. De fik til opgave at lave en rammefortælling til julekalenderen om Mumitroldene. Hvorfor blev seerne også vist klip fra Mumidalen. I Jul og grønne skove bærer Nulle titlen som julemandsekspert, mens Poul som journalist vil have et interview med den rigtige julemand. Mens de leder efter julemanden, falder Poul og Nulle ned i et hul, som de ikke kan komme op fra. Da handlingen netop udspiller sig her, omtales julekalenderen også ’Poul og Nulle i hullet’ og ’Hullet i jorden’. Der er altså tale om en julekalender, der kan prale med at have hele tre navne.

Julekalender direkte fra hulen i hullet

Nede fra hullet sendte Poul og Nulle med deres medbragte kuglekamera direkte tv til hele Danmark. Hvert afsnit af Jul og grønne skove blev derfor også optaget samme dag, som det skulle vises på tv. Seerne kunne sende breve til Poul og Nulle, og blandt de mange seerbreve trak Poul og Nulle lod om de ’sjældne jordfund’. Foruden oplæsning af seerbreve, optrådte en hulemand, hekse og tohovedet orm i julekalenderen – alt sammen ’mærkelige’ ting, som ikke var populært blandt seerne. Derudover optrådte en række andre karakterer i Jul og grønne skove, som vakte opsigt. Blandt andre medvirkende i Jul og grønne skove er Allan Olsen som kabellægger, Jessie Rindom som Fru Kaisen. Flemming Quist Møller spiller professor Svantevit, og Christian Sivert spiller Svantevits assistent.

Selvom Jul og grønne skove ikke just blev en succes, blev den i 2007 genopført på Det Kongelige Teater. Her spillede Nikolai Kopernikus Poul, mens Benjamin Boe Rasmussen indtog rollen som Nulle.

 

Jul i Gammelby

Jul i Gammelby – en dansk julekalender-milepæl

Den vaskeægte julekalenderklassiker ’Jul i Gammelby’ blev vist på DR første gang i 1979. Sidenhen har danskerne haft fornøjelsen af julekalenderen som genudsendelse tre gange – og senest i 2009. Dog fik genudsendelsen i 2009 et twist, da julekalenderen udgjorde en del af ’Shane viser Jul i Gammelby’. Jul i Gammelby er på flere måde blevet betragtet som en milepæl inden for Danmarks julekalenderhistorik. Julekalenderen blev nemlig som den første danske julekalender sidestillet med et tv-drama, som seerne ellers kun kendte fra film eller serier. Hans Christian Ægdius stod – i samarbejde med andre – både bag julekalenderens manuskriptet, instruktionen og musikken. Når et nyt afsnit af Jul i Gammelby skulle indledes, blev det gjort af tv-værten, Poul Thomsen. I indledning fortalte Thomsen om gamle dages håndværk og besøgte husene i Den Gamle By, hvor julekalenderes handling foregår. Efterfølgende åbnede Thomsen dagens julekalenderlåge, hvorefter dagens afsnit begyndte.

Julekalender i Den Gamle By

Alle scener i julekalenderen, der foregår udendørs, er optaget i Den Gamle By med placering i Aarhus. Fortællingen i Jul i Gammelby tager udgangspunkt i, at byens borgmester ikke ønsker at holde den ellers årlige og traditionsbundne julefest. Borgmesteren frygter nemlig, at han er ved at gå konkurs, da han ikke har modtaget livstegn fra sit skib i mange måneder. Mads og Mette er borgmesterens børn og er begge kede af, at julefesten skal aflyses. Oppe på loftet møder Mads og Mette to nisser, som vil hjælpe dem med at genskabe borgmesterens julestemning. Nisserne laver nissestreger, indtil borgmesteren indser, at han ikke kan aflyse Gammelbys julefest. Sideløbende med borgmesterens grubbelen og frygt, følger vi kokkepigen Karoline og Simons forelskelse, gadedrengen Bertel og den berejste kræmmer, Kresten. På rollelisten er blandt andet Lars Lohmann i rollen som borgmesteren, Ove Sprogø som nissefar og Karen Lykkehus som nissemor. Søskendeparret Mads Ole Erhardsen og Mette-Line Erhardsen havde rollerne som henholdsvis Mads og Mette.

Fortællingen om danske juletraditioner

Jul i Gammelbys handling udspiller sig omkring år 1850, og det var netop også i midten af 1800-tallet, de fleste danske juletraditioner opstod. Samtidig var det i denne tid, at flere kendte, danske julesange blev komponeret og skrevet. Jul i Gammelby tegner derfor et billede af danske juletraditioners oprindelse. Dette præsenteres seerne blandt andet for, da byens kræmmer har taget noget nyt med sig fra Tyskland: et juletræ. Da juletræet skal pyntes, får seerne historien om, hvor pynten kommer fra. Jul i Gammelby bidrog altså ikke kun med julestemning, underholdning og drama i december-måned. Der var også rig mulighed for at lære om og få et indblik i den danske kulturhistorie og de danske juletraditioner.