Historier fra hele verden

Historier fra hele verden

Historier fra hele verden – Første danske julekalender

I 1962 sendte DR den første danske julekalender. Julekalenderen blev navngivet Historier fra hele verden, og det er lige præcis det, julekalenderen består af. Historier fra hele verden er nemlig en samling af 23 små, individuelle kortfilm. Den 24. december blev der ikke sendt et afsnit. På den måde adskiller Historier fra hele verden sig altså fra, sådan som vi kender julekalendere i dag. Der gik nu heller ikke lang tid efter Historier fra hele verden, før julekalenderne kom til at bestå af 24 afsnit.

Fra trykt kalender til tv

Hver dag er dagens afsnit af Historier fra hele verden delt i to. I første del af julekalenderen knytter historien sig til det motiv, som findes bag lågen i den fysiske julekalender. Børnene kunne altså om morgenen åbne dagens låge i den trykte julekalender. Her ville de få en lille forsmag på, hvad aftenens afsnit i Historier fra hele verden ville handle om. Både dukkefortælling, animationsfilm og realfilm blev anvendt som filmiske virkemidler. At lave en direkte sammenkobling mellem en trykt julekalender og en tv-baseret er noget, der siden Historier fra hele verden ofte er blevet anvendt i forbindelse med børnejulekalendere. Anden del af Historier fra hele verden består af en lille historie om børn i forskellige u-lande. Her lærer børnene bag tv-skærmene blandt andet om, hvordan det er at være barn i et u-land.

En julekalender uden jul

Selvom de fleste af os i dag forbinder julekalendere med historier omhandlende jul, er dette faktisk ikke tilfældet i Historier fra hele verden. Først i det 23. afsnit er julen nemlig et tema i julekalenderen. Denne dag handler dagens afsnit om en nissefamilie, hvor nissemoren med hjælp fra nissebørnene strikker sokker til nissefar. Afsnittet den 23. december fra Historier fra hele verden er derfor navngivet ”Sokkerne”.

Medvirkende i Historier fra hele verden er Jørn Rose, Klaus Scharling Nielsen, Lone Hertz, Inge Ketti og Ebba Nørager. Alle fem har arbejdet som skuespillere og Jørn Rose også som lydbogsindlæser. Dog er de fem skuespillere kun med i første del af julekalenderen. Anden del – kortfilmene fra forskellige u-lande – består af klip fra Mogens Winklers rejse i Nordafrika. Her følges børn i deres hverdag, der må siges at være langt fra den, de danske børn bag tv-skærmene oplever. Faktisk var det Mogens Winklers idé at producere en dansk julekalender. Idéen kom fra Sverige, hvor de første gang i 1960 producerede en julekalender for børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *