Vidste du at man i både Norge, Sverige og Danmark har vist TV-julekalendere siden 1960’erne? Det har lige siden været en tradition hvert år i december måned, at TV’et sender julekalender underholdning med en blanding af folkeminder, myter og musicals. Der er gennem tiderne både blevet lavet tv-julekalendre til voksne såvel som børn, dog er den største målgruppe i dag blandt seerne børn.

TV-julekalendre har et højt seertal hver jul, og der bliver stadig ved med at  blive produceret nye TV-julekalendre. Langt de fleste julekalendre fanger børnenes opmærksomhed, fordi disse programmer netop skaber rammer for identifikation med forskellige personer, temaer og problemstillinger. Mange af julekalendrene er bygget op omkring datidens historie, hvilket giver god mulighed for børnene at stifte bekendtskab med historiske emner og personer.

Men lærer vi reelt set historie?

Der har igennem årene være en del genudsendelser på nogle af de mest populære TV-julekalendr,e som er baseret på noget af datidens historie. Selv om man i mange af julekalendrene højst sandsynligt ikke har haft den store baggrundsviden om f.eks. Absalon eller Børglum Kloster på forhånd, har man stadig lært mere, end man måske vidste på forhånd.

Så svaret er ja, børn og selv voksne lærer noget nyt hver gang de ser en TV-julekalender. Selv om julekalendre uden tvivl først og fremmest er underholdning, og ikke decideret undervisning, lærer man ubevidst en masse fakta om datidens historie, både den kristne historie, såvel som den nordiske osv. I løbet af de 24 dage som julekalendrene spiller i TV’et, bliver man præsenteret for en masse navne inden for vores historie. Disse personer bliver klædt ud som man antager de så ud tilbage i tiden, hvorfor børn her samtidigt får ansigt på dem.

Der er ingen tvivl om, at der er bygget mere på historierne, end hvordan det måske har foregået. Det var ikke sikkert nisserne sang så meget, som man ser dem gøre i julekalendrene i dag, dog forbinder børn det med hvordan det var/er i Nord Polen hos julemanden.

Selv om det primært er børn der i dag ser julekalender, er det stadig et samlingspunkt for familier. Det er en del af julehyggen, at man som familie sammen ser aftenens julekalender afsnit mens man spiser pebernødder og drikker varm kakao.

Der er stor forskel på julekalendere som bliver produceret

Dog er der naturligvis en ting, som er fælles for langt de fleste.

1. Der skal være nisser i julekalenderen.
2. Der skal være en julemand og julehygge.
3. Og så plejer der også at være en eller anden form for trussel mod julen, som varer op til d. 18-22 december. Herefter går julekalenderen ud på at finde frem til en løsning som vil rede julen. Det sidste afnist som bliver vist d. 24 december har som regel ikke den store handling, men er en afslutning med feel-good-stemning, på en dag hvor alle alligevel har travlt med madlavning osv.

Julekalenderen går til fjernsynet

Man har siden 1962 kunne se julekalender i fjernsynet i december måned. Hvert år når der bliver spillet en TV-julekalender i fjernsynet, så kommer der en trykt julekalender dertil som man kan købe. Hver dag får børn altså lov til at åbne en låge som indeholder et billede/hint af hvad dagens julekalender kommer til at omhandle. En del af overskuddet ved julekalendernes salg går til at hjælpe børn i u-landene.

Lige siden at TV-markedet blev mere frit i Danmark, har der ikke været mangel på TV-julekalendre til børn hver december måned. Der er tilmed kommet en del voksne TV-julekalendre til, som bliver spillet senere på aftenen når børnene er lagt i seng. Der er i dag et kæmpe udvalg af julekalendre at vælge imellem, udover dem som bliver spillet i fjernsynet.

Genudsendelser

Hvis du ikke lige når at få set dagens afsnit, kan du se det dagen efter på samme kanal, som er programmet inden dagens nye afsnit. Du behøver derfor ikke føle dig snydt hvis ikke du har haft tid til at se med nogle af dagene. Der er tilmed rig mulighed for at genudse afsnittene på nettet også.

Julens traditioner

I løbet af decemeber måned har Danmarks husholde en masse forskellige traditioner. Nogle af de helt basale traditioner som langt de fleste følger, vil vi komme ind på i nedenstående afsnit.

Pakkekalender

Efter 2. Verdenskrig havde passeret, kom pakkekalenderen til. En pakkekalender den gang bestod af en lang kalender i stof, som kunne hænge på væggen. På det lange stykke stof var der syet 24 lommer hvor der kunne være en lille gave, ellers var der påsyede ringe til at hænge gaverne i. Dengnag fik børn ofte gaver som blyanter, viskelæder og andre brugbare ting, hvor man i dag får alverdens ting, fra legetøj, til tøj, til make-up osv. Pakkekalendere bliver i dag ikke kun givet til børn, men bliver altså også givet mellem voksne.

I dag er det ikke alle børn der får pakkekalendere, da det hurtigt kan blive en dyr affærre, specielt hvis man har flere børn. Derfor vælger mange at ’nøjes’ med adventsgaver.

Adventsgaver

Adventsgaver gives alle 4 søndage i december. Det er mere populært blandt danskerne at udveksle adventsgaver, da det er billigere end at give 24 gaver plus julegaver oveni. Derudover tænder man også adventslyset hver søndag.

Skrabekalender

Skrabekalendere er meget populære og udbredte blandt danskerne. På skrabekalendere kan man både tælle dagene til juleaften, og samtidig drømme om at være en af vinderne af den store gevinst, til enten at købe ekstra julegaver til familien eller til noget selvforkælelse.

Julekalender

Udover at du kan købe julekalender der passer til årets TV-julekalender, er det også populært at købe en chokolade julekalender. På den måde vågner man op til et stykke chokolade hver morgen. I dag er der kommet flere forskellige julekalendre til, hvor du b.la kan få julekalendre med tørret frugt, te, make-up osv. Du kan tilmed finde julekalendre til din hund.