Den Anden Verden

Den Anden Verden blev sendt på DR1 i december 2016. Her følger vi de 16-årige tvillingesøstre Anna og Sara, som er to teenagere på vej ind i de voksnes verden. De elsker at lave teater, og tilbringer derfor meget tid på den lokale teaterscene. Men den ene tvilling, Sara, havner i en eventyrverden befolket med alle de kendte figurer fra Brødrene Grimms Eventyr. Her bliver hun også forelsket i en flot prins.

 

Tvillingepigerne, som vi møder i Den Anden Verden, er hinandens modsætninger. Sara er rebellen, som er klar til at blive voksen og møde kærligheden. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det er hende, som via en ulykke havner i eventyrverdenen. Anna er mere jordnær og er stadig mest tryg under hendes mors vinge. Derfor taler hun også tit fornuft til Sara, ligesom deres mor prøver at gøre. Det kan være svært at blive voksen, hvilket mange børn vil kunne relatere til gennem julekalenderen.

I vores verden må Anna redde teaterforestillingen ved at tage Saras rolle i stykket, som er baseret på Brødrene Grimms eventyr. Mon det hele kan reddes og gå op i en højere enhed i Den Anden Verden? Det er i hvert fald lagt op til masser af spænding, julestemning og eventyr hele julekalenderen igennem.

Den Anden Verden er skrevet af Nikolaj Scherfig, Bo Hansen og Morten Dragsted. De er ikke grønne ud i juleeventyret, da de også har skrevet manuskript til Mikkel og Guldkortet og Jesus og Josefine.

Kendte og nye ansigter i Den Anden Verden

Den ene tvillingepige i Den Anden Verden, Anna, spilles af Fanny Leander Bornedal, som er datter til filminstruktøren Ole Bornedal. Den anden, Caroline Vedel, har også spillet med i flere store produktioner såsom Hjørdis og Mercur.

Vi møder også nogle af Danmarks største skuespillere i Den Anden Verden. Sofie Gråbøl spiller den onde Dronning i eventyrverdenen, som Sara træder ind i. Hun er besat af sin egen skønhed og føler sig truet af Saras ungdom, da hun selv er ved at blive ældre.

I Den Anden Verden finder vi også den folkekære Lars Brygmann, som spiller lokalteatrets scenograf i den virkelige verden, hvor Anna befinder sug. Han står altid klar med gode råd til de unge skuespillere på scenen.

Den Anden Verden henvender sig til de lidt større børn. Dem som kan sætte sig ind i kærlighedsintriger, det at blive voksen og skulle adskille sig fra sine forældre. Men så er du også garanteret masser af spænding og julehumor.

JULTRA: Bubbers Juleshow

På DR Ultra i 2015 lavede den folkekære Bubber gak og løjer i JULTRA: Bubbers Juleshow. Hans store drøm er at lave et stort, internationalt juleshow på Costa Del Sol. Men arrangøren kræver, at Bubber finder en kendt medvært, men det giver Bubber en del problemer. Så er det godt, at de to børn, Julie og Hugo, gerne vil hjælpe ham. De har dog ikke fået lov af deres mor til at tage afsted, så der kommer masser af problemer undervejs.

Bubber skal spille rollen som den usympatiske, tåkrummende vært, som er utilregnelig overfor alle de inkluderende i programmet. Han spiller normalt ikke skuespil, men agerer vært i diverse programmer. Derfor er det et frisk og spændende indslag at se ham folde sig ud i JULTRA: Bubbers Juleshow på en anden måde, end han plejer.

JULTRA: Bubbers Juleshow bliver altså en december fyldt med overraskelse som julezombier og kidnapning. Det kan Bubber kun klare med hjælp fra sine to unge venner. Men hvad der er helt specielt med JULTRA: Bubbers Juleshow, er den interaktive del. For første gang nogensinde kunne børn hjemme i stuerne være med til at vælge, hvad der skulle ske i handlingen. De kunne altså være med til at stemme, om Bubber skulle vælge det ene eller andet. Eller om hans handlinger fik den ene konsekvens eller den anden.

Afsnittene er af kortere varighed, nemlig kun 7 minutter hver dag i december indtil juleaften. JULTRA: Bubbers Juleshow er altså en nem og overskuelig julekalender, som let kan presses ind blandt decembers mange andre julekalendere.

Menneskene bag de gakkede karakterer

Hovedrollen spilles selvfølgelig af den folkekære Bubber, hvis borgerlige navn er Niels Christian Meyer. Du kender ham garanteret fra programmer som Snurre Snups Søndagsklub og Bubbers Badekar. Gennem mange år er han blevet ved med at lave programmer til børn. Så han passer også perfekt ind i rollen i en julekalender som JULTRA: Bubbers Juleshow. De to børn, Hugo og Julie spilels af Elias Amati-Aagesen og Josephine Højbjerg. Flere børn vil genkende Josephine fra serien Pendlerkids. Og Elias også har optrådt på de skrå brædder som Lille-Per i Far til Fire.

Den rigide hotelejer og arrangør af det store show på Costa Del Sol spilles af Tommy Kenter. Desuden optræder Finn Nørbygaard og Rune Hedeman som politibetjente. Så du er lovet masser af kendte ansigter i JULTRA: Bubbers Juleshow.

Elsker du Bubber, og har du lyst til at se en anderledes jul, som skal reddes af alle børnene hjemme i stuerne, så er JULTRA: Bubbers Juleshow noget for dig.

Ludvig og Julemanden

Er du til komik blandet med en god julehistorie og godt skuespil, er Ludvig og Julemanden et sikkert hit. Det er en julekalender for børn, der blev vist på TV2 i 2011 og handler om drengen Ludvig og naturligvis julemanden. Ganske som navnet angiver. Det er i øvrigt den første julekalender i serien om julemanden Nicolas, der netop spilles af komiker Lars Hjortshøj.

Ludvig og Julemanden begynder med, at den kun 11-årige Ludvig flytter ind på Børglum Kloster, der ligger i det nordjyske. Han bor der sammen med sin familie, og det er et, de har arvet efter faderens onkel. Men meningen er, at klostret skal sælges, og at de kun skal bo der midlertidigt. Faderen har fået nyt job i Hong Kong, men sådan vil skæbnen dem ikke. Klostret viser sig at gemme på en masse hemmeligheder, og et sandt juledrama udspiller sig nu.


*Søs Fengers store julehit, var titelsangen til Ludvig & Julemanden

Ludvig finder ud af, at der gemmer sig en særlig værdifuld skat. Marias Krone, bliver den kaldt. For at få lov at blive på det spændende slot, der gemmer på mystisk og spænding, indgår Ludvig et væddemål med sin far. Finder han skatten, bliver de på klostret. På selvsamme tidspunkt går det galt for julemanden Nicolas, der ellers bor på Grønland med sin kone. Han flytter derfor til Børglum Kloster, hvor han boede engang for mange år siden. Her jagter de sammen kronen. Men det er de ikke alene om.

Genfærdet, der spøger på klostret, Stygge Krumpen, vil nemlig også have fingre i skatten. For med den kan han blive levende igen og få herredømmet over klostret. Det bliver en kamp lige til juleaften om at finde Marias Krone.

Succes-fortælling blev genudsendt i 2016

Faktisk var Ludvig og Julemanden så stor en succes, at man valgte at sende den igen i 2016. Ludvig og Julemanden er lavet af Deluca Film, skrevet af Philip LaZebnik og har en lang række andre forfattere tilknyttet. Den er desuden instrueret af Søren Frellesen og Thilde Harkamp samt produceret af Morten Rasmussen.

I castet finder vi Thomas Norgreen Nielsen som Ludvig. Lars Hjortshøj som julemanden Nicolas. Og så har vi intet mindre end Andreas Bo som Stygge krumpen. Derudover møder vi en række andre prominente danske skuespillere, som er med til at løfte serien. En rigtig sjov og hyggelig fortælling med spænding til det sidste.

Medvirkende skuespillere i Ludvig og Julemanden

  • Thomas Norgreen Nielsen spiller Ludvig Glad
  • Lars Hjortshøj spiller Julemanden Nicolas
  • Andreas Bo Pedersen spiller Spøgelset Stygge Krumpen
  • Julie Zangenberg spiller Den indemurede pige
  • Andreas Jessen spiller Spøgelset Maximillian
  • Tina Gylling Mortensen spiller Spøgelset Elsebeth
  • Alexandre Willaume-Jantzen spiller Niels Glad – Ludvigs far
  • Anne Sofie Espersen spiller Kirsten Glad – Ludvigs mor
  • Marta Holm spiller Rebekka Glad – Ludvigs søster
  • Lau Kirkensgaard spiller Rasmus Glad – Ludvigs lillebror
  • Camilla Bendix spiller Julie – Nicolas’ kone
  • Emma Holst spiller Martine, Ludvigs klassekammerat
  • Thomas Ernst spiller Thomas – Rebekkas klassekammerat
  • Adam Sønderby spiller Nissen Klik
  • Martine Vandet Salling spiller Nissen Klak
  • Hans Holtegaard spiller Henning – Martine og Thomas’ bedstefar
  • Kresten J. Andersen spiller Sct. Nicholaus
  • Neel Rønholt spiller Santa Lucia
  • Anders Ørskov spiller Poul Holm, Ludvigs lærer
  • Tine Grauengaard spiller Lærerinde 2. klasse
  • Christina Wegener spiller Lærerinde 9. klasse
  • Viggo Sommer spiller Fuld Julemand
  • Birgitte Simonsen spiller Kvindelig køber
  • Jørgen Bing spiller Mandlig køber
  • Niels Ellegaard spiller Chef
  • Josef Wolfugang Nielsen spiller Kollega 1
  • Carsten Svendsen spiller Kollega 2
  • Karen-Lis Ahrenkiel spiller Dame ved ouijiboard
  • Andreas Svaneborg spiller Rustning
  • Hans-Henrik Rottbøll spiller Kirketjener
  • Martine Stecher Nielsen spiller Marie
  • Agathe Reinholdt Østergaard spiller Katrine
  • Susanne Lyngbøl spiller Bente
  • Svend Jensen spiller Vendelbo i kirken
  • Christian Mosbæk spiller Fortællleren – Stemme Helligånden
  • Uffe Rørbæk Madsen spiller Professor Finneman

Andre Julekalendre i denne serie

Hotel Krølle På Halen

I 2011 på DR Ramasjang tørnede Hotel Krølle På Halen over skærmen. Det er egentlig oprindeligt en svensk julekalender, men de fik danske stemmer året efter her på dansk TV. Faktisk valgte Ramasjang at genudsende den igen i 2016, hvilket vidner om kvaliteten. Det var blandt andet også det, der fik dansk TV til at adoptere den i første omgang. Det er Svensk Filmindustri, der står bag den glimrende produktion, som hovedsagelig er for børn.

Hotel Krølle På Halen handler familien Rantanen, som har et hotel. Det hedder Hotel Den Gyldne Urfugl og er deres stolthed. Men en hadefuld anmelder, der ikke oplever god service, giver hotellet et andet navn. Nemlig Hotel Krølle På Halen. Den lille familie har overtaget hotellet, efter de er flyttet fra storbyen. Det er beliggende ganske øde, og der er ikke meget omkring. Da de køber hotellet, er de ikke klar over, at den daværende ejer snyder dem.

Det viser sig nemlig, at der er blevet bygget en helt ny motorvej i den østlige del af området. Her har de gamle ejere tilfældigvis bygget et nyt hotel. Og sørme om de ikke tager alle gæsterne, fordi det er lettere tilgængeligt, og de kender de gamle gæster. Hotel Krølle På Halen handler derfor om kampen for at redde deres familiehotel. Og for at det ikke skal være løgn, er datteren blevet forelsket i sønnen til konkurrenten fra det andet hotel. Et sandt drama der udspiller sig over 24 afsnit. Medrivende, spændende og utroligt godt fortalt.

Julekalenderen der blevet lavet som spillefilm

Faktisk skulle det vise sig, at Hotel Krølle På Halen var så populær i det svenske, at den blev filmatiseret. Denne fik titlen Hotel Gyllene Orren, som er et lille ordspil, der giver mest mening på svensk. Familien Rantanen bliver spillet af Buster Isitt, der spiller Ingo. Linnea Firsching, der spiller Isadora, Maria Sid, der begår sig både som moderen Ritva. Og så har vi Peter Engman, der spillere faderen Roger.

Julekalenderen Hotel Krølle På Halen er skrevet af Måns Gahrton og Johan Unenge, mens det er Mikael Syrén, der har instrueret den. En gennemført en af slagsen der fik danske stemmer for at behage det danske publikum.

Pyrus – Alletiders Jul

Pyrus i Alletiders Jul

”Halli hallo, og lige et øjeblik!” Ordene stammer fra julenissen Pyrus. Han viste første gang sit ansigt på danskernes tv-skærmene, da TV2 viste julekalenderen Alletiders Jul i 1994. I Alletiders Jul følger vi livet på Danmarks Rigsarkiv. I Alletiders Jul møder man nissen Guttenborg, der passer nissernes arkiv, og mennesket Birger Bertramsen der passer menneskenes arkiv ovenpå. Sådan har det været i mange år, hvor de i ro og mag har passet på den vigtige viden, der ligger i de to arkiver.

Julen er truet

Den 1. december er roen dog ovre. Ungnissen Pyrus dukker pludselig op hos nissen Guttenborg. Han har valgt Rigsarkivet som sin lærlingplads. Pyrus er en besværlig lærling, der laver meget ballade. Pyrus får fingrene i Guttenborgs magiske tryllebog og begynder at remse trylleformularerne forkert op. Resultatet bliver, at bogstaverne begynder at falde ud af alle arkviets bøger. Alle ord, der er skrevet om julen, forsvinder. Nu er menneskenes og nisserne i risiko for at glemme, hvad julen er. Samtidig dukker en ukendt pige ved navn Freja op hos nisserne. Pyrus, Guttenborg og Freja må gennemgå Danmarkshistorien og rejse ind i arkivets bøger. De skal finde ud af, hvem Freja er, og de skal finde julen.

Hos Bertramsen i menneskenes arkiv, sker der også forandringer. Han får besked på ansætte sekretæren frøken Josefine Brahe, som vender op og ned på hans faste vaner. Menneskene kender ikke til nisserne, men ved et tilfælde hjælper de nisserne med deres vigtige mission. Bertramsen og Josefine skal nemlig skrive en rapport til Dronningen om den danske juls historie. Den viden har Pyrus, Guttenberg og Freja kritisk brug for.

Moderne nisse

Pyrus i Alletiders Jul var en mere moderne nisse, end de nisser der tidligere medvirkede i julekalendere på tv. Pyrus havde moderne løst hip hop-tøj og en omvendt nissehue. Ungnissen blev straks en stor succes hos seerne. Næsten 1,4 millioner danskere så med hver aften, da Alletiders Jul blev vist for første gang i 1994. Siden fulgte yderligere to julekalendere om nissen Pyrus, der fik navnene Alletiders Nisse og Alletiders Julemand.

Alletiders Jul blev genudsendt i 2004 og 2016. Jan Linnebjerg spiller rollen som ballademageren Pyrus. Paul Hüttel medvirker som den kloge og belæste Guttenborg, der i efterfølgerne til julekalenderen får æresnavnet Gyldengrød. Karen Gardelli medvirker som den ukendte pige Freja. Bertramsen og Josefine Brahe bliver spillet af Jesper Klein og Jeanne Boel.

Kendte sange fra Alletiders Jul

  1. Alletiders Jul (titelsang)

  1. Julen er noget som
  2. Hvem er jeg
  3. Hygge
  4. Cool jul
  5. Jeg elsker dig fordi
  6. Læs og Lær
  7. Når man er lile
  8. Jul i Gamle Dage
  9. I Form
  10. Kartoteket
  11. Giv Dig Tid
  12. Svend Knud og Valdemar
  13. Tjing Tjang Tjing
  14. Lucia

Medvirkende skuespillere i Alletiders Jul

  • Jan Linnebjerg spiller Pyrus
  • Karen Gardelli spiller Freja
  • Paul Hüttel spiller Guttenborg
  • Jesper Klein spiller Bertramsen
  • Jeanne Boel spiller Frk. Josefine Brahe
  • Susse Wold spiller Gudinde Freja
  • Ghita Nørby spiller Margrethe Sprænghest
  • Birthe Neumann spiller Emma Gad
  • Ulla Jessen spiller Grevinde Danner
  • Helle Cecilie Jørgensen spiller Margrethe I
  • Aage Haugland spiller Harald Hårfager
  • John Hahn-Petersen spiller Svend Tveskæg
  • Jens Okking spiller Christian IV
  • Max Hansen Jun. spiller Frederik VII
  • Henning Jensen spiller Ludvig Holberg
  • Nis Bank-Mikkelsen spiller Thyge Brahe
  • Søren Spanning spiller Kong Valdemar
  • Niels Olsen spiller Frederik Bramming
  • Steen Springborg spiller Christian I
  • Ole Ernst spiller Christian II
  • Thomas Mørk spiller Hofnar
  • Peter Larsen spiller H. C. Andersen
  • Erik Kjersgaard spiller Saxo
  • Erik Keiling spiller Bronzealderpræst
  • Nijas Ørnbak-Fjeldmose spiller Erik Klipping
  • André Vridstoft spiller Barn
  • Lukas Kristensen spiller Barn
  • Peder Holm Johansen spiller Stenaldermand
  • Martin Miehe-Renard spiller Far
  • Thorkil Lodahl spiller Heimdal, gud der vogter indgang
  • Hanne Jacobsen spiller Stuepige
  • Mads Feldballe spiller Bud
  • Dennis Knudsen spiller Punker
  • Mia Hector Degner spiller Den lille pige
  • Bodil Stenstrup spiller Mor
  • Elin Jagd spiller Bedstemor

Andre Julekalendre i denne serie

Andersens Julehemmelighed

Andersens Julehemmelighed – Alt om julekalenderen

TV2-julekalenderen Andersens Julehemmelighed fra 1993 er en julekalender for voksne. Andersens Julehemmelighed handler om Julemand 39, der har lavet alt for mange fejl som julemand. Julemandsrådet har derfor besluttet, at han skal til en ny julemandseksamen. Det er en altafgørende eksamen, for hvis han dumper, kan han ikke længere kalde sig julemand. Han vil blive degraderet til julenisse. Julemand 39 får den værst tænkelige eksamensopgave. Han skal nemlig få en familie, der ikke holder jul til igen at holde jul. Uheldigvis trækker han familien Andersen, som afskyr julen. Familien gemmer på en hemmelighed om, hvorfor de ikke har fejret jul 19 år. Julemand 39 skal sammen med sin assistent Frits finde grunden, og de har kun 24 dage til det.

Familien Andersen i Andersens Julehemmelighed består af moderen Åse, faderen Tage og Putte. I de fleste familier er december en måned med julepynt, gaveindkøb og spænding. Hos familien Andersen forholder det sig helt anderledes. De holder sig i deres hus hele måneden for at undgå alt, hvad der har med julen at gøre. Julemand 39s assistent Frits udspionerer familien Andersen ved at dukke op i forskellige kostumer. Han udgiver sig både for at være gas- og vandmester, natlæge og familiens Onkel Klaus, der bor i Australien. Pludselig dukker moster Karen op. Hun vil fejre jul! Den rigtige Onkel Kaus dukker også op, og så er Frits afsløret. Men hvad er familien Andersens julehemmelighed?

En populær julekalender

Andersens Julehemmelighed er en af de mest sete voksenjulekalendere i Danmark. 1,6 millioner danskere fulgte i gennemsnit med, da julekalenderen blev vist i 1993. Derfor er det heller ikke så underligt, at Andersens Julehemmelighed blev genudsendt i både 1998 og i 2016. Et særligt træk ved julekalenderen er, at alle rollerne spilles af mænd. Det var da også nogle populære mænd, der skulle udfylde rollerne i Andersens Julehemmelighed. I 1991 og 1992 sendte DR1 underholdningsprogrammet Så Hatten Passer, hvor fem sjove mænd underholdt med improvisationsteater. Det blev disse fem mænd, der delte rollerne mellem sig.

Claus Bue spiller Julemand 39, der får stillet den svære eksamensopgave. Claus Bue instruerede også julekalenderen. Søren Østergaard medvirker som assistenten Frits og Onkel Klaus. Torben Zeller spiller moderen Åse, Moster Karen og julemand. Niels Olsen spiller faderen Tage, familien Andersens nabo og julemand. Søren Hauch-Fausbøll medvirker som Putte, postbud og julemand.

Nissebanden i Grønland

Nissebanden i Grønland – læs om julekalenderen her

DR-julekalenderen Nissebanden i Grønland er den julekalender, som DR har sendt flest gange. Hele fem gange, har de vist den. Første gang var i 1989 og siden er den blevet genudsendt i 1993, 2002, 2011 og 2016. Det er ikke uden grund, at julekalenderen er blevet sendt så mange gange. Nissebanden i Grønland er nemlig populær hos både store og små, da den er spækket med godt julehumør.

I Nissebanden i Grønland sender Agent A-38 den hemmelige Nissebande afsted til Grønland i en ballon. De skal hjælpe julemanden, mens han leder efter to magiske stjernesten. De magiske stjernesten er så kraftfulde, at den, der slår stenene mod hinanden, kan ønske sig hvad som helst i verden. Derfor er det vigtigt, at stenene ikke ender i de forkerte hænder. Julemandens mission er at finde stenene, så han kan destruere dem. Nissebanden skal klare julemandens forberedelser til julen, men de ved ikke, hvorfor julemanden er rejst afsted. For at overleve i det kolde Grønland må nisserne lære at fiske gennem isen, at køre med hundeslæde og at fange sæler.

I Nissebanden i Grønland vil købmanden Fiffig-Jørgensen fra Holme-Olstup gerne have, at julemanden flytter til hans by. Fiffig-Jørgensen ønsker nemlig at Holme-Olstrup skal blive berømt i hele verden. Hvis julemanden bor i Holme-Olstup, vil det tiltrække turister fra nær og fjern, og det vil kunne mærkes i købmandsbutikken. Han stjæler derfor alle julemandens breve. Det lykkes dog agenten A-38 at sende julemandens breve til Nissebanden, der er i Grønland. Fiffig-Jørgensen tager derfor til Grønland for at få julemanden til Holme-Olstrup.

En hyggelig flok nisser

I Nissebanden i Grønland møder man en række gengangere fra den første julekalender om Nissebanden. Banden består af grød- og pulternissen Lunte, kræmmernissen Gemyse, skibsnissen Skipper, og slotsnissen Hr. Andersen. Ung- og skovnissen Puk er den nye nisse i flokken, som ved et tilfælde kommer med på rejsen til Grønland. Her viser hun dog hurtigt, hvad hun kan som nisse. A38 optræder igen som nisseagent.

Julekalenderen foregår dels i en klippegrotte og i julemandens værksted, men også i det natursmukke Grønland. Nissebanden i Grønland foregår også i Holme-Olstrup, hvor købmanden Fiffig-Jørgensen lægger skumle planer.

Flemming Jensen medvirker i Nissebanden i Grønland som den grødglade nisse Lunte, mens Kirsten Peüliche spiller Gemyse. Arne Hansen spiller den ældste nisse Hr. Andersen og Finn Nielsen spiller skibsnissen Skipper. Hans Dal spiller agent A-38 og Ann Hjort medvirker som ungnissen Puk. Rollerne som de snedige Hr. og Fru Fiffig-Jørgensen bliver spillet af Christoffer Bro og Therese Damsholt.

Kendte sange fra Nissebanden i Grønland

  1. Nu’ det jul (titelsangen)

  1. Vi er Nissebanden
  2. Ballonsang
  3. Risengrødssang
  4. Risengrødsrap
  5. Hundeslædesang
  6. Legetøjsmaskinesang
  7. Sangen om Luffe
  8. Isbjerge

Medvirkende skuespillere i Nissebanden i Grønland

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Kirsten Peüliche spiller Gemyse
  • Finn Nielsen spiller Skipper
  • Ann Hjort spiller Puk
  • Arne Hansen spiller Hr. Mortensen
  • Malik Niemann spiller Inuk
  • Christoffer Bro spiller Fiffig-Jørgensen
  • Terese Damsholt spiller Fru. Fiffig-Jørgensen
  • Hans Dal spiller A-38
  • Poul Bundgaard spiller Sognerådsformand
  • Benny Hansen spiller sognerådsmedlem
  • William Kisum spiller sognerådsmedlem
  • John Martinus spiller sognerådsmedlem
  • Henrik Koefoed spiller Hansen
  • Tom McEwan spiller Hansen
  • Johannes Therkelsen spiller Inuks bedstefar
  • Henrik H. Lund spiller Julemanden
  • Torben Hundahl spiller Julemandens stemme
  • Lasse Lunderskov spiller Flyveledernisse
  • Per Pallesen spiller Skorstensfejer
  • Marianne Flor spiller Olga, nabo
  • Johan Davidsen spiller Postbud
  • Jens Therkelsen spiller Spillemand
  • Hans Sigurdsen spiller Spillemand
  • Niels Danielsen spiller Julemanden

Andre Julekalendre i denne serie