Pyrus i Alletiders Eventyr

Køb Pyrus i Alletiders Eventyr på DVD her

Pyrus i Alletiders Eventyr

I julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr møder vi igen den unge og eventyrlystne drillenisse Pyrus. Pyrus er som i de tidligere julekalendere spillet af Jan Linnebjerg. Julekalenderen er den fjerde i rækken om Pyrus. Den blev første gang sendt i 2000 på TV 2. Efterfølgende er julekalenderen også sendt i 2004. Før Pyrus i Alletiders Eventyr kom Alletiders Jul i 1994, Alletiders Nisse i 1995 og Alletiders Julemand i 1997. Pyrus var altså i 2000 et kendt nisseansigt blandt de fleste børn i Danmark. Det er Martin Miehe-Renard, som står bag manuskriptet og instruktionen af Pyrus i Alletiders Eventyr.

Igen laver Pyrus rod og uorden

Pyrus er som bekendt en ung og nysgerrig nisse. I Pyrus i Alletiders Eventyr er det derfor ikke første gang, at Pyrus får lavet rod og uorden. Til at rydde op i Pyrus’ uorden er heldigvis igen Gyldengrød og Kandis.

Julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr begynder med, at Bertramsen, som er rigsarkivar, får en vigtig opgave sendt fra Kongehuset. Opgaven går ud på, at Bertramsen skal samle de bedste danske eventyr i én bog. Denne skal gives til den nyfødte prins. Opgaven viser sig hurtigt at blive en udfordring for Bertramsen, hvis styrke snarere ligger i faglitteraturen.

Samtidig med Bertramsens store opgave er Josefine også kommet på arbejde. Hun har nemlig sagt ja til at passe tvillingerne Mille og Molly hele december. Josefine er som bekendt datter af Bertramsen. For at kunne hjælpe Bertramsen aftaler Josefine med nisserne, at de tager sig af Mille og Molly. Ikke længe efter kommer Pyrus til at trylle de to tvillinger ind i forskellige eventyr. Tvillingerne er ikke umiddelbart til at finde igen. Pyrus beslutter derfor at trylle alle eventyrbøgerne sammen til én bog. Uheldigvis kommer han på samme tid til at blande alle eventyrene sammen.

For at rydde op i eventyrene igen tager Gyldengrød, Kandis og Pyrus nu på tur gennem alle eventyrene. Her leder de først og fremmest efter Mille og Molly. Samtidig forsøger de at få bragt orden i det rod, som Pyrus netop har lavet. For først når der er ryddet op i alle eventyrene igen, kan de samles i en bog til prinsen.

Pyrus i Alletiders Eventyr – den første 3D-produktion på tv

I julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr kunne seerne for første gang i Danmark se julekalenderafsnit i 3D. Det var nemlig forud for julekalenderen muligt at købe et par 3D-briller sammen med årets trykte julekalender. Når Pyrus og Kandis tog deres 3D-briller på, skulle seerne gøre det samme. Herefter kunne seerne derhjemme se cirka fem minutters julekalender i 3D.

Kendte sange fra Alletiders Eventyr

  • Alletiders Eventyr (titelsangen, som du kan afspille ovenfor)
  • December
  • Sovesang
  • Pyrus Groove
  • La Det Gro
  • I Kina Bor en Kejser
  • S.O.S Det er jul
  • Schh…
  • Slagtetid
  • Et Scoop
  • Spænding og chok
  • Tænk at være Rig
  • Endnu en dag
  • Kærlige Ord
  • Menuet
  • Cool Jul – Remix

Medvirkende i Pyrus – Alletiders Eventyr

  • Jan Linnebjerg spiller Pyrus
  • Paul Hüttel spiller Gyldengrød
  • Christiane Bjørg Nielsen spiller Kandis
  • Jeanne Boel spiller Frk. Josefine Brahe
  • Jesper Klein spiller Bertramsen
  • Søren Østergaard spiller Leif-Jørgen Krusø – Kriminalkommissær
  • Niccié Jølst spiller Molly
  • Niccié Jølst spiller Mille
  • Jesper Dræby spiller Bud
  • Niels Ellegaard spiller Giambastian
  • Torbjørn Hartvig Hummel spiller Ulv
  • Sonja Oppenhagen spiller Madame D’Aulnoy
  • Sophus Windeløv Kirkeby spiller Knægt
  • Jonas Littauer spiller Knægt
  • Vibeke Dueholm spiller Heks
  • Kirsten Lehfeldt spiller De gode feer & den onde fe
  • Lykke Scheuer spiller Ond stedsøster
  • Claes Bang spiller Udyret
  • Thomas Petersen spiller Kæmpe
  • Kristian Holm Joensen spiller Jacob Grimm, forfatter
  • Holger Perfort spiller Merlin, troldmand
  • Hanne Hedelund Nielsen spiller Fiskerkone
  • Mille Hoffmeyer Lehfeldt spiller Prinsessen på ærten
  • Stig Hoffmeyer spiller H.C. Andersen, forfatter
  • Caroline Drasbæk spiller Kokkepige
  • Troels II Munk spiller Kejseren af Kina
  • Allan Clausen spiller Ballethane
  • Tom McEwan spiller Giovanni, gøgler
  • Tage Axelson spiller Skrædder
  • Joen Bille spiller Minister
  • Anders Valentinus Dam spiller Skrædder
  • Flemming Sørensen spiller Kejser
  • Ann Eleonora Jørgensen spiller Pyrus’ fe
  • Christian Damsgaard spiller Vilhelm Grimm, forfatter
  • Lotte Bergstrøm spiller Møllerdatter
  • Erik Bach spiller Fisker
  • Lars Bjørn spiller Ballet flagermus
  • Karin Norrinder spiller Fru Vom
  • Kurt Bendtsen spiller Kaptajn Vom
  • Hanne Jacobsen spiller Djævel
  • Malthe Miehe-Renard spiller Hans
  • Tara Toya spiller Grethe
  • Tina Guldmann spiller Tornerose
  • Julius Myrdal Lassen spiller Tornerose baby
  • Tina Verona spiller Tornerose dronning
  • Dirch Steen spiller Tornerose konge
  • Lars Herlow spiller Gumme, nissereporter

Andre Julekalendre i denne serie

Køb Pyrus i Alletiders Eventyr på DVD her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *