Jul på Kronborg

Køb Jul På Kronborg på DVD her

Jul på Kronborg

Julekalenderen Jul på Kronborg blev første gang sendt på DR i 2000. På grund af julekalenderens store popularitet blev den genudsendt allerede fire år efter i 2004. Som navnet på julekalenderen afslører, foregår handlingen på Kronborg Slot i Helsingør. I begyndelsen af december flytter familien Juhl ind på Kronborg Slot. Her skal de hjælpe borgmesteren med at redde slottet. Dette skal ske ved at samle penge ind på et julemarked, som familien står for at arrangere.

Men borgmesteren og familien møder modstand fra Regeringen, som har andre planer med Kronborg Slot. Derudover forsøger Elverkongen gang på gang at forhindre julestemningen på slottet. Det er nu op til borgmesteren og den halvskøre familie at redde julen på Kronborg Slot. Og selvom familien Juhl er halvskør og til tider lidt umulig, viser de sig alligevel at være til stor hjælp, når det handler om julen. Heldigvis sker der magiske hændelser på Kronborg Slot, hvor familien Juhl får hjælp. Blandt andet vågner Holger Danske endelig op, der bor hjælpsomme nisser på slottet, ligesom rundviseren Romeo også bliver en del af familiens arbejde med at redde julen.

Bag kammerat i Jul på Kronborg

Bag Jul på Kronborg står et stort hold af skuespillere. Her tæller både mere erfarne og helt nye skuespillere. Familien Juhl består af faren Ulrik Juhl, moren Laila Juhl samt Rasmus og Julie Juhl. Ulrik Juhl spilles af Jesper Asholt, der også især er kendt fra TAXA og Nicolaj og Julie. Laila Juhl spilles af Birgitte Simonsen. Birgitte Simonsen har også medvirket i TAXA og Nicolaj og Julie og er derudover kendt fra Gøngehøvdingen og Rejseholdet.

Rasmus Juhl og Julie Juhl spilles af henholdsvis Mikkel Konyher og Mia Nielsen-Jexen. Det var Mikkel Konyhers debut som skuespiller, da han spillede Rasmus Juhl. Senere har han medvirket i Oskar og Josefine som Oskar. Mia Nielsen-Jexen havde før Jul på Kronborg medvirket i blandt andet Snedronningen i 1994 og Pelle Erobreren i 1998. Det var dog i Jul på Kronborg, at hun første gang optrådte på tv. Efter tv-succesen i 2000 har Mia Nielsen-Jexen blandt andet medvirket i 2900 Happiness som Freja.

Skuespillerholdet bag Jul på Kronborg tæller derudover blandt andet Kristian Leth og Lars Knutzon som henholdsvis Romeo og borgmester. Også Klaus Bondam, Anders Bircow, Peter Gilsfort samt mange flere medvirkede i julekalenderen. Jul på Kronborg er instrueret af Hans Kristensen.

Børnenes U-landskalender

Jul på Kronborg udgjorde i 2000 DR’s U-landskalender. Navnet Børnenes U-landskalender stammer fra 1977. Gennem Børnenes U-landskalender samles hvert år penge sammen til fattige børn og familier i u-lande. Projektet er et samarbejde mellem blandt andet DR og DANIDA.

Køb Jul På Kronborg på DVD her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *