Jul i Hjemmeværnet

Jul i Hjemmeværnet

Voksenjulekalenderen Jul i Hjemmeværnet består af 24 korte afsnit. Jul i Hjemmeværnet blev sendt første gang på DR2 i 2001. DR2 reklamerede dengang for Jul i Hjemmeværnet som værende en nisse- og børnefri julekalender. Set ud fra de temaer, som julekalenderen behandler, må dette siges at passe meget godt. Julekalenderen begynder nemlig med, at en gruppe terrorister udsender trusler mod Danmarks sikkerhed. Terroristernes trussel lyder på, at Danmark vil blive angrebet, hvis ikke julen helt og holdent aflyses af danskerne. Nu er det op til gruppen i Hjemmeværnet at stoppe terroristernes onde planer med julen og Danmark.

Julekalender helt uden nisser

Selvom Jul i Hjemmeværnet var DR’s første rigtige bud på en voksenjulekalender, var nisser helt holdt ude af julekalenderen. I stedet var en gruppe terrorister og en hjemmeværnsgruppe omdrejningspunkt i julekalenderens handlingsforløb. Hvert afsnit i Jul i Hjemmeværnet begynder med et kort resumé af gårsdagens afsnit. Dette resumé skiftes forskellige kendte mediepersoner til at læse op. Blandt andet deltager Mikael Bertelsen – kendt fra Radio24Syv – og Anker Jørgensen, som er tidligere statsminister.

Julekalenderen indledes som nævnt med en gruppe terroristers trussel mod julen i Danmark. Da Poul-Erik, som er leder for hjemmeværnsgruppen i Frederiksvad, hører om truslen, samler han straks et hold. Det, som Poul-Erik imidlertid ikke er klar over, er, at terroristernes trussel blot er en tv-reklame. Af den grund er der heller ikke andre, som tager terroristernes trussel alvorlig.

Medvirkende i Jul i Hjemmeværnet

Poul-Eriks hold i hjemmeværnet består af fire medlemmer. Der er naturligvis lederen, som er Poul-Erik selv, og derudover tre øvrige medlemmer: Torben, Knalle og Flemming. Torben er Poul-Eriks bedste ven i julekalenderen og spilles af Warny Mandrup. Warny Mandrup spiller desuden Susi i julekalenderen. Knalle er gruppens muskelbundt, og karakteren spilles af Steen Svare. Flemming er bogorm, og han spilles af Kristian Holm Joensen. Kristian Holm Joensen har også medvirket i blandt andet Langt fra Las Vegas og julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr.

Gruppens leder Poul-Erik spilles af Anders Johansen, som også spiller Gitte i julekalenderen. Det er og Anders Johansen, der har instrueret Jul i Hjemmeværnet, ligesom han også står bag manuskriptet. Til udvikling af manuskriptet står desuden Warny Mandrup. Anders Johansen og Warny Mandrup havde før Jul i Hjemmeværnet lavet Tjek på Traditionerne. Tjek på Traditionerne er en satireserie, som de to producerede til DR 2 i 2000. De to havde altså erfaring med at arbejde sammen om produktion af satirisk tv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *