Nissernes Ø

Køb Nissernes Ø på DVD her

Nissernes Ø

Igen venter en stor og betydningsfuld opgave på Nissebanden. Også i 1984 og i 1989 kunne seerne opleve Nissebanden i de to julekalendere Nissebanden og Nissebanden i Grønland. I 2004 kunne seerne igen følge Nissebanden på nye eventyr. Nu i julekalenderen Nissernes Ø, som blev sendt på DR1, og som var årets store julekalenderproduktion for børn. På grund af den store popularitet blandt seerne er Nissernes Ø efterfølgende blevet genudsendt både i 2008 og 2017.

Julekalender i tre forskellige lande

Noget af det mest særegne ved Nissernes Ø er, at julekalenderen er optaget i hele tre forskellige lande. Optagelserne til Nissernes Ø fandt nemlig både sted i Danmark, Grønland og på St. Croix. St. Croix er en ø i Det Caribiske Hav og var indtil 1917 en del af Dansk Vestindien. Af den grund er der på St. Croix fortsat byer ved navn Frederiksted og Christiansted.

På St. Croix viser det sig i begyndelsen af december, at øens nisser har brug for Nissebandens hjælp. Lunte og den nye nisse Pyt, som er datter af Gemyse, tager derfor ned til St. Croix. Her møder de heldigvis hurtigt nisserne Sugar og Figur Figursson, som bliver en del af Nissebanden. Opgaven for Nissebanden består i Nissernes Ø i at afsløre Santa, som giver sig ud for at være julemanden. Santa har planer om at sælge julen til Fornøje Frederik, som er forretningsmand. Det må Nissebanden sørge for at få stoppet, og der venter dem nu en mission, hvor de skal have fundet Hjertets Renhed, som er en krystal, der tilhører Grønland. Hvis Hjertets Renhed ikke bliver fundet, kan grønlænderne nemlig ikke fange fisk. Og det vil føre til sult på Grønland.

Nisserne på Nissernes Ø

Kun Nissebandens medlem Lunte går igen i den tredje julekalender, Nissernes Ø. Den ældre nisse Hr. Mortensen er gået på pension. Kæresteparret Gemyse og Skipper er taget ud på en længere rejse. Heldigvis skal Gemyses datter, Pyt, bo i Vandmøllen i Holme-Olstrup i december sammen med Lunte. Sammen starter de to en ny Nissebande. Det er igen Flemming Jensen, som spiller Lunte. Pyt spilles af Trine Gadeberg.

Med i den nye Nissebande er desuden Figur Figursson, Sugar og Jojo. Karaktererne spilles af henholdsvis Søren Pilmark, Pia Rosenbaum og Roger Matthiesen. Det er Flemming Jensen, som står bag manuskriptet til Nissernes Ø, ligesom han også har instrueret julekalenderen. Nissernes Ø var en forholdsvis dyr produktion af DR. Hele 22. millioner kostede det at producere julekalenderen. Der var derfor også til at starte med tvivl om, om julekalenderen overhovedet skulle produceres.

Kendte Sange fra Nissernes Ø

  1. Nissernes Ø (intro)

  1. Det bli’r jul
  2. Nissebandesangen
  3. Nisse calypso
  4. Risengrød
  5. Sangen om Mette Wuns
  6. Jinx sang
  7. Hånd i hånd
  8. Sangen om mor
  9. Hvis de måtte Mette
  10. Nissehuehår
  11. Anden, der går igen
  12. Nizzeria
  13. Hundeslæderap

Medvirkende skuespillere i Nissernes Ø

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Søren Pilmark spiller Fígur Fígursson
  • Pia Rosenbaum spiller Sugar
  • Trine Gadeberg spiller Pyt
  • Roger Matthisen spiller Jo Jo
  • Niels Olsen spiller Fornøje-Frederick
  • Jesper Christensen spiller Santa/Skrivernissen Günther
  • Christoffer Bro spiller Hr Fiffig-Jørgensen
  • Terese Damsholt spiller Fru Fiffig-Jørgensen – Miss Fornøjelse
  • Mick Øgendahl spiller Fiffig Junior
  • Kristian Halken spiller Vagtnissen Vagn
  • Jan Gintberg spiller Nissedoktor
  • Søs Egelind spiller Jinx
  • Per Pallesen spiller Vildnissetolken
  • Jesper Klein spiller Brugsuddeler
  • Henrik Lykkegaard spiller Post
  • Rasmus Lyberth spiller Storfangeren
  • Lotte Nygaard spiller Storfangerens datter
  • Thorkil Lodahl spiller Julemanden
  • Bodil Udsen spiller Fortæller af legenden
  • Henrik H. Lund spiller Julemandens stemme
  • Karsten Jansfort spiller Resume
  • Donald Andersen spiller Postmester Blom
  • Dennis Knudsen spiller Promenadesælger
  • Annika Hansen spiller Havets moder
  • Kasâluk Qâvigaq spiller Storfangerens kone

Andre Julekalendre i denne serie

Køb Nissernes Ø på DVD her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *