Nissebanden

Køb Nissebanden på DVD her

Nissebanden

Nissebanden – læs alt om julekalenderen her

Nissebanden er en DR-julekalender, som blev sendt første gang i 1984. Er du træt? Er du sur? Er der intet, der dur? Sådan har julemanden det i julekalenderen. Han har mistet sit gode humør. Humøret består af en fryd for øjet, en kildren i næsen, en liflen for øret og en rislen ned ad ryggen. Øverstkommanderende Agent A38 sender den hemmelige Nissebande på en topvigtig mission. Det bliver deres opgave at finde julemandens gode humør inden juleaften. Ellers bliver det måske ikke jul. Nissebanden består af Hr. Mortensen, Pil, Skipper, Lunte og Gemyse. Slotsnissen Hr. Mortensen er flokkens ældste nisse, som elsker orden. Skovnissen Pil er en ivrig aspirant, og hun kommer på noget af en prøvelse på Nissebandens mission. Skipper er flokkens skibsnisse. Lunte er bandens grød- og pulternisse, som er særligt glad for risengrød med en smørklat smør. Gemyse er flokkens evigt smilende kræmmernisse. Sammen med hunden Julius flytter de ind i Nissernes æresbolig. Boligen er en vandmølle i Holme-Olstrup, som er tophemmelig for andre.

En svær julemission

Hvordan finder Nissebanden en fryd for øjet, en kildren i næsen, en liflen for øret og en rislen ned ad ryggen? Kan en fryd for øjet være et juletræ, der er ens hele vejen rundt? Lifler sprøde knasende flæskesvær for ørerne? Giver parfume en kildren i næsen? Og kan en rislen ned ad ryggen findes i saltvand? Nissebanden leder overalt efter julemandens gode humør, men det er slet ikke så let at finde. De prøver løbende at indsamle humøret i forskellige poser, så de kan sende dem med flaskepost til hovedkvarteret. Desværre oplever skovnissen Pil igen og igen, at poserne går i stykker.

Nissebanden får løbende instrukser fra agent A-38, der er tæt på at bryde sammen over den vanskelige opgave. Missionen er da heller ikke uden konsekvenser for nisserne. Hvis Nissebanden ikke lykkes med missionen, bliver de overflyttet til afdelingen for vatnisser. Og hvad værre er: måske bliver det slet ikke jul.

Nissebanden fra 1984 er den første af tre julekalendere om nisserne. Julekalenderen blev genudsendt i 1992, 2001 og 2015. Arne Hansen spiller den ældste nisse Hr. Mortensen og Flemming Jensen spiller den grødglade nisse Lunte. På rollelisten er også Kirsten Peüliche, der spiller kræmmernissen Gemyse, og Kirsten Lehfeldt, som spiller skovnissen Pil. Hans Dal spiller den nervøse og mystiske agent A-38, som sætter Nissebanden på den svære og vigtige julemission.

Kendte sange fra Nissebanden

  • Nissebanden (intro)

  • Fryd for øjet
  • Vaskesang
  • Rislen
  • Liflen
  • Risengrød
  • Flaskepost
  • Kildren i næsen
  • Rislen II
  • Rokketand

Medvirkende skuespillere i Nissebanden

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Kirsten Peüliche spiller Gemyse
  • Arne Hansen spiller Hr. Mortensen
  • Kirsten Lehfeldt spiller Pil
  • Lars Knutzon spiller Skipper
  • Hans Dal spiller A38
  • Finn Nielsen spiller Agent – Udsending fra Grønland
  • Erik Paaske spiller Julemanden
  • Else Petersen spiller Sekretær
  • Josef Aarskov spiller Dreng
  • Erik Clausen spiller Sprællemandssælger
  • Holger Perfort spiller Jørgen Olsen – Betjent
  • Kurt Damsgaard spiller Stemme for Nissenyt
  • Ove Sprogøe spiller Birbaum – Luntes grandonkel
  • Birge Lønquist (Jodle Birge) spiller Stemme for jodler
  • Bent Warburg spiller Egon – Øldrikker
  • Leif Sylvester Petersen spiller Tatovør
  • Ole Emil Riisager spiller Radiospeaker
  • Ulf Pilgaard spiller Zoo vagt
  • Paul Erik Christiansen spiller Overtjener
  • Kai Løvring spiller Stub – Læge
  • Teis Bayer spiller Teatertrup
  • Benny Bundgaard spiller Teatertrup
  • Jan Huus spiller Teatertrup
  • Hanne Jørna spiller Teatertrup
  • Morten Lorentzen spiller Teatertrup
  • Jesper Christensen spiller Juletræssælger
  • Olaf Nielsen spiller Juletræskøber – telefonmand
  • Steen Springborg spiller Tv-reporter
  • Per Pallesen spiller Juhl E. Nissen – Formand for bynisserne
  • Benny Hansen spiller Pølsemanden
  • Kirsten Norholt spiller Parfumeekspedient
  • Bent Conradi spiller Skibskaptajn
  • Jess Ingerslev spiller Slagtersvend
  • Poul Bundgaard spiller Slagter
  • Ib Hansen spiller Kaptajn Rehling
  • Mime Fønss spiller Oversygeplejerske
  • Gert Bastian spiller Spir – Klokkernisse
  • Dick Kaysø spiller Overvagtmester stemme
  • Thomas Eje spiller Lars Langhue – Nisse
  • Peter Gantzler spiller Smørkaster
  • Hans Kragh-Jacobsen spiller Udsending fra Grønland
  • Tom McEwan spiller Portner
  • Holger Vistisen spiller Fange
  • Ellen Boye spiller Modereporter i radio
  • Henrik Leth spiller Kommentator på travbane
  • Mogens Landsvig spiller Stemme i radio
  • Kim Benneweis spiller Domptør
  • Finn Kobberø spiller Reporter

Andre Julekalendre i denne serie

Køb Nissebanden på DVD her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *