Jul på Vesterbro

Jul på Vesterbro

Jul på Vesterbro er en satirisk voksenjulekalender skrevet af Anders Matthesen, Thomas Hartmann og Nikolaj Peyk. Det er Morten Lorentzen, som har instrueret julekalenderen. Karakterne i julekalenderen er de samme som i radioføljetonen med samme navn fra 1999. Det er Anders Matthesen, som også står bag radioføljetonen. Jul på Vesterbro består af 24 afsnit, som hvert varer cirka et kvarter. Julekalenderen blev første gang sendt på DR2 i 2003. I 2009, 2013 og 2017 blev Jul på Vesterbro genudsendt på DR2.

Historien i Jul på Vesterbro

En af den mest centrale karakterer i Jul på Vesterbro er pølsemanden Stewart Stardust. I begyndelsen af julekalenderen er Stewart Stardust bagud med at betale husleje. Heldigvis har hans pølsevogn fået en central plads i København, så salget i december forventes at blive stort. Det er vigtigt, at huslejen bliver betalt i løbet af december. Stewarts søn Danny er nemlig netop kommet hjem på prøveløsladelse, og det er nu op til Stewart at forsørge Danny. Socialforvalteren Arne følger Danny i hjemmet for at se, om Stewart lever op til sit ansvar. Dannys fremtid afhænger altså også af, om Stewart klarer at få solgt pølser nok i pølsevognen.

Stewart opdager uheldigvis en dag, at pølsevognens motor er gået i stykker. Pludselig dukker Kefir dog op med hjælp. Kefir er araber, og han forsikrer Stewart om, at han kan reparere pølsevognens motor. Den fremgangsmetode, Kefir benytter, virker dog en smule ualmindelig. Kefir anvender nemlig dele fra en russisk atomraket til at reparere motoren. Gennem de 24 afsnit i Jul på Vesterbro følger seerne nu Stewarts kamp mod at få sin pølsevogn repareret – samtidig med at Kefirs arbejde bliver mere og mere mistænkeligt.

Anders Matthesen i samtlige roller

Det mest bemærkelsesværdige ved Jul på Vesterbro må siges at være Anders Matthesens optræden i stort set alle roller. Kun mindre biroller spilles ikke af Anders Matthesen. Anders Matthesen var også før Jul på Vesterbro en populær komiker i Danmark, og forventningerne til julekalenderen var derfor høje forud for julekalenderens præmiere i 2003.

I Jul på Vesterbro møder vi udover Stewart, Danny, Arne og Kefir blandt andet også Randi. Randi er Dannys kæreste, prostitueret narkoman og oftest temmelig hysterisk. Derudover møder seerne Greta, som er udlejer til Stewart. Greta viser sig længere inde i julekalenderen også at være nynazist. Igor dukker også op i familien Stardust’ liv. Han viser sig at samarbejde med Kefir om det noget mistænkeligt arbejde med pølsevognens motor. Sidst, men ikke mindst er Papa en central karakter i Jul på Vesterbro. Stewart er Papas søn, og Papa optræder kun i Stewarts flashback til sin barndom.

Kendte sange fra Jul På Vesterbro

  1. Jul på Vesterbro (titelsang)

  1. Stewarts Foderbræt
  2. Hjerternes Fest
  3. Junkie Love
  4. Total Tyk Trunte
  5. Min Babushka
  6. Træt Af Crack
  7. Papas Sang
  8. Socialforvalterblues
  9. Halli Halløj
  10. Kefir vs. Stewart
  11. Skal Du Ha’ Den I Fregatten?
  12. Luk Drømmene Ind

Medvirkende skuespillere fra Jul På Vesterbro

  • Stewart Stardust spilles af Anders Matthesen
  • Danny Stardust spilles af Anders Matthesen
  • Randi spilles af Anders Matthesen
  • Greta spilles af Anders Matthesen
  • Arne Nougatgren spilles af Anders Matthesen
  • Kefir spilles af Anders Matthesen
  • Igor spilles af Anders Matthesen
  • Papa spilles af Anders Matthesen
  • Arkæologen spilles af Anders Matthesen
  • Den Gule Halvmåne spilles af Anders Matthesen
  • Nyhedsoplæseren spilles af Anders Matthesen
  • Speakeren spilles af Anders Matthesen
  • Chef i Magasin du Nord (stemme kun) spilles af Anders Matthesen
  • Sig selv spilles af Anders Matthesen
  • Politiet (stemme kun) spilles af Anders Matthesen
  • Mossad-agenten Ibrahim spilles af Anders Matthesen
  • Vivian (stemme) spilles af Hedda Matthesen
  • Stand-in for Matthesen er Sune Svanekier

One thought on “Jul på Vesterbro

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *