Jul i Juleland

Jul i Juleland – læs om den hyggelige julekalender her

TV2-julekalenderen Jul i Juleland fra 1993 er efterfølgeren til Skibet i Skilteskoven, der blev sendt året før. I Jul i Juleland følger man igen Sømanden Otto, der sammen med sin papegøje Bounty bor på skibet Julia i Skilteskoven. I denne julekalender flytter nisserne Karse, Brumle og Gyvel ind i bunden af skibet. Sømanden Otto ejer Skilteskoven, hvor han sælger juletræer, men nogen har helt andre planer for skoven.

Den københavnske investor Wilhelm Kayser bor oppe i møllen. Han vil købe Ottos skov og omdanne den til et gigantisk juleland med mekaniske nisser, farvestrålende lys, pølseboder, parkeringspladser og falsk sne. Som han siger: ”Der findes ikke magen til i hele kongeriget”. Wilhelm Kayser får hurtigt overtalt borgmesteren til at støtte planen. Borgmesteren ser hurtigt for sig, at julelandet vil tiltrække turister fra nær og fjern. Men borgmesterens datter Henry, Karen-Marie fra Landhandelen og sømanden Otto er alle imod planen. De kæmper nu for at bevare Skilteskoven. De tre nisser Karse, Brumle og Gyvel er flygtet fra Wilhelm Kaysers mølle, hvor de boede før. Nu bor de i bunden af Ottos skib. De allierer sig med skovfeen for at stoppe Wilhelms Kaysers juleplaner.

En hjertevarm julekalender

Jul i Juleland er fyldt med kærlighed og hjertevarme, hvor venskab vægter højere end forbrug og penge. Julekalenderen blev hurtigt populær hos danskerne, og den tiltrak tæt på 900.000 seere hver eneste aften. Hverken Skibet i Skilteskoven eller Jul i Juleland er nogensinde blevet genudsendt.

Selvom Jul i Juleland er efterfølgeren til Skibet i Skilteskoven, er det ikke alle skuespillerne, der er gengangere. Komikerne fra Linie 3 spillede nisser i Skibet i Skilteskoven, men de var på turné, da Jul i Juleland blev optaget. Derfor måtte julekalenderen introducere tre nye nisser, Karse, Brumle og Gyvel.

Karse bliver spillet af Kurt Ravn, Brumle bliver spillet af Tom McEwan og Gyvel spilles af Sonja Oppenhagen. Julekalenderen introducerer også Charlotte Fich. Hun spiller skovfeen og synger introsangen til julekalenderen, mens Ulf Pilgaard spiller rollen som Borgmester van Brehmen. Waage Sandø medvirker for første gang som den griske Wilhelm Kayser, der vil forvandle skoven til et juleland.

Jul i Juleland byder også på en række gengangere fra Skibet i Skilteskoven. Otto Brandenburg spiller sømanden Otto, mens Amalie Ihle Alstrup spiller borgmesterens datter Henry. Karin Jagd spiller igen Karen-Marie fra Landhandelen, og Tommy Kenter medvirker endnu en gang som den sangglade Willy Vox.

Andersens Julehemmelighed

Andersens Julehemmelighed – Alt om julekalenderen

TV2-julekalenderen Andersens Julehemmelighed fra 1993 er en julekalender for voksne. Andersens Julehemmelighed handler om Julemand 39, der har lavet alt for mange fejl som julemand. Julemandsrådet har derfor besluttet, at han skal til en ny julemandseksamen. Det er en altafgørende eksamen, for hvis han dumper, kan han ikke længere kalde sig julemand. Han vil blive degraderet til julenisse. Julemand 39 får den værst tænkelige eksamensopgave. Han skal nemlig få en familie, der ikke holder jul til igen at holde jul. Uheldigvis trækker han familien Andersen, som afskyr julen. Familien gemmer på en hemmelighed om, hvorfor de ikke har fejret jul 19 år. Julemand 39 skal sammen med sin assistent Frits finde grunden, og de har kun 24 dage til det.

Familien Andersen i Andersens Julehemmelighed består af moderen Åse, faderen Tage og Putte. I de fleste familier er december en måned med julepynt, gaveindkøb og spænding. Hos familien Andersen forholder det sig helt anderledes. De holder sig i deres hus hele måneden for at undgå alt, hvad der har med julen at gøre. Julemand 39s assistent Frits udspionerer familien Andersen ved at dukke op i forskellige kostumer. Han udgiver sig både for at være gas- og vandmester, natlæge og familiens Onkel Klaus, der bor i Australien. Pludselig dukker moster Karen op. Hun vil fejre jul! Den rigtige Onkel Kaus dukker også op, og så er Frits afsløret. Men hvad er familien Andersens julehemmelighed?

En populær julekalender

Andersens Julehemmelighed er en af de mest sete voksenjulekalendere i Danmark. 1,6 millioner danskere fulgte i gennemsnit med, da julekalenderen blev vist i 1993. Derfor er det heller ikke så underligt, at Andersens Julehemmelighed blev genudsendt i både 1998 og i 2016. Et særligt træk ved julekalenderen er, at alle rollerne spilles af mænd. Det var da også nogle populære mænd, der skulle udfylde rollerne i Andersens Julehemmelighed. I 1991 og 1992 sendte DR1 underholdningsprogrammet Så Hatten Passer, hvor fem sjove mænd underholdt med improvisationsteater. Det blev disse fem mænd, der delte rollerne mellem sig.

Claus Bue spiller Julemand 39, der får stillet den svære eksamensopgave. Claus Bue instruerede også julekalenderen. Søren Østergaard medvirker som assistenten Frits og Onkel Klaus. Torben Zeller spiller moderen Åse, Moster Karen og julemand. Niels Olsen spiller faderen Tage, familien Andersens nabo og julemand. Søren Hauch-Fausbøll medvirker som Putte, postbud og julemand.

Nissebanden i Grønland

Nissebanden i Grønland – læs om julekalenderen her

DR-julekalenderen Nissebanden i Grønland er den julekalender, som DR har sendt flest gange. Hele fem gange, har de vist den. Første gang var i 1989 og siden er den blevet genudsendt i 1993, 2002, 2011 og 2016. Det er ikke uden grund, at julekalenderen er blevet sendt så mange gange. Nissebanden i Grønland er nemlig populær hos både store og små, da den er spækket med godt julehumør.

I Nissebanden i Grønland sender Agent A-38 den hemmelige Nissebande afsted til Grønland i en ballon. De skal hjælpe julemanden, mens han leder efter to magiske stjernesten. De magiske stjernesten er så kraftfulde, at den, der slår stenene mod hinanden, kan ønske sig hvad som helst i verden. Derfor er det vigtigt, at stenene ikke ender i de forkerte hænder. Julemandens mission er at finde stenene, så han kan destruere dem. Nissebanden skal klare julemandens forberedelser til julen, men de ved ikke, hvorfor julemanden er rejst afsted. For at overleve i det kolde Grønland må nisserne lære at fiske gennem isen, at køre med hundeslæde og at fange sæler.

I Nissebanden i Grønland vil købmanden Fiffig-Jørgensen fra Holme-Olstup gerne have, at julemanden flytter til hans by. Fiffig-Jørgensen ønsker nemlig at Holme-Olstrup skal blive berømt i hele verden. Hvis julemanden bor i Holme-Olstup, vil det tiltrække turister fra nær og fjern, og det vil kunne mærkes i købmandsbutikken. Han stjæler derfor alle julemandens breve. Det lykkes dog agenten A-38 at sende julemandens breve til Nissebanden, der er i Grønland. Fiffig-Jørgensen tager derfor til Grønland for at få julemanden til Holme-Olstrup.

En hyggelig flok nisser

I Nissebanden i Grønland møder man en række gengangere fra den første julekalender om Nissebanden. Banden består af grød- og pulternissen Lunte, kræmmernissen Gemyse, skibsnissen Skipper, og slotsnissen Hr. Andersen. Ung- og skovnissen Puk er den nye nisse i flokken, som ved et tilfælde kommer med på rejsen til Grønland. Her viser hun dog hurtigt, hvad hun kan som nisse. A38 optræder igen som nisseagent.

Julekalenderen foregår dels i en klippegrotte og i julemandens værksted, men også i det natursmukke Grønland. Nissebanden i Grønland foregår også i Holme-Olstrup, hvor købmanden Fiffig-Jørgensen lægger skumle planer.

Flemming Jensen medvirker i Nissebanden i Grønland som den grødglade nisse Lunte, mens Kirsten Peüliche spiller Gemyse. Arne Hansen spiller den ældste nisse Hr. Andersen og Finn Nielsen spiller skibsnissen Skipper. Hans Dal spiller agent A-38 og Ann Hjort medvirker som ungnissen Puk. Rollerne som de snedige Hr. og Fru Fiffig-Jørgensen bliver spillet af Christoffer Bro og Therese Damsholt.

Kendte sange fra Nissebanden i Grønland

  1. Nu’ det jul (titelsangen)

  1. Vi er Nissebanden
  2. Ballonsang
  3. Risengrødssang
  4. Risengrødsrap
  5. Hundeslædesang
  6. Legetøjsmaskinesang
  7. Sangen om Luffe
  8. Isbjerge

Medvirkende skuespillere i Nissebanden i Grønland

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Kirsten Peüliche spiller Gemyse
  • Finn Nielsen spiller Skipper
  • Ann Hjort spiller Puk
  • Arne Hansen spiller Hr. Mortensen
  • Malik Niemann spiller Inuk
  • Christoffer Bro spiller Fiffig-Jørgensen
  • Terese Damsholt spiller Fru. Fiffig-Jørgensen
  • Hans Dal spiller A-38
  • Poul Bundgaard spiller Sognerådsformand
  • Benny Hansen spiller sognerådsmedlem
  • William Kisum spiller sognerådsmedlem
  • John Martinus spiller sognerådsmedlem
  • Henrik Koefoed spiller Hansen
  • Tom McEwan spiller Hansen
  • Johannes Therkelsen spiller Inuks bedstefar
  • Henrik H. Lund spiller Julemanden
  • Torben Hundahl spiller Julemandens stemme
  • Lasse Lunderskov spiller Flyveledernisse
  • Per Pallesen spiller Skorstensfejer
  • Marianne Flor spiller Olga, nabo
  • Johan Davidsen spiller Postbud
  • Jens Therkelsen spiller Spillemand
  • Hans Sigurdsen spiller Spillemand
  • Niels Danielsen spiller Julemanden

Andre Julekalendre i denne serie