Den Anden Verden

Køb Den Anden Verden på DVD her

Den Anden Verden

Den Anden Verden blev sendt på DR1 i december 2016. Her følger vi de 16-årige tvillingesøstre Anna og Sara, som er to teenagere på vej ind i de voksnes verden. De elsker at lave teater, og tilbringer derfor meget tid på den lokale teaterscene. Men den ene tvilling, Sara, havner i en eventyrverden befolket med alle de kendte figurer fra Brødrene Grimms Eventyr. Her bliver hun også forelsket i en flot prins.

 

Tvillingepigerne, som vi møder i Den Anden Verden, er hinandens modsætninger. Sara er rebellen, som er klar til at blive voksen og møde kærligheden. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det er hende, som via en ulykke havner i eventyrverdenen. Anna er mere jordnær og er stadig mest tryg under hendes mors vinge. Derfor taler hun også tit fornuft til Sara, ligesom deres mor prøver at gøre. Det kan være svært at blive voksen, hvilket mange børn vil kunne relatere til gennem julekalenderen.

I vores verden må Anna redde teaterforestillingen ved at tage Saras rolle i stykket, som er baseret på Brødrene Grimms eventyr. Mon det hele kan reddes og gå op i en højere enhed i Den Anden Verden? Det er i hvert fald lagt op til masser af spænding, julestemning og eventyr hele julekalenderen igennem.

Den Anden Verden er skrevet af Nikolaj Scherfig, Bo Hansen og Morten Dragsted. De er ikke grønne ud i juleeventyret, da de også har skrevet manuskript til Mikkel og Guldkortet og Jesus og Josefine.

Kendte og nye ansigter i Den Anden Verden

Den ene tvillingepige i Den Anden Verden, Anna, spilles af Fanny Leander Bornedal, som er datter til filminstruktøren Ole Bornedal. Den anden, Caroline Vedel, har også spillet med i flere store produktioner såsom Hjørdis og Mercur.

Vi møder også nogle af Danmarks største skuespillere i Den Anden Verden. Sofie Gråbøl spiller den onde Dronning i eventyrverdenen, som Sara træder ind i. Hun er besat af sin egen skønhed og føler sig truet af Saras ungdom, da hun selv er ved at blive ældre.

I Den Anden Verden finder vi også den folkekære Lars Brygmann, som spiller lokalteatrets scenograf i den virkelige verden, hvor Anna befinder sug. Han står altid klar med gode råd til de unge skuespillere på scenen.

Den Anden Verden henvender sig til de lidt større børn. Dem som kan sætte sig ind i kærlighedsintriger, det at blive voksen og skulle adskille sig fra sine forældre. Men så er du også garanteret masser af spænding og julehumor.

Køb Den Anden Verden på DVD her