Kikkebakke Boligby

Køb Kikkebakke Boligby på DVD her

Kikkebakke Boligby

Kikkebakke Boligby fra DR’s monopoltid

Kikkebakke Boligby blev sendt i 1977 og genudsendt i 1985. Da julekalenderen rullede over de danske tv-skærme i december, var det i en tid med kun én tv-kanal – nemlig DR. DR’s monopoltid betød blandt andet, at kanalen ikke skulle konkurrere med andre kanaler om at tiltrække seere. Derfor blev det prioriteret at producere på den letteste og billigste måde. Det er blandt andet derfor, at karaktererne er dukker, og netop dukker var karakteristisk for børne-tv i 1970’erne. Manuskriptet i julekalenderen er skrevet ud fra den populære, danske forfatters, Ole Lund Kirkegaard, fortælling. Kikkebakke Boligby var Kirkegaards tredje dukkejulekalender – måske husker du de to andre ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’? Idéen bag fortællingen om Kikkebakke Boligby var at tilføje noget galskab til de voksne karakterer. Kirkegaard var overbevist om, at det ville blive populært blandt børnene, at forældre ’skejede ud’.

Julekalender med stangdukker i en etagebygning

Foruden Kirkegaards medvirken i udformningen af julekalenderen bestod holdet bag tv-bearbejdelsen af den folkekære skuespiller, Jesper Klein, og den mangeårige dukkefører og -mester fra DR, Per Nielsen. Handlingen foregår i Boligby og nærmere bestemt i Kikkebakke, som er et etagehus. Kikkebakkes beboere er en blandet skare, og Kikkebakke Boligby skulle protrættere indbyggere og miljøet en provinsby i Danmark. Alle karaktererne spilles af stangdukker, og julekalenderens hovedkarakterer er børnene Freddy og Bertha. Det er Freddy og Berthas hverdag, seerne følger og oplever. Freddy og Bertha bruger blandt andet deres tid på at opfinde alverdens ting, men deres interesse for opfindelser kommer ikke fra fremmede. Deres far, Alfred, som seerne ligeledes møder i julekalenderen, er nemlig i gang med at udvikle en opvaskemaskine. Andre personligheder i etagebygningen Kikkebakke er spaghettiproducenten Fru Vivaldi, forretningsmanden Sommer og Skorstens-Per.

Kendte skuespillere bag dukkernes stemmer

Da Kikkebakke Boligby er med stangdukker, er der naturligvis nogle stemmelæggere og dukkefører, der giver liv til karaktererne. I denne julekalender var det ikke hvem som helst, da rollelisten tæller flere kendte skuespillere fra 70’erne. Julekalenderens medvirkende og fortælling vil derfor give dig et nostalgisk tilbageblik på datidens tv-julekalendere til børn. Hanne Willumsen lagde stemme til Freddy, og Willumsen var sammen med Finn Bentzen dukkemagere til Kikkebakke Boligby. Willumsen er desuden kendt fra andet dansk børnefjernsyn, og hendes stemme kender du måske fra Andrea fra ’Kaj og Andrea’ og Magnus Tagmus? Susse Wold lagde stemme til den anden hovedkarakter, Bertha, mens Fru Vivaldis stemme tilhørte Lily Broberg, som også er kendt fra flere Morten Korch-film. Andre kendte skuespillere er Frits Helmuth og Olaf Ussing. Foruden at være med til at producere julekalenderen, lagde Jesper Klein selv stemme til karakteren Skortens-Per.

Køb Kikkebakke Boligby på DVD her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *