Vumserne og juleforberedelserne

Vumserne og juleforberedelserne

Vumserne og juleforberedelserne – jul efter ’Mors bog’

Efter to år med de forholdsvis dyre tv-julekalenderproduktioner, ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’, viste DR i 1975 ’Vumserne og juleforberedelserne’. I 1975 skulle der spares, og derfor blev Vumserne og juleforberedelserne en billig produktion. Trods det skrabede budget, forsøgte Hans Christian Ægidius og Jytte Abildstrøm at få det bedste ud af de ressourcer og kulisser, som de havde fået stillet til rådighed. Ægidius spillede rollen som Hr. Vimmelstrup, mens Abildstrøm havde rollen som Frk. Gyldensko. Vumserne og juleforberedelserne var baseret på en britisk serie, der blev sendt på BBC to år forinden – i 1973. Den originale titel på den britiske serie var ’The Wombles’ baseret på Elisabeth Beresford bøger. Originalserien havde danskerne også tidligere kunnet se på DR. Da The Wombles skulle omskrives til den danske julekalender, var det Jytte Hauch-Fausbøll, der fik til opgave at lave manuskriptet. De musikalske bidrag i julekalenderen blev komponeret af Hans-Henrik Ley.

Juleforberedelser efter ’Mors bog’

Vumserne og juleforberedelserne handler om Frk. Gyldensko, der gør alt for at forberede julen. Frk. Gyldensko har ’Mors bog’, hvori alle juleforberedelser er nøje beskrevet, og det er netop disse, Frk. Gyldensko vil efterleve til punkt og prikke. Hr. Vimmelstrup er Frk. Gyldenskos gode ven, og han kommer dagligt på besøg. Sammen finder de to på en masse ting, som de kan få tiden til at gå med. Blandt andet ser de hver dag film på Frk. Gyldenskos filmapparat. Filmen handler om nogle væsner, der kaldes ’Vumserne’, hvorfra julekalenderen også har sit navn. Vumserne bor under jorden og bruger deres tid på at finde nye måder at bruge menneskers affald på. På denne måde satte Vumserne redning af miljøet på dagsordenen. Til julekalenderen kunne børnene købe en papjulekalender med et billede af Frk. Gyldenskos stue.

Gentagende indslag og kritik af julekalenderen

Der er flere gentagende indslag fra afsnit til afsnit. Frk. Gyldensko og Hr. Vimmelstrup ikke kan huske hinandens navne og prøver sig frem med nye variationer. Et andet fast indslag i julekalenderen er, at Frk. Gyldensko dagligt læser om fra ’Mors bog’ om en given juleforberedelse. Derudover vises der i hvert afsnit en film med Vumserne, og hvad de foretager sig under jorden. Som nævnt gjorde Abildstrøm og Ægidius deres for at få det bedste ud af omstændighederne, men alligevel blev julekalenderen mødt af kritik. Kritikken gik blandt andet på, at humeren i Vumserne og juleforberedelserne ikke var tilsigtet børn. Og det var netop børn, der skulle være julekalenderens målgruppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *