Jul i Valhal

I 2003 besluttede TV 2 at lave en julekalender med kristendommen som omdrejningspunkt. To år senere i 2005 ville tv-stationen skabe en julekalender omhandlende nordisk mytologi. Resultatet blev børnejulekalenderen Jul i Valhal, der blev sendt fra 1. til 24. december i 2005.

Jul i Valhal er blandt andet inspireret af tegneserien Valhalla. Det er Peter Madsen, som står bag tegneserien, som desuden blev lavet til en tegnefilm i 1986. Noget særligt ved Jul i Valhal er blandt andet, at manuskriptforfatterne valgte at gøre guderne både fjollede og humoristiske. Det mødte kritik blandt nogle – de fleste seere og især børnene var dog begejstrede for karaktererne. Jul i Valhal blev endda den julekalender med det største seertal fra 2000 til 2010. Gennemsnitligt så intet mindre 1.232.000 seere med hver aften, når det næste afsnit af julekalenderen rullede over skærmen.

Sofie og Jonas’ kamp mod Lokes onde planer

Jul i Valhal begynder med, at Sofie og hendes mor sammen flytter midlertidigt ud til Sofies mormor, Ragnhild. Ragnhild bor i et hus ude i skoven. Her skal Sofie og hendes mor bo, indtil de skal flytte til Singapore, hvor moren har fået nyt job. Det er dog ikke kun Sofie og moren, som bor hos Ragnhild. Også skovløberen Asbjørn og hans to børn Emma og Jonas bor i huset.

I begyndelsen har især Sofie og Jonas vanskeligt ved at bo under samme tag. Det ændrer sig dog, da de sammen finder guden Loke i en stendysse ude i skoven. Loke sidder fanget, fordi han for mange år siden dræbte guden Balder. Han er dog snu og får hurtigt lokket Sofie og Jonas til at slippe ham fri.

Så snart Loke er på fri fod, rejserne han ud til jætterne for at planlægge en kamp mod guderne, som i sin tid lænkede ham fast i stendyssen. Ragnarok er under opsejling. Det er nu op til Sofie og Jonas at få stoppet Lokes onde planer. Sammen rejser de til Valhal, hvor guderne bor. I Valhal allierer Sofie og Jonas sig med guderne for at stoppe ragnarok og verdens undergang. Blandt andet får de hjælp fra gudernes overhoved Odin og hans søn Thor. Også gudinden Ydun og guden Heimdal slutter sig til i kampen mod Loke og jætterne.

Holdet bag Jul i Valhal

I de mest centrale roller spiller Laura Buhl Sofie, mens Jonas spilles af Lukas Thorsteinsson. Derudover er også blandt andre Troels Lyby, Ann Eleonora Jørgensen og Vigga Bro en del af skuespillerholdet bag. Det er Martin Schmidt, som har instrueret Jul i Valhal. Kendingsmelodien til Jul i Valhal er skrevet af Martin Brygmann.

Martin og Ketil – Jul for begyndere

Det velkendte tv-makkerpar Martin og Ketil tager igen ud på eventyr – nu på juleeventyr. I julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere rejser Martin og Ketil rundt i et rumskib. Hver dag tager de dog også en tur ned på jorden, hvor de drager ud på et nyt eventyr. Julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere blev sendt på TV 2 i 2005. Dog var Martin og Ketil – Jul for begyndere ikke den officielle julekalender på TV 2 i 2005. Alligevel blev det bestemt, at Martin og Ketil – Jul for begyndere skulle have en dertilhørende trykt julekalender.

Martin og Ketil – Jul for begyndere kommer i forlængelse af tv-serien Martin og Ketil – Verden for begyndere. Her rejser Marin og Ketil også rundt i deres rumskib. I hvert afsnit bliver de ’beamet’ ned på jorden. Her fortæller de forskellige børn om alt det, der er vigtigt at vide som barn. Martin og Ketil – Verden for begyndere blev sendt fra 2004 til 2007 på TV 2 og TV 2 Zulu.

Juleeventyr med Martin og Ketil

I julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere er julemandens værksted gået i stykker. Heldigvis kan han få hjælp af Martin og Ketil. Julemanden kan nemlig få lov til at låne Martin og Ketils rumskib, så han kan nå at få styr på julegaverne inden juleaften. Det er dog ikke kun rumskibet, som julemanden har brug for at låne. Julemanden har det nemlig med ofte at komme galt afsted. Martin og Ketil må derfor gang på gang hjælpe julemanden med at få gjort gaverne klar.

Blandt andet lider julemanden af glutenallergi, så han ikke kan tåle risalamande. Han hverken husker eller hører særligt godt, hvilket gør det svært for ham at passe arbejdet på værkstedet. Sidst, men ikke mindst tåler julemanden heller ikke gran særligt godt. Julemanden har derfor brug for Martin og Ketils hjælp på værkstedet, så det kan blive jul igen. Heldigvis kommer også julefeen med assistance og kan hjælpe i værkstedet på rumskibet.

Julefeen giver hver dag Martin og Ketil en kalendergave. Indholdet i pakken bliver altid udgangspunktet for det eventyr, som Martin og Ketil tager på nede på jorden. Blandt andet besøger Martin og Ketil Norge, Tyskland og mange andre lande på deres eventyr.

Holdet bag Martin og Ketil – Jul for begyndere

Martin Keller og Ketil Teisen står selv sammen med Henning Lund Hoffmeier bag manuskriptet til Martin og Ketil – Jul for begyndere. Det er også Henning Lund Hoffmeier, som har instrueret julekalenderen. Julefeen spilles af Frederikke Sophie Hoffmeier, og julemanden spilles af Peter Darger. Martin og Ketil – Jul for begyndere blev genudsendt i 2006, 2007 og 2009.

Jul i den gamle kolbøttefabrik

Julekalenderen Jul i den gamle kolbøttefabrik er henvendt til voksne og blev første gang sendt på DR2 i 2004. Jul i den gamle kolbøttefabrik består af 24 afsnit med klip fra Drengene fra Angora og Jul på Vesterbro. Der var således både gensyn med Stewart Stardust og Team Easy On i julekalenderen i 2004. Selvom begge tidligere havde opnået stor seersucces, blev Jul i den gamle kolbøttefabrik dog aldrig en egentlig julekalendersucces. Dette kunne blandt andet ses på de knap så tilfredsstillende seertal, som DR havde på julekalenderen.

To populære serier i én julekalender

Drengene fra Angora blev første gang sendt i 2004 på DR2. Der var både en forårs- og en efterårssæson, hver bestående af 12 afsnit. Samlet var der altså tale om 24 afsnit. Dette stemte naturligvis godt overens med planen om at lave en voksenjulekalender med klip fra satireprogrammet. I Jul i den gamle kolbøttefabrik bliver seerne således præsenteret for et klip fra hvert af de 24 programmer. Hvert afsnit af Drengene fra Angora varer nemlig cirka 30 minutter i sig selv. Over de 24 afsnit følges cykelholdets, Team Easy On, vej mod en plads i Tour de France.

Udover klippene med Team Easy On-drengene blev også Jul på Vesterbro genudsendt i Jul i den gamle kolbøttefabrik. Her var tale om en fuld genudsendelse af den populære julekalender med blandt andre Stewart Stardust. Jul på Vesterbro blev første gang sendt året før på DR2. Det mest spektakulære ved julekalenderen var formodentlig, at Anders Matthesen selv spillede alle de primære roller. Kun mindre biroller spillede Anders Matthesen ikke. Jul på Vesterbro opnåede stor succes blandt seerne, og julekalenderen blev derfor genudsendt i både 2009, 2013 og 2017.

Medvirkende i Jul i den gamle kolbøttefabrik

Drengene fra Angora er både skabt og spillet af Simon Kvamm, Esben Pretzmann, og Rune Tolsgaard. Team Easy On består af tre cykelryttere, nemlig sportsdirektøren Henning Primdahl, holdkaptajnen Bobby Olsen og sprinteren Pim de Keysergracht. Bedst kendt fra Drengene fra Angora er muligvis sangen ”De skal have baghjul nede i Touren”.

Jul på Vesterbro er skrevet af Anders Matthesen og Thomas Hartmann. Det er Morten Lorentzen, som har instrueret julekalenderen. Listen over medvirkende er ikke lang, da det som sagt er Anders Matthesen selv, som spiller de fleste af julekalenderens primære roller. Blandt de meste kendte karakterer er Stewart og Danny Stardust, Randi, som er Dannys kæreste, samt Kefir, som ved hjælp af mistænkelige metoder forsøger at reparere Stewarts pølsevogn. I Jul i den gamle kolbøttefabrik er der gensyn med disse karakterer og mange flere hver dag i december.

CWC World

Voksenjulekalenderen CWC World blev første gang sendt på TV 2 i 2003. Dette var præcis to år efter, at første del i serien om Kanal Firkanten blev sendt på samme kanal. Igen i 2003 fik seerne altså i december måned fornøjelsen af nyhedsoplæseren Finn Nissen samt Regnar Worm. Det var netop på grund af CWC / Canal Wild Cards succes, at de Nattergale besluttede at lave en opfølger til den populære julekalender. Bedst kendt er de dog fortsat for The Julekalender fra 1991.

Både The Julekalender, CWC / Canal Wild Card og CWC World hænder indholdsmæssigt sammen. De Nattergale valgte altså i produktionen af de to julekalendere om Kanal Firkanten at trække på den tidligere succes. Det vidste sig at være populært hos seerne. I hvert fald har trioen gang på gang formået at skabe nærmest en landeplage med deres julekalendere. Det skete især med The Julekalender, hvor nissernes sprog var en blanding mellem dansk og engelsk. Denne tendens spredte sig hurtigt blandt seerne i december måned i 1991 – og naturligvis ved genudsendelser.

Nyt på Kanal Firkanten

På tv-stationen Kanal Firkanten møder vi igen i CWC World det ikoniske par Finn Nissen og Regnar Worm. Samtidig er der gensyn med flere af de andre kendte karakterer fra julekalenderens første del. Noget nyt på tv-kanalen er imidlertid, at der nu er kommet live-band og publikum. Dog har Kulturministeriet besluttet ikke at give kanalen yderligere sendetilladelse. Løsningen på dette er, at Kanal Firkanten nu sender via deres egen satellit. Den vej igennem kan Finn Nissen og Regnar Worm sende live-tv ud til intet mindre end hele verden.

Finn Nissen og Regnar Worms publikum bliver blandt andet brugt til at deltage i en række afstemninger. Afstemningerne kan handle om alt mellem himmel og jord. Også andre indslag er blevet en del af værternes program på Kanal Firkanten i CWC World. Blandt andet kommer der indslag om digteren Jeronimus Poulsen, ligesom en talentkonkurrence også er kommet på programmet. Sidst, men ikke mindst, er også ørehængende julesange fra Winnie og Werner blevet en del af Kanal Firkanten.

Den kendte, danske trio

Igen er det Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen og Carsten Knudsen, som står bag julekalenderen CWC World. De tre udgør trioen De Nattergale, der især blev kendte med sangen ”Uha Da Da” fra 1988. Også The Julekalender fik trioen stor anerkendelse for. The Julekalender er blandt de første julekalendere specielt lavet til det voksne publikum.

En uge efter sidste afsnit af CWC World sendte holdet fra julekalenderen en nytårsspeciel. Dette skete naturligvis på nytårsaften den 31. december i 2003. Nytårsudgaven af CWC World blev sendt i forbindelse med Dronningens årlige nytårstale. CWC World blev genudsendt i 2005.

Andre Julekalendre af de samme skuespillere

Jesus & Josefine

I julekalenderen Jesus & Josefine møder vi først og fremmest 12-årige Josefine. Josefine hader julen, og det skyldes mest af alt, at hun har fødselsdag den 24. december. Hun skal altså dele sin fødselsdag med en anden, og det er Josefine alt andet end tilfreds med. Hvis det stod til Josefine, burde julen derfor blive afskaffet, så hun kunne få sin fødselsdag for sig selv.

Josefine støder en dag tilfældigvis ind en mand ved navn Thorsen. Thorsen ejer en kælderbutik, hvor man kan købe alverdens ting og sager. I butikken baglokale finder Josefine en dag et krybbespil. Men der er ikke tale om et hvilket som helst krybbespil. Krybbespillet kan nemlig tage Josefine tilbage til Nazarath i år 12. I Nazarath møder Josefine Jesus, som på dette tidspunkt er på samme alder som hende selv. Også Josefines gode ven Oskar tager med til Nazarath.

Josefines indblanding i historien får dog konsekvenser en dag. Det sker, da hun ved en fejl kommer til at fortælle Jesus, at han vil ende på korset. Herefter nægter Jesus at være Guds søn. Dette resulterer i, at Kristendommen bliver slettet fra historien. Da Josefines vender tilbage til nutiden, er alt forandret. Nu har Thorsen fået al magten. Hvis verden nogensinde skal blive den samme, bliver Josefine derfor nødt til igen at rejse tilbage i tiden og få Jesus tilbage i rollen som Guds søn.

Idéen bag Jesus & Josefine

Det særlige ved Jesus & Josefine er, at den handler om netop grunden til, at vi holder jul. Der er altså ingen nisser eller lignende i denne julekalender. Idéen til Jesus & Josefine kommer fra Adam Price og Bubber. Adam Price var på dette tidspunkt dramaredaktør på TV 2. Bubber arbejdede som børne- og ungdomsredaktør på TV 2.

Det var derfor Bubber og Adam Price, som kontaktede Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen. Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen blev spurgt, om de kunne udvikle manuskriptet til Jesus & Josefine. Begge takkede ja til opgaven. Dog ændrede Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen en smule ved Adam Price og Bubbers oprindelige idé. Adam Price og Bubber havde nemlig tænkt, at fortællingen skulle begynde ved Jesu fødsel. Dog mente de to manuskriptforfattere, at det var nemmere for den målgruppe, som julekalenderen henvendte sig til, at identificere sig med karaktererne, hvis de var en smule ældre. Jesus og Josefine skulle derfor begynde, mens de to karakterer begge var 12 år.

Stor succes i både Danmark og udlandet

Jesus og Josefine fik enorm succes i Danmark, da julekalenderen blev sendt i 2003. I 2005 kunne seerne derfor igen opleve karaktererne – denne gang i en spillefilm. Filmen gik under navnet Oskar & Josefine, og netop disse to karakterer var omdrejningspunkt for filmen. Jesus & Josefine er desuden blevet vist på flere udenlandske tv-kanaler. Blandt andet er Jesus & Josefine blevet sendt i Tyskland, Italien, Finland, Norge, Sverige og Holland.

Jul på Vesterbro

Jul på Vesterbro er en satirisk voksenjulekalender skrevet af Anders Matthesen, Thomas Hartmann og Nikolaj Peyk. Det er Morten Lorentzen, som har instrueret julekalenderen. Karakterne i julekalenderen er de samme som i radioføljetonen med samme navn fra 1999. Det er Anders Matthesen, som også står bag radioføljetonen. Jul på Vesterbro består af 24 afsnit, som hvert varer cirka et kvarter. Julekalenderen blev første gang sendt på DR2 i 2003. I 2009, 2013 og 2017 blev Jul på Vesterbro genudsendt på DR2.

Historien i Jul på Vesterbro

En af den mest centrale karakterer i Jul på Vesterbro er pølsemanden Stewart Stardust. I begyndelsen af julekalenderen er Stewart Stardust bagud med at betale husleje. Heldigvis har hans pølsevogn fået en central plads i København, så salget i december forventes at blive stort. Det er vigtigt, at huslejen bliver betalt i løbet af december. Stewarts søn Danny er nemlig netop kommet hjem på prøveløsladelse, og det er nu op til Stewart at forsørge Danny. Socialforvalteren Arne følger Danny i hjemmet for at se, om Stewart lever op til sit ansvar. Dannys fremtid afhænger altså også af, om Stewart klarer at få solgt pølser nok i pølsevognen.

Stewart opdager uheldigvis en dag, at pølsevognens motor er gået i stykker. Pludselig dukker Kefir dog op med hjælp. Kefir er araber, og han forsikrer Stewart om, at han kan reparere pølsevognens motor. Den fremgangsmetode, Kefir benytter, virker dog en smule ualmindelig. Kefir anvender nemlig dele fra en russisk atomraket til at reparere motoren. Gennem de 24 afsnit i Jul på Vesterbro følger seerne nu Stewarts kamp mod at få sin pølsevogn repareret – samtidig med at Kefirs arbejde bliver mere og mere mistænkeligt.

Anders Matthesen i samtlige roller

Det mest bemærkelsesværdige ved Jul på Vesterbro må siges at være Anders Matthesens optræden i stort set alle roller. Kun mindre biroller spilles ikke af Anders Matthesen. Anders Matthesen var også før Jul på Vesterbro en populær komiker i Danmark, og forventningerne til julekalenderen var derfor høje forud for julekalenderens præmiere i 2003.

I Jul på Vesterbro møder vi udover Stewart, Danny, Arne og Kefir blandt andet også Randi. Randi er Dannys kæreste, prostitueret narkoman og oftest temmelig hysterisk. Derudover møder seerne Greta, som er udlejer til Stewart. Greta viser sig længere inde i julekalenderen også at være nynazist. Igor dukker også op i familien Stardust’ liv. Han viser sig at samarbejde med Kefir om det noget mistænkeligt arbejde med pølsevognens motor. Sidst, men ikke mindst er Papa en central karakter i Jul på Vesterbro. Stewart er Papas søn, og Papa optræder kun i Stewarts flashback til sin barndom.

Kendte sange fra Jul På Vesterbro

  1. Jul på Vesterbro (titelsang)

  1. Stewarts Foderbræt
  2. Hjerternes Fest
  3. Junkie Love
  4. Total Tyk Trunte
  5. Min Babushka
  6. Træt Af Crack
  7. Papas Sang
  8. Socialforvalterblues
  9. Halli Halløj
  10. Kefir vs. Stewart
  11. Skal Du Ha’ Den I Fregatten?
  12. Luk Drømmene Ind

Medvirkende skuespillere fra Jul På Vesterbro

  • Stewart Stardust spilles af Anders Matthesen
  • Danny Stardust spilles af Anders Matthesen
  • Randi spilles af Anders Matthesen
  • Greta spilles af Anders Matthesen
  • Arne Nougatgren spilles af Anders Matthesen
  • Kefir spilles af Anders Matthesen
  • Igor spilles af Anders Matthesen
  • Papa spilles af Anders Matthesen
  • Arkæologen spilles af Anders Matthesen
  • Den Gule Halvmåne spilles af Anders Matthesen
  • Nyhedsoplæseren spilles af Anders Matthesen
  • Speakeren spilles af Anders Matthesen
  • Chef i Magasin du Nord (stemme kun) spilles af Anders Matthesen
  • Sig selv spilles af Anders Matthesen
  • Politiet (stemme kun) spilles af Anders Matthesen
  • Mossad-agenten Ibrahim spilles af Anders Matthesen
  • Vivian (stemme) spilles af Hedda Matthesen
  • Stand-in for Matthesen er Sune Svanekier

Nissernes Ø

Igen venter en stor og betydningsfuld opgave på Nissebanden. Også i 1984 og i 1989 kunne seerne opleve Nissebanden i de to julekalendere Nissebanden og Nissebanden i Grønland. I 2004 kunne seerne igen følge Nissebanden på nye eventyr. Nu i julekalenderen Nissernes Ø, som blev sendt på DR1, og som var årets store julekalenderproduktion for børn. På grund af den store popularitet blandt seerne er Nissernes Ø efterfølgende blevet genudsendt både i 2008 og 2017.

Julekalender i tre forskellige lande

Noget af det mest særegne ved Nissernes Ø er, at julekalenderen er optaget i hele tre forskellige lande. Optagelserne til Nissernes Ø fandt nemlig både sted i Danmark, Grønland og på St. Croix. St. Croix er en ø i Det Caribiske Hav og var indtil 1917 en del af Dansk Vestindien. Af den grund er der på St. Croix fortsat byer ved navn Frederiksted og Christiansted.

På St. Croix viser det sig i begyndelsen af december, at øens nisser har brug for Nissebandens hjælp. Lunte og den nye nisse Pyt, som er datter af Gemyse, tager derfor ned til St. Croix. Her møder de heldigvis hurtigt nisserne Sugar og Figur Figursson, som bliver en del af Nissebanden. Opgaven for Nissebanden består i Nissernes Ø i at afsløre Santa, som giver sig ud for at være julemanden. Santa har planer om at sælge julen til Fornøje Frederik, som er forretningsmand. Det må Nissebanden sørge for at få stoppet, og der venter dem nu en mission, hvor de skal have fundet Hjertets Renhed, som er en krystal, der tilhører Grønland. Hvis Hjertets Renhed ikke bliver fundet, kan grønlænderne nemlig ikke fange fisk. Og det vil føre til sult på Grønland.

Nisserne på Nissernes Ø

Kun Nissebandens medlem Lunte går igen i den tredje julekalender, Nissernes Ø. Den ældre nisse Hr. Mortensen er gået på pension. Kæresteparret Gemyse og Skipper er taget ud på en længere rejse. Heldigvis skal Gemyses datter, Pyt, bo i Vandmøllen i Holme-Olstrup i december sammen med Lunte. Sammen starter de to en ny Nissebande. Det er igen Flemming Jensen, som spiller Lunte. Pyt spilles af Trine Gadeberg.

Med i den nye Nissebande er desuden Figur Figursson, Sugar og Jojo. Karaktererne spilles af henholdsvis Søren Pilmark, Pia Rosenbaum og Roger Matthiesen. Det er Flemming Jensen, som står bag manuskriptet til Nissernes Ø, ligesom han også har instrueret julekalenderen. Nissernes Ø var en forholdsvis dyr produktion af DR. Hele 22. millioner kostede det at producere julekalenderen. Der var derfor også til at starte med tvivl om, om julekalenderen overhovedet skulle produceres.

Kendte Sange fra Nissernes Ø

  1. Nissernes Ø (intro)

  1. Det bli’r jul
  2. Nissebandesangen
  3. Nisse calypso
  4. Risengrød
  5. Sangen om Mette Wuns
  6. Jinx sang
  7. Hånd i hånd
  8. Sangen om mor
  9. Hvis de måtte Mette
  10. Nissehuehår
  11. Anden, der går igen
  12. Nizzeria
  13. Hundeslæderap

Medvirkende skuespillere i Nissernes Ø

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Søren Pilmark spiller Fígur Fígursson
  • Pia Rosenbaum spiller Sugar
  • Trine Gadeberg spiller Pyt
  • Roger Matthisen spiller Jo Jo
  • Niels Olsen spiller Fornøje-Frederick
  • Jesper Christensen spiller Santa/Skrivernissen Günther
  • Christoffer Bro spiller Hr Fiffig-Jørgensen
  • Terese Damsholt spiller Fru Fiffig-Jørgensen – Miss Fornøjelse
  • Mick Øgendahl spiller Fiffig Junior
  • Kristian Halken spiller Vagtnissen Vagn
  • Jan Gintberg spiller Nissedoktor
  • Søs Egelind spiller Jinx
  • Per Pallesen spiller Vildnissetolken
  • Jesper Klein spiller Brugsuddeler
  • Henrik Lykkegaard spiller Post
  • Rasmus Lyberth spiller Storfangeren
  • Lotte Nygaard spiller Storfangerens datter
  • Thorkil Lodahl spiller Julemanden
  • Bodil Udsen spiller Fortæller af legenden
  • Henrik H. Lund spiller Julemandens stemme
  • Karsten Jansfort spiller Resume
  • Donald Andersen spiller Postmester Blom
  • Dennis Knudsen spiller Promenadesælger
  • Annika Hansen spiller Havets moder
  • Kasâluk Qâvigaq spiller Storfangerens kone

Andre Julekalendre i denne serie

Nisserne – Det endelige opgør

Julekalenderen Nisserne – Det endelige opgør er tiltænkt et voksent publikum. Første gang seerne kunne underholdes af den satiriske julekalender var tilbage i 2002 på TV Danmark 2. Nisserne – Det endelige opgør er lavet som en parodi på det populære og velkendte reality-program Robinson Ekspeditionen. Julekalenderen er derfor også den første egentlige reality-julekalender.

Mange af de samme elementer, som findes i Robinson Ekspeditionen, er også at finde i Nisserne – Det endelige opgør. Blandt andet vil der hver dag i december frem til juleaften blive stemt en deltager hjem – ligesom i Robinson Ekspeditionen. Derudover er der også i Nisserne – Det sidste opgør elementer fra realityprogrammet Big Brother. Både Robinson Ekspeditionen og Big Brother var populære i Danmark op gennem 1990’erne, og det var denne popularitet, som julekalenderen forsøgte at bygge videre på i 2002.

Kampen mellem nisserne

Nisserne – Det endelige opgør begynder med, at 24 nisserne sendes ud i skoven. Her skal de leve som nisser i 24 dage indtil juleaften. De får nissetøj, som de skal iklæde sig. Derefter bliver de 24 nisser delt ind i to hold. Første hold hedder Gråskægsnisserne, og andet hold er Hvidskægsnisserne. Handlingen udspiller sig i en lade ude i en skov. Her skal de to hold hver dag dyste. Det hold, som taber, skal efterfølgende stemme en nisse hjem – akkurat som vi kender det fra diverse realityprogrammer. En udfordring i programmet er desuden, at nisserne kun må leve af risengrød og julegodter. Vinderen i Nisserne – Det endelige opgør er den nisse, som klarer sig hele vejen frem til den 24. december. Præmien for at nå hertil er en stor sæk penge.

Selvom der er tale om en reality-julekalender, spilles karaktererne i Nisserne – Det endelige opgør af norske skuespillere. Der er altså ikke tale om et egentligt reality-program, men snarere en parodi. Det er Kristian Ødegård, Espen Eckbo og Nikis Theophilakis, der står bag manuskriptet til Nisserne – Det endelige opgør. Kristian Ødegård og Espen Eckbo har instrueret julekalenderen. De to spiller ligeledes med i Nisserne – Det endelige opgør.

En julekalender fra Norge

Nisserne – Det store opgør blev første gang sendt på norsk tv tilbage i 2001. Den oprindelige titel er ‘Nissene på Låven’, som oversat betyder Nisserne i Laden. På dansk tv gik julekalenderen dog under navnet Nisserne – Det endelige opgør. Efter stor succes i Norge købte både Sverige og Danmark rettigheder til også at sende julekalenderen. I Norge er der desuden senere hen blevet lavet en efterfølger til den satiriske julekalender. Efterfølgeren fik titlen ‘Nissene over skog og hei’, som på dansk betyder Nisserne gennem skov og hede. Denne julekalender var ligeledes en parodi på et populært realityprogram.

CWC / Canal Wild Card

Voksenjulekalenderen CWC World blev første gang sendt på TV 2 i 2003. Dette var præcis to år efter, at første del i serien om Kanal Firkanten blev sendt på samme kanal. Igen i 2003 fik seerne altså i december måned fornøjelsen af nyhedsoplæseren Finn Nissen samt Regnar Worm. Det var netop på grund af CWC / Canal Wild Cards succes, at de Nattergale besluttede at lave en opfølger til den populære julekalender. Bedst kendt er de dog fortsat for The Julekalender fra 1991.

Både The Julekalender, CWC / Canal Wild Card og CWC World hænder indholdsmæssigt sammen. De Nattergale valgte altså i produktionen af de to julekalendere om Kanal Firkanten at trække på den tidligere succes. Det vidste sig at være populært hos seerne. I hvert fald har trioen gang på gang formået at skabe nærmest en landeplage med deres julekalendere. Det skete især med The Julekalender, hvor nissernes sprog var en blanding mellem dansk og engelsk. Denne tendens spredte sig hurtigt blandt seerne i december måned i 1991 – og naturligvis ved genudsendelser.

Nyt på Kanal Firkanten

På tv-stationen Kanal Firkanten møder vi igen i CWC World det ikoniske par Finn Nissen og Regnar Worm. Samtidig er der gensyn med flere af de andre kendte karakterer fra julekalenderens første del. Noget nyt på tv-kanalen er imidlertid, at der nu er kommet live-band og publikum. Dog har Kulturministeriet besluttet ikke at give kanalen yderligere sendetilladelse. Løsningen på dette er, at Kanal Firkanten nu sender via deres egen satellit. Den vej igennem kan Finn Nissen og Regnar Worm sende live-tv ud til intet mindre end hele verden.

Finn Nissen og Regnar Worms publikum bliver blandt andet brugt til at deltage i en række afstemninger. Afstemningerne kan handle om alt mellem himmel og jord. Også andre indslag er blevet en del af værternes program på Kanal Firkanten i CWC World. Blandt andet kommer der indslag om digteren Jeronimus Poulsen, ligesom en talentkonkurrence også er kommet på programmet. Sidst, men ikke mindst, er også ørehængende julesange fra Winnie og Werner blevet en del af Kanal Firkanten.

Den kendte, danske trio

Igen er det Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen og Carsten Knudsen, som står bag julekalenderen CWC World. De tre udgør trioen De Nattergale, der især blev kendte med sangen ”Uha Da Da” fra 1988. Også The Julekalender fik trioen stor anerkendelse for. The Julekalender er blandt de første julekalendere specielt lavet til det voksne publikum.

En uge efter sidste afsnit af CWC World sendte holdet fra julekalenderen en nytårsspeciel. Dette skete naturligvis på nytårsaften den 31. december i 2003. Nytårsudgaven af CWC World blev sendt i forbindelse med Dronningens årlige nytårstale. CWC World blev genudsendt i 2005.

Andre Julekalendre af de samme skuespillere

Jul i Hjemmeværnet

Voksenjulekalenderen Jul i Hjemmeværnet består af 24 korte afsnit. Jul i Hjemmeværnet blev sendt første gang på DR2 i 2001. DR2 reklamerede dengang for Jul i Hjemmeværnet som værende en nisse- og børnefri julekalender. Set ud fra de temaer, som julekalenderen behandler, må dette siges at passe meget godt. Julekalenderen begynder nemlig med, at en gruppe terrorister udsender trusler mod Danmarks sikkerhed. Terroristernes trussel lyder på, at Danmark vil blive angrebet, hvis ikke julen helt og holdent aflyses af danskerne. Nu er det op til gruppen i Hjemmeværnet at stoppe terroristernes onde planer med julen og Danmark.

Julekalender helt uden nisser

Selvom Jul i Hjemmeværnet var DR’s første rigtige bud på en voksenjulekalender, var nisser helt holdt ude af julekalenderen. I stedet var en gruppe terrorister og en hjemmeværnsgruppe omdrejningspunkt i julekalenderens handlingsforløb. Hvert afsnit i Jul i Hjemmeværnet begynder med et kort resumé af gårsdagens afsnit. Dette resumé skiftes forskellige kendte mediepersoner til at læse op. Blandt andet deltager Mikael Bertelsen – kendt fra Radio24Syv – og Anker Jørgensen, som er tidligere statsminister.

Julekalenderen indledes som nævnt med en gruppe terroristers trussel mod julen i Danmark. Da Poul-Erik, som er leder for hjemmeværnsgruppen i Frederiksvad, hører om truslen, samler han straks et hold. Det, som Poul-Erik imidlertid ikke er klar over, er, at terroristernes trussel blot er en tv-reklame. Af den grund er der heller ikke andre, som tager terroristernes trussel alvorlig.

Medvirkende i Jul i Hjemmeværnet

Poul-Eriks hold i hjemmeværnet består af fire medlemmer. Der er naturligvis lederen, som er Poul-Erik selv, og derudover tre øvrige medlemmer: Torben, Knalle og Flemming. Torben er Poul-Eriks bedste ven i julekalenderen og spilles af Warny Mandrup. Warny Mandrup spiller desuden Susi i julekalenderen. Knalle er gruppens muskelbundt, og karakteren spilles af Steen Svare. Flemming er bogorm, og han spilles af Kristian Holm Joensen. Kristian Holm Joensen har også medvirket i blandt andet Langt fra Las Vegas og julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr.

Gruppens leder Poul-Erik spilles af Anders Johansen, som også spiller Gitte i julekalenderen. Det er og Anders Johansen, der har instrueret Jul i Hjemmeværnet, ligesom han også står bag manuskriptet. Til udvikling af manuskriptet står desuden Warny Mandrup. Anders Johansen og Warny Mandrup havde før Jul i Hjemmeværnet lavet Tjek på Traditionerne. Tjek på Traditionerne er en satireserie, som de to producerede til DR 2 i 2000. De to havde altså erfaring med at arbejde sammen om produktion af satirisk tv.