LasseMajas Detektivbureau

Oplev den svenske julekalender LasseMajas Detektivbureau med danske stemmer. Den udkom på danske TV2 tilbage i 2007, men udkom på svensk TV året forinden. Der er dømt fart over feltet, og den byder på en masse mystik og hemmeligheder. Julehemmeligheder som kun LasseMajas Detektivbureau kan komme til bunds af. Den udkom som alle andre julekalendere i 24 afsnit og oprindeligt vist på SVT.

LasseMajas Detektivbureau finder sted i den lille svenske by Valleby, som er klædt i et tæppe af sne. Hele byen glæder sig til juleaften. Og den lokale politiinspektør arrangerer et hyggeligt julespil i teatret. Et, han selv står for, og som har været hans drøm længe. Men det går ikke helt for sig, som han gerne vil. I stedet for hygge, som julen bør byde på, bliver den plaget af massevis af indbrud og narrestreger.

Der forekommer en række underlige og uforklarlige hændelser i byen. Og det er her, hvor Lasse og Maja på begge 10 år begynder deres opdagelser. LasseMajas Detektivbureau ser dagens lys. Og det skal vise sig, at de er det helt rigtige makkerpar til en sådan opgave. De hjælper politiinspektøren med at opklare en lang række forbrydelser. Og der er rigeligt at tage sig til. Det er et kapløb mod tiden. Det er snart jul. Gad vide, om de kan nå at få byen på ret køl igen, så det kan blive en god jul? LasseMajas Detektivbureau står til rådighed og hjælper politiet og de mange borgere byen til deres alles store glæde.

Hvem står bag LasseMajas Detektivbureau?

Ja, ud over det naturligvis er Lasse og Maja på 10 år, er der flere på skuespillerlisten. Lasse spilles af svenske Teodor Runsiö, og Maja spilles af Matilda Grahn. Tomas Norström befinder sig godt i rollen som politimesteren. Det er de svenske tekstforfattere, Pia Gradvall og Sara Heldt, der har skrevet historien om LasseMajas Detektivbureau. De danske stemmer leveres af blandt andre Allan Klie og Amelina Svenstrup. Men også Anne Oppenhagen, Emma Sehested Høeg og Henrik Prip er med på rollelisten.

LasseMajas Detektivbureau er baseret på en række børnebøger ved samme navn. Forfatterne bag er Martin Widmark og Helena Wilis. Da den populære julekalender var på skærmen i Sverige, havde den flere millioner seere. Et stort hit for svenske SVT, hvilket nok også fik TV2 med på vognen i sin tid.

Yallahrup Færgeby

Den kontroversielle julekalender for voksne, Yallahrup Færgeby, tørnede over skærmen tilbage i 2007. Det var i vanlig stil, fristes man til at sige, DR2, der viste den. Yallahrup Færgeby er en spoof, der tager afsæt i den populære julekalender for børn, Jullerup Færgeby, der er fra 1974. Men på dette tidspunkt i 2007 rasede Muhammed-krisen, og den var derfor rigtig kontroversiel.

Den hårdkogte satire, der er ret upolitisk korrekt, skildrer dagens Danmark. Den tager afsæt i en vaskeægte betonby, som er en parodi på de danske ghettoer i landet. I Yallahrup Færgeby møder man de to tredjegenerationsindvandrere, Ali og Hassan. De er 12 og 13 år og drømmer begge om et liv som gangstere. De drømmer sig væk fra ghettoen i Danmark mod det hårde Miami og LA i USA. De kører i en gejlet BMW, som de sikkert kender det fra Vollsmose og Gellerup. Og de tiltrækker unge, danske piger, der holder af de labre fyre.

Ali og Hassan har to særlige forbilleder. Og det er ikke julemanden og hans hjælper. Men i stedet rapperen Tupac Shakur og Tony Montana fra Scarface. Der er altså ikke meget, der minder om jul i Yallahrup Færgeby. Det er dog heller ikke det, der er omdrejningspunktet for denne fortælling, der tiltrak et stort publikum.

En tur bag ghetto-blokken

Yallahrup Færgeby er skrevet af journalist Nanna Westh i samråd med Mads Brügger, der kom på idéen. Det er Rune Bjerkø og Bjarne Ahlstrand, der står bag selve produktionen, som i 2008 vandt en TV-pris i Europa. Faktisk er Yallahrup Færgeby lavet i samarbejde med både Norge og Sverige. Nærmere betegnet SVT og NRK. I Sverige og Finland hedder den “Wollah Wollah” og i Norge “Jallarud”.

Der gemmer sig flere kendte skuespillere bag julekalenderen, der har dukker som karakterer. Bag Ali gemmer sig Özlem Saglanmak, der er hovedperson. Og Alis ven, Hassan, spilles af Hadi Ka-Koush. Kender du ikke dem, er Vibeke Hastrup og Esben Pretzmann også på listen over stemmer samt flere andre kendte.

Der er ikke blevet produceret noget så tidssvarende siden. Ud over Anders Matthesens Jul på Vesterbro. Det er en satirisk fortælling og ikke mindst skildring af dagens Danmark. Knap så julet og derfor for voksne. Modsat den oprindelige Jullerup Færgeby, der var for de mindste seere.

Jul i Svinget

Ser og hører du julekalenderen Jul i Svinget i sin oprindelig form, vil det lyde norsk. Den udkom i Norge i 2006, men blev året efter i 2007 sendt på DR1. Nu med danske stemmer. Den finder sted i Norge i den lille by, der hedder Svinget. Ganske som navnet antyder. En hyggelig julefortælling, der byder på masser af sne og sjov for børn og barnlige sjæle.

I Jul i Svinget følger vi Linus og søsteren Klara. De venter spændt på hver dag i december, hvor de får lov at åbne deres julekalender. En hjemmelavet en af slagsen, som er faderen Marvins kreation. Da Marvin er en rigtig opfindertype og holder af at finde på sjove ting, er det altid spændende. Der gemmer sig på masser af overraskelser i julekalenderen, og det er dem, vi følger i 24 dage.

Ude midt i ingenting finder Jul I Svinget sted. Et lille landsbysamfund, hvor der kun er lige det, man skal bruge. Men der sker bestemt sjove ting og sager i Marvins hjemmelavede kalender. Og børnene er helt vilde med det. Det er på ingen måder, som man forventer det. Altså de ting, der gemmer sig bag hver dags kalenderlåge. Forvent spøjse juleoptrin, spøg og skæmt samt sammenhold mellem børn.

Bag kulisserne

Da Jul i Svinget finder sted i Norge med norske skuespillere, er der danske stemmer på. Kender man noget til norsk TV, byder den på flere kendte. Johan Vinde, Ole Boisen, Lars Mikkelsen og mange andre. Men i og med at den blev sendt i Danmark, skulle der naturligvis danske stemmer til. Det var især den høje billedkvalitet, der fik DR1 til at adoptere den. Det samme valgte de faktisk også at gøre i Holland i selvsamme år.

Bag de danske stemmer gemmer sig nogle mere eller mindre ukendte personer. Linus spilles af Sebastian Alstrup. Åsa tager form i Frederikke Bremerskov Kaysen, og Børre spilles af Jakob Fals Nygaard. Til sidst har vi Nure, der spilles af Niklas Holck.

Faktisk er fortællingen om Linus og vennerne ikke helt ukendt. Det er en fortsættelse til serien Linus i Svinget, som har samme karakter i hovedrollen. Igen en norsk produktion. Hvert afsnit underholder i ca. 30 minutter og er især velegnet til mindre børn. Rigtig god underholdning. Så god, at den var god nok til, at DR1 ville have den på dansk TV.

Martin og Ketil – Jul for begyndere

Det velkendte tv-makkerpar Martin og Ketil tager igen ud på eventyr – nu på juleeventyr. I julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere rejser Martin og Ketil rundt i et rumskib. Hver dag tager de dog også en tur ned på jorden, hvor de drager ud på et nyt eventyr. Julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere blev sendt på TV 2 i 2005. Dog var Martin og Ketil – Jul for begyndere ikke den officielle julekalender på TV 2 i 2005. Alligevel blev det bestemt, at Martin og Ketil – Jul for begyndere skulle have en dertilhørende trykt julekalender.

Martin og Ketil – Jul for begyndere kommer i forlængelse af tv-serien Martin og Ketil – Verden for begyndere. Her rejser Marin og Ketil også rundt i deres rumskib. I hvert afsnit bliver de ’beamet’ ned på jorden. Her fortæller de forskellige børn om alt det, der er vigtigt at vide som barn. Martin og Ketil – Verden for begyndere blev sendt fra 2004 til 2007 på TV 2 og TV 2 Zulu.

Juleeventyr med Martin og Ketil

I julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere er julemandens værksted gået i stykker. Heldigvis kan han få hjælp af Martin og Ketil. Julemanden kan nemlig få lov til at låne Martin og Ketils rumskib, så han kan nå at få styr på julegaverne inden juleaften. Det er dog ikke kun rumskibet, som julemanden har brug for at låne. Julemanden har det nemlig med ofte at komme galt afsted. Martin og Ketil må derfor gang på gang hjælpe julemanden med at få gjort gaverne klar.

Blandt andet lider julemanden af glutenallergi, så han ikke kan tåle risalamande. Han hverken husker eller hører særligt godt, hvilket gør det svært for ham at passe arbejdet på værkstedet. Sidst, men ikke mindst tåler julemanden heller ikke gran særligt godt. Julemanden har derfor brug for Martin og Ketils hjælp på værkstedet, så det kan blive jul igen. Heldigvis kommer også julefeen med assistance og kan hjælpe i værkstedet på rumskibet.

Julefeen giver hver dag Martin og Ketil en kalendergave. Indholdet i pakken bliver altid udgangspunktet for det eventyr, som Martin og Ketil tager på nede på jorden. Blandt andet besøger Martin og Ketil Norge, Tyskland og mange andre lande på deres eventyr.

Holdet bag Martin og Ketil – Jul for begyndere

Martin Keller og Ketil Teisen står selv sammen med Henning Lund Hoffmeier bag manuskriptet til Martin og Ketil – Jul for begyndere. Det er også Henning Lund Hoffmeier, som har instrueret julekalenderen. Julefeen spilles af Frederikke Sophie Hoffmeier, og julemanden spilles af Peter Darger. Martin og Ketil – Jul for begyndere blev genudsendt i 2006, 2007 og 2009.

Pyrus – Alletiders Julemand

Pyrus – Alletiders Julemand

Nissen Pyrus vil have gang i den og sang i den, og så elsker han søde sager og julegaver.  I TV2-julekalenderen Alletiders Julemand fra 1997 følger man ungnisserne Pyrus og Kandis og arkivnissen Gyldengrød. De bor i Danmarks Rigsarkiv. Ovenpå bor Birger Bertramsen, der er rigsarkivar. Hans datter frøken Josefine Brahe arbejder som hans sekretær og hjælper med arkivets vigtige opgaver. Pyrus, Kandis, Gyldengrød, Josefine og Birger har alle vigtige roller i Alletiders Julemand.

I Alletiders Julemand er Pyrus træt af, at han ikke får gaver eller slik i sin sok. Julemanden giver ikke gaver til nisser, og det vil Pyrus klage over. Derfor skriver han et brev til julemanden. Da Pyrus ikke får svar med det samme, beslutter han sig for at trylle julemanden frem. Pyrus stjæler derfor Gyldengrøds tryllebog med magiske trylleremser. Pyrus ved ikke, at julemanden allerede befinder sig i arkivet. Julemanden er mødt op for at snakke med Pyrus om det brev, han har sendt. Men hvis man tryller nogen frem, som allerede er til stede, får det alvorlige konsekvenser. Pyrus’ trylleformular resulterer i, at julemanden mister sin hukommelse.

Julemandens historie

Alletiders Julemand handler især om julemandens historie. Ovenpå har Bertramsen fået en vigtig opgave af Kongehuset. Han skal skrive en rapport om julemandens historie. Den nye prinsesse Alexandra fra Asien skal nemlig lære om julemandens historie. Bertramsen og Josefine begynder derfor at undersøge julemandens oprindelse.

Samtidig er Pyrus, Gyldengrød og Kandis nødt til at minde julemanden om, hvem han er. Det gør de ved at besøge udvalgte tidspunkter i verdenshistorien. Ved hjælp af Bertramsens trylleformularer rejser de ind i arkivets bøger og i historien. Her møder de blandt andet Sankt Nicolaus, der var forgængeren til julemanden. De møder også den italienske heks La Befana, der giver gaver i Italien og Santa Claus, som er den amerikanske julemand. De møder også den hollandske julemand Sinterklaas. Hvis det ikke lykkes dem at give julemanden sin hukommelse tilbage, bliver det måske ikke jul i år.

Alletiders Julemand er den sidste julekalender om Pyrus. De to første julekalendere hedder Alletiders Jul og Alletiders Nisse. Julekalenderen Alletiders Julemand blev genudsendt i 2007 og 2014. Jan Linnebjerg medvirker som ballademageren Pyrus. Paul Hüttel spiller arkivnissen Gyldengrød, og Christiane Bjørg Nielsen medvirker som den kloge og fornuftige ungnisse Kandis. Jeanne Boel og Jesper Klein har rollerne som frøken Josefine Brahe og Birger Bertramsen i Alletiders Julemand.

Kendte sange fra Alletiders Julemand

  1. Julen kalder (Titelsangen)

  1. Slik Sang/Gi mig slik
  2. Glæden ved at gi
  3. Vores Gamle Julemand
  4. Sammenhold
  5. Hvis Det Var Mig Der bestemte
  6. Ingen som dig
  7. Venner
  8. En God Dag i Dag
  9. Drømmeland
  10. Kom i sving
  11. Gråt er flot
  12. Sød Ved Dig
  13. En Besynderlig sang
  14. Natten Før Julen

Medvirkende skuespillere i Alletiders Julemand

  • Jan Linnebjerg spiller Pyrus
  • Paul Hüttel spiller Gyldengrød
  • Christiane Bjørg Nielsen spiller Kandis
  • Jeanne Boel spiller Frk. Josefine Brahe
  • Jesper Klein spiller Bertramsen
  • Søren Østergaard spiller Krusø
  • Henrik H. Lund spiller Julemanden
  • Finn Storgaard spiller Adelsmand
  • John Lambreth spiller Julemanden Frederiksen
  • Ole Duurloo Carstensen spiller Biskop
  • Claus Bue spiller Drak
  • Torben Zeller spiller Sømand fra Bari
  • Niels Stenz spiller Sømand fra Bari
  • Søren Hartvig spiller Sømand fra Bari
  • Nis Bank-Mikkelsen spiller Hertugen
  • Simon Krogh Stenspil spiller Ludvig
  • Jarl Forsman spiller Boghandler
  • Flemming Jensen spiller Knecht Ruprect
  • Paul Hagen spiller Postbud
  • Gyda Hansen spiller Fru Kristoffersen, rengøringsassistent
  • Anne Marie Pock-Steen spiller La Befana, julemand
  • Henrik Jandorf spiller Balthazar, vis mand
  • Ulver Skuli Abildgaard spiller Prædikant
  • Kjeld Nørgaard spiller Biskop Klaas
  • Ian Burns spiller Christopher Mess, revisor
  • Elin Reimer spiller Bedstemor
  • Jens Sætter-Lassen spiller Barnebarn
  • Finn Rye Petersen spiller Bagermester
  • Lars Lohmann spiller Carl Dauw, varehus-julemand
  • Mathias Klenske spiller Børnebisp
  • Thorkil Lodahl spiller Skolebestyrer
  • Flemming Pedersen spiller Lærer
  • Niels Hemmingsen spiller Lærer
  • Niclas Mortensen spiller Dreng
  • Dennis Larsen spiller Brandmand
  • Preben Vridstoft spiller Departementchefen
  • Tina Lisbjerg spiller Datter
  • Susanne Søbye spiller Datter
  • Julie Klitgaard spiller Datter
  • Søren Poulsen spiller Bud
  • Niels Anthonsen spiller Sort danser
  • Thomas Olesen spiller Ludvig
  • Kristoffer Hougaard spiller Morten
  • Henrik Boensvang spiller Jeppe
  • Claus Hjort spiller Den store Bastian
  • Preben Burla Madsen spiller Lærer
  • Alexander R. Jørgensen spiller Dreng
  • Jonas Rosenkvist Pedersen spiller Klosterdreng
  • Sune Larsen spiller Klosterdreng
  • Anders Søgaard spiller Dreng
  • Lasse Søgaard spiller Dreng
  • Bodil Stenstrup spiller Mor
  • Amalie Nybroe Fjeldmose spiller Pige
  • Karen Stenz Lundqvist spiller Pige
  • Malthe Miehe-Renard spiller Dreng
  • Hans Viuf spiller Kasper, vis mand
  • Dennis Knudsen spiller Melchior, vis mand
  • Nicky Smith spiller Brandmand
  • Uffe Tolderlund spiller Brandmand
  • Carl Emil Amundsen spiller Christian den 4. som barn, Kronprins
  • Laila spiller Laila, nissepige
  • Marc Balle Hansen spiller Svarte Piet, hjælper / Samson Dudu, biskop af Swasiland
  • Erik Lundqvist spiller Santa Claus, julemand
  • August Dyrberg spiller Dreng
  • Sophie Balling Gad spiller Barnebarn
  • Erik Bremer spiller Den gamle jul
  • Caroline Stenderup Garre spiller Pige
  • Oliver Miehe-Renard spiller Dreng
  • Puk A. Lodahl Eisenhardt spiller Pige
  • Robert Ebsen spiller Garder

Det glemte afsnit

Andre Julekalendre i denne serie