Den norske succes-julekalender Den unge Fleksnes blev vist på dansk TV i 2010. Det var Kanal 5, der valgte at tage serien i 24 afsnit til sig. Og det skulle vise sig at være en god idé. Med gode seertal var Den unge Fleksnes et hit. Den bygger på TV-serien Fleksnes Fataliteter, som tidligere er blevet vist på dansk TV tilbage i 1970’erne på DR1.
I hovedrollen har vi den kun 13-årige Marve Fleksnes, som julekalenderen drejer sig om. Som en anden teenager bliver han forelsket i en pige i klassen. Og han forsøger at komme på alle mulige og umulige måder at få fat i hende på. Han er dog ikke alene om at tilkæmpe den unge piges opmærksomhed. Klassekammeraten Christian August har nemlig også et godt øje til Veronica Knudsen, som den heldige pige hedder.
Den unge Fleksnes med Marve i hovedrollen byder på masser af sang. Skolen, de går på, skal sende en heldig duet til en talentkonkurrence. Pigen, som skal afsted, er Veronica. Og uheldigvis for Marve er han tonedøv. Og hans værste konkurrent har nu overtaget og kan synge pigen hjem. Men ikke hvis det står til Marve. Han finder ud af, at klassekammeraten Nils Johan er god til at synge. Han allierer sig med ham og lukrerer på hans evner.
Det fører blandt andet til, at Nils Johan synger, og Marve miner, mens de står på scenen. Men Christian August falder ikke for det nummer og går på jagt efter Marve. Hvordan kan han pludselig synge så godt? Er han nu en seriøs kombattant? Den unge Fleksnes ender selvfølgelig med, at han vinder pigens hjerte.
Et kig bag gardinerne på Den unge Fleksnes
Serien byder på flere kompetente skuespillere. Norsk, når det er bedst, fristes man til at sige. Her møder vi Marve Fleksnes, der spilles af Reidar Fredrik Frydenlund og Veronica Knudsen, som spilles af Helene Sommerset Busengdal. Ydermere har vi Nils Johan i form af Jonas Wangsmo og Christian August af Kristian Holten Bjerke.
Det er norske Steinar Borge, der har instrueret serien, og det er Terje Solli, der har skrevet manuskriptet og er hovedforfatteren. En gedigen norsk serie, der er en sød julehistorie til børn i alle aldre.
Den kontroversielle julekalender for voksne, Yallahrup Færgeby, tørnede over skærmen tilbage i 2007. Det var i vanlig stil, fristes man til at sige, DR2, der viste den. Yallahrup Færgeby er en spoof, der tager afsæt i den populære julekalender for børn, Jullerup Færgeby, der er fra 1974. Men på dette tidspunkt i 2007 rasede Muhammed-krisen, og den var derfor rigtig kontroversiel.
Den hårdkogte satire, der er ret upolitisk korrekt, skildrer dagens Danmark. Den tager afsæt i en vaskeægte betonby, som er en parodi på de danske ghettoer i landet. I Yallahrup Færgeby møder man de to tredjegenerationsindvandrere, Ali og Hassan. De er 12 og 13 år og drømmer begge om et liv som gangstere. De drømmer sig væk fra ghettoen i Danmark mod det hårde Miami og LA i USA. De kører i en gejlet BMW, som de sikkert kender det fra Vollsmose og Gellerup. Og de tiltrækker unge, danske piger, der holder af de labre fyre.
Ali og Hassan har to særlige forbilleder. Og det er ikke julemanden og hans hjælper. Men i stedet rapperen Tupac Shakur og Tony Montana fra Scarface. Der er altså ikke meget, der minder om jul i Yallahrup Færgeby. Det er dog heller ikke det, der er omdrejningspunktet for denne fortælling, der tiltrak et stort publikum.
En tur bag ghetto-blokken
Yallahrup Færgeby er skrevet af journalist Nanna Westh i samråd med Mads Brügger, der kom på idéen. Det er Rune Bjerkø og Bjarne Ahlstrand, der står bag selve produktionen, som i 2008 vandt en TV-pris i Europa. Faktisk er Yallahrup Færgeby lavet i samarbejde med både Norge og Sverige. Nærmere betegnet SVT og NRK. I Sverige og Finland hedder den “Wollah Wollah” og i Norge “Jallarud”.
Der gemmer sig flere kendte skuespillere bag julekalenderen, der har dukker som karakterer. Bag Ali gemmer sig Özlem Saglanmak, der er hovedperson. Og Alis ven, Hassan, spilles af Hadi Ka-Koush. Kender du ikke dem, er Vibeke Hastrup og Esben Pretzmann også på listen over stemmer samt flere andre kendte.
Der er ikke blevet produceret noget så tidssvarende siden. Ud over Anders Matthesens Jul på Vesterbro. Det er en satirisk fortælling og ikke mindst skildring af dagens Danmark. Knap så julet og derfor for voksne. Modsat den oprindelige Jullerup Færgeby, der var for de mindste seere.
Ser og hører du julekalenderen Jul i Svinget i sin oprindelig form, vil det lyde norsk. Den udkom i Norge i 2006, men blev året efter i 2007 sendt på DR1. Nu med danske stemmer. Den finder sted i Norge i den lille by, der hedder Svinget. Ganske som navnet antyder. En hyggelig julefortælling, der byder på masser af sne og sjov for børn og barnlige sjæle.
I Jul i Svinget følger vi Linus og søsteren Klara. De venter spændt på hver dag i december, hvor de får lov at åbne deres julekalender. En hjemmelavet en af slagsen, som er faderen Marvins kreation. Da Marvin er en rigtig opfindertype og holder af at finde på sjove ting, er det altid spændende. Der gemmer sig på masser af overraskelser i julekalenderen, og det er dem, vi følger i 24 dage.
Ude midt i ingenting finder Jul I Svinget sted. Et lille landsbysamfund, hvor der kun er lige det, man skal bruge. Men der sker bestemt sjove ting og sager i Marvins hjemmelavede kalender. Og børnene er helt vilde med det. Det er på ingen måder, som man forventer det. Altså de ting, der gemmer sig bag hver dags kalenderlåge. Forvent spøjse juleoptrin, spøg og skæmt samt sammenhold mellem børn.
Bag kulisserne
Da Jul i Svinget finder sted i Norge med norske skuespillere, er der danske stemmer på. Kender man noget til norsk TV, byder den på flere kendte. Johan Vinde, Ole Boisen, Lars Mikkelsen og mange andre. Men i og med at den blev sendt i Danmark, skulle der naturligvis danske stemmer til. Det var især den høje billedkvalitet, der fik DR1 til at adoptere den. Det samme valgte de faktisk også at gøre i Holland i selvsamme år.
Bag de danske stemmer gemmer sig nogle mere eller mindre ukendte personer. Linus spilles af Sebastian Alstrup. Åsa tager form i Frederikke Bremerskov Kaysen, og Børre spilles af Jakob Fals Nygaard. Til sidst har vi Nure, der spilles af Niklas Holck.
Faktisk er fortællingen om Linus og vennerne ikke helt ukendt. Det er en fortsættelse til serien Linus i Svinget, som har samme karakter i hovedrollen. Igen en norsk produktion. Hvert afsnit underholder i ca. 30 minutter og er især velegnet til mindre børn. Rigtig god underholdning. Så god, at den var god nok til, at DR1 ville have den på dansk TV.
I 2016 lavede norske NRK julekalenderen Snefald med originaltitlen Snøfall. I år 2017 blev Snefald vist som Danmarks Radios nye julekalender på DR1. I julekalenderen følger man den forældreløse Selma, som bor hos Ruth. Ruth er ikke begejstret for børn og venter mere eller mindre blot på, at Selma bliver sendt til en familie. Til gengæld har Selma en god ven i hendes hund, som hun går tur med og passer hver dag.
Selma bliver desuden venner med Hugo, som flytter ind ved siden af. Hugo tror fuldt og fast på Julemanden. Derfor opfordrer han Selma til at sende et brev til Julemanden og ønske sig en familie. Brevet flyver afsted og lander i byen Snefald. Det er her, julemanden bor. Fra Snefald spredes der juleglæde og kærlighed til menneskenes verden, Vu.
Den forsvundne lærling
Julemanden Julius’ søn – Albin – var Julemandens lærling. Han rejste imidlertid ind i menneskenes verden og valgte at blive dér – han blev nemlig forelsket. Senere fik han ovenikøbet et barn. Julemanden skal nu til at have sig en ny lærling, som han kan lære op i faget som julemand.
En dag finder Selma til Snefald. Her bliver hun gode venner med mange af børnene – og også mange af de voksne. Det viser sig, at Selma er Julemandens barnebarn, og da Julius forsvinder, bliver hun derfor også meget ked af det.
Julius’ sekretær er blevet sur over, at han ikke er blevet udnævnt som lærling. Derfor har han bortført julemanden og bedøvet ham med søvntåge. Han forsøger at få det til at se ud som om, Julius frivilligt har valgt at rejse. Det gør borgerne i Snefald både sure og kede af det. Selma tror dog ikke på, at han er rejst fra hende af egen fri vilje. For at få Julius tilbage og redde julen drager Selma og hendes nye venner fra Snefald derfor på en mission.
Prisvindende musik
NRKs julekalender vandt en del priser – blandt andet for musikken. Soundtracket blev komponeret af Henrik Skram, og den danske version af Selmas sang blev sunget af Christine Milton. Da julekalenderen rullede over de danske tv-skærme, var den naturligvis med danske stemmer. Den kunne imidlertid også ses med norske stemmer og danske tekster.
På rollelisten er Siri Skjeggedal som Selma og Trond Høvik som Julius. Jens Zacho Böye lagde stemme til sidstnævnte i den danske udgave, og Mikkel Boe Følsgaard klarede stemmen til Julius’ sekretær. Rebecca Guld lagde stemme til Selma.
I 2006 sendte DR for første gang Absalons Hemmelighed, der viste sig at være en succes både hos børn, unge og voksne. DR’s julekalender Absalons Hemmelighed favner nemlig bredt og kommer ind på flere forskellige emner såsom familie, venskab, kærlighed, historie og ikke mindst jul.
I Absalons Hemmelighed følger vi den 12-årige Cecilie, der bor med sin familie og interesserer sig meget for historie og arkæologi. Historiens omdrejningspunkt er ombygningen af en ny metrotunnel, der skal laves under Magasin Du Nord i København. Her finder man nemlig ruinerne af Absalons gård, og der bliver i samme forbindelse tale om Absalons hemmelighed, der fanger Cecilies interesse. Hendes lillesøster er nemlig kronisk syg med en hjertesygdom, og Cecilie håber derfor, at Absalon og hans hemmelighed kan gøre lillesøsteren rask.
Med i jagten på at finde Absalons hemmelighed følges Cecilie med drengen Hubert, der mystisk dukker op under stormagasinet. Jagten på Absalons gemte hemmelighed er dog ikke helt nem, og Cecilie og Hubert møder flere forhindringer undervejs, der gør dem i tvivl om, om de kan nå at redde lillesøsteren Ida inden jul. Sammen ender de dog med at finde Absalons hemmelighed, der viser sig at være en helbredende engel, der gør Ida rask. Familien kan således ånde lettet op, og julefreden sænkes atter igen over den lille familie. Hubert viser sig derefter at være en engel sendt ned af Absalon. Han ender til sidst med at rejse tilbage til himlen efter at have hjulpet Cecilie og Ida.
Holdet bag Absalons Hemmelighed
I DR’s julekalender Absalons Hemmelighed møder vi flere kendte ansigter såsom Ellen Hillingsø og Henrik Prip, der spiller Cecilie og Idas forældre. Derudover møder vi Sarah Boberg, der spiller Petra – en berømt arkæolog, der prøver at spolere Cecilie og Huberts planer. I rollen som Cecilie, Hubert og Ida har vi Sarah Juel Werner, Gustav Hintze og Eva-Theresa Jermin Anker.
Fortællingen om Absalons Hemmelighed er instrueret af Morten Køhlert og skrevet af Maya Ilsøe. Kåre Bjerkø har derudover skrevet og produceret alt musikken og den velkendte titelmelodi ’Drømte mig en lille drøm’, der synges af Dicte i julekalenderen. Under musiklisten finder vi ligeledes flere kendte stemmer såsom Jimmy Jørgensen, Caroline Henderson og Rasmus Nøhr.
En succes flere år efter
Absalons Hemmelighed ligger hos mange blandt favoritterne af de seneste DR-julekalendere, da den rummer flere universelle emner. Dette er også grunden til, at DR af flere omgange har valgt at gensende Absalons Hemmelighed – først i 2010 og siden igen i 2015.
I 2003 besluttede TV 2 at lave en julekalender med kristendommen som omdrejningspunkt. To år senere i 2005 ville tv-stationen skabe en julekalender omhandlende nordisk mytologi. Resultatet blev børnejulekalenderen Jul i Valhal, der blev sendt fra 1. til 24. december i 2005.
Jul i Valhal er blandt andet inspireret af tegneserien Valhalla. Det er Peter Madsen, som står bag tegneserien, som desuden blev lavet til en tegnefilm i 1986. Noget særligt ved Jul i Valhal er blandt andet, at manuskriptforfatterne valgte at gøre guderne både fjollede og humoristiske. Det mødte kritik blandt nogle – de fleste seere og især børnene var dog begejstrede for karaktererne. Jul i Valhal blev endda den julekalender med det største seertal fra 2000 til 2010. Gennemsnitligt så intet mindre 1.232.000 seere med hver aften, når det næste afsnit af julekalenderen rullede over skærmen.
Sofie og Jonas’ kamp mod Lokes onde planer
Jul i Valhal begynder med, at Sofie og hendes mor sammen flytter midlertidigt ud til Sofies mormor, Ragnhild. Ragnhild bor i et hus ude i skoven. Her skal Sofie og hendes mor bo, indtil de skal flytte til Singapore, hvor moren har fået nyt job. Det er dog ikke kun Sofie og moren, som bor hos Ragnhild. Også skovløberen Asbjørn og hans to børn Emma og Jonas bor i huset.
I begyndelsen har især Sofie og Jonas vanskeligt ved at bo under samme tag. Det ændrer sig dog, da de sammen finder guden Loke i en stendysse ude i skoven. Loke sidder fanget, fordi han for mange år siden dræbte guden Balder. Han er dog snu og får hurtigt lokket Sofie og Jonas til at slippe ham fri.
Så snart Loke er på fri fod, rejserne han ud til jætterne for at planlægge en kamp mod guderne, som i sin tid lænkede ham fast i stendyssen. Ragnarok er under opsejling. Det er nu op til Sofie og Jonas at få stoppet Lokes onde planer. Sammen rejser de til Valhal, hvor guderne bor. I Valhal allierer Sofie og Jonas sig med guderne for at stoppe ragnarok og verdens undergang. Blandt andet får de hjælp fra gudernes overhoved Odin og hans søn Thor. Også gudinden Ydun og guden Heimdal slutter sig til i kampen mod Loke og jætterne.
Holdet bag Jul i Valhal
I de mest centrale roller spiller Laura Buhl Sofie, mens Jonas spilles af Lukas Thorsteinsson. Derudover er også blandt andre Troels Lyby, Ann Eleonora Jørgensen og Vigga Bro en del af skuespillerholdet bag. Det er Martin Schmidt, som har instrueret Jul i Valhal. Kendingsmelodien til Jul i Valhal er skrevet af Martin Brygmann.
Jul på Vesterbro er en satirisk voksenjulekalender skrevet af Anders Matthesen, Thomas Hartmann og Nikolaj Peyk. Det er Morten Lorentzen, som har instrueret julekalenderen. Karakterne i julekalenderen er de samme som i radioføljetonen med samme navn fra 1999. Det er Anders Matthesen, som også står bag radioføljetonen. Jul på Vesterbro består af 24 afsnit, som hvert varer cirka et kvarter. Julekalenderen blev første gang sendt på DR2 i 2003. I 2009, 2013 og 2017 blev Jul på Vesterbro genudsendt på DR2.
Historien i Jul på Vesterbro
En af den mest centrale karakterer i Jul på Vesterbro er pølsemanden Stewart Stardust. I begyndelsen af julekalenderen er Stewart Stardust bagud med at betale husleje. Heldigvis har hans pølsevogn fået en central plads i København, så salget i december forventes at blive stort. Det er vigtigt, at huslejen bliver betalt i løbet af december. Stewarts søn Danny er nemlig netop kommet hjem på prøveløsladelse, og det er nu op til Stewart at forsørge Danny. Socialforvalteren Arne følger Danny i hjemmet for at se, om Stewart lever op til sit ansvar. Dannys fremtid afhænger altså også af, om Stewart klarer at få solgt pølser nok i pølsevognen.
Stewart opdager uheldigvis en dag, at pølsevognens motor er gået i stykker. Pludselig dukker Kefir dog op med hjælp. Kefir er araber, og han forsikrer Stewart om, at han kan reparere pølsevognens motor. Den fremgangsmetode, Kefir benytter, virker dog en smule ualmindelig. Kefir anvender nemlig dele fra en russisk atomraket til at reparere motoren. Gennem de 24 afsnit i Jul på Vesterbro følger seerne nu Stewarts kamp mod at få sin pølsevogn repareret – samtidig med at Kefirs arbejde bliver mere og mere mistænkeligt.
Anders Matthesen i samtlige roller
Det mest bemærkelsesværdige ved Jul på Vesterbro må siges at være Anders Matthesens optræden i stort set alle roller. Kun mindre biroller spilles ikke af Anders Matthesen. Anders Matthesen var også før Jul på Vesterbro en populær komiker i Danmark, og forventningerne til julekalenderen var derfor høje forud for julekalenderens præmiere i 2003.
I Jul på Vesterbro møder vi udover Stewart, Danny, Arne og Kefir blandt andet også Randi. Randi er Dannys kæreste, prostitueret narkoman og oftest temmelig hysterisk. Derudover møder seerne Greta, som er udlejer til Stewart. Greta viser sig længere inde i julekalenderen også at være nynazist. Igor dukker også op i familien Stardust’ liv. Han viser sig at samarbejde med Kefir om det noget mistænkeligt arbejde med pølsevognens motor. Sidst, men ikke mindst er Papa en central karakter i Jul på Vesterbro. Stewart er Papas søn, og Papa optræder kun i Stewarts flashback til sin barndom.
Kendte sange fra Jul På Vesterbro
Jul på Vesterbro (titelsang)
Stewarts Foderbræt
Hjerternes Fest
Junkie Love
Total Tyk Trunte
Min Babushka
Træt Af Crack
Papas Sang
Socialforvalterblues
Halli Halløj
Kefir vs. Stewart
Skal Du Ha’ Den I Fregatten?
Luk Drømmene Ind
Medvirkende skuespillere fra Jul På Vesterbro
Stewart Stardust spilles af Anders Matthesen
Danny Stardust spilles af Anders Matthesen
Randi spilles af Anders Matthesen
Greta spilles af Anders Matthesen
Arne Nougatgren spilles af Anders Matthesen
Kefir spilles af Anders Matthesen
Igor spilles af Anders Matthesen
Papa spilles af Anders Matthesen
Arkæologen spilles af Anders Matthesen
Den Gule Halvmåne spilles af Anders Matthesen
Nyhedsoplæseren spilles af Anders Matthesen
Speakeren spilles af Anders Matthesen
Chef i Magasin du Nord (stemme kun) spilles af Anders Matthesen
Sig selv spilles af Anders Matthesen
Politiet (stemme kun) spilles af Anders Matthesen
Mossad-agenten Ibrahim spilles af Anders Matthesen
Igen venter en stor og betydningsfuld opgave på Nissebanden. Også i 1984 og i 1989 kunne seerne opleve Nissebanden i de to julekalendere Nissebanden og Nissebanden i Grønland. I 2004 kunne seerne igen følge Nissebanden på nye eventyr. Nu i julekalenderen Nissernes Ø, som blev sendt på DR1, og som var årets store julekalenderproduktion for børn. På grund af den store popularitet blandt seerne er Nissernes Ø efterfølgende blevet genudsendt både i 2008 og 2017.
Julekalender i tre forskellige lande
Noget af det mest særegne ved Nissernes Ø er, at julekalenderen er optaget i hele tre forskellige lande. Optagelserne til Nissernes Ø fandt nemlig både sted i Danmark, Grønland og på St. Croix. St. Croix er en ø i Det Caribiske Hav og var indtil 1917 en del af Dansk Vestindien. Af den grund er der på St. Croix fortsat byer ved navn Frederiksted og Christiansted.
På St. Croix viser det sig i begyndelsen af december, at øens nisser har brug for Nissebandens hjælp. Lunte og den nye nisse Pyt, som er datter af Gemyse, tager derfor ned til St. Croix. Her møder de heldigvis hurtigt nisserne Sugar og Figur Figursson, som bliver en del af Nissebanden. Opgaven for Nissebanden består i Nissernes Ø i at afsløre Santa, som giver sig ud for at være julemanden. Santa har planer om at sælge julen til Fornøje Frederik, som er forretningsmand. Det må Nissebanden sørge for at få stoppet, og der venter dem nu en mission, hvor de skal have fundet Hjertets Renhed, som er en krystal, der tilhører Grønland. Hvis Hjertets Renhed ikke bliver fundet, kan grønlænderne nemlig ikke fange fisk. Og det vil føre til sult på Grønland.
Nisserne på Nissernes Ø
Kun Nissebandens medlem Lunte går igen i den tredje julekalender, Nissernes Ø. Den ældre nisse Hr. Mortensen er gået på pension. Kæresteparret Gemyse og Skipper er taget ud på en længere rejse. Heldigvis skal Gemyses datter, Pyt, bo i Vandmøllen i Holme-Olstrup i december sammen med Lunte. Sammen starter de to en ny Nissebande. Det er igen Flemming Jensen, som spiller Lunte. Pyt spilles af Trine Gadeberg.
Med i den nye Nissebande er desuden Figur Figursson, Sugar og Jojo. Karaktererne spilles af henholdsvis Søren Pilmark, Pia Rosenbaum og Roger Matthiesen. Det er Flemming Jensen, som står bag manuskriptet til Nissernes Ø, ligesom han også har instrueret julekalenderen. Nissernes Ø var en forholdsvis dyr produktion af DR. Hele 22. millioner kostede det at producere julekalenderen. Der var derfor også til at starte med tvivl om, om julekalenderen overhovedet skulle produceres.
Voksenjulekalenderen CWC World blev første gang sendt på TV 2 i 2003. Dette var præcis to år efter, at første del i serien om Kanal Firkanten blev sendt på samme kanal. Igen i 2003 fik seerne altså i december måned fornøjelsen af nyhedsoplæseren Finn Nissen samt Regnar Worm. Det var netop på grund af CWC / Canal Wild Cards succes, at de Nattergale besluttede at lave en opfølger til den populære julekalender. Bedst kendt er de dog fortsat for The Julekalender fra 1991.
Både The Julekalender, CWC / Canal Wild Card og CWC World hænder indholdsmæssigt sammen. De Nattergale valgte altså i produktionen af de to julekalendere om Kanal Firkanten at trække på den tidligere succes. Det vidste sig at være populært hos seerne. I hvert fald har trioen gang på gang formået at skabe nærmest en landeplage med deres julekalendere. Det skete især med The Julekalender, hvor nissernes sprog var en blanding mellem dansk og engelsk. Denne tendens spredte sig hurtigt blandt seerne i december måned i 1991 – og naturligvis ved genudsendelser.
Nyt på Kanal Firkanten
På tv-stationen Kanal Firkanten møder vi igen i CWC World det ikoniske par Finn Nissen og Regnar Worm. Samtidig er der gensyn med flere af de andre kendte karakterer fra julekalenderens første del. Noget nyt på tv-kanalen er imidlertid, at der nu er kommet live-band og publikum. Dog har Kulturministeriet besluttet ikke at give kanalen yderligere sendetilladelse. Løsningen på dette er, at Kanal Firkanten nu sender via deres egen satellit. Den vej igennem kan Finn Nissen og Regnar Worm sende live-tv ud til intet mindre end hele verden.
Finn Nissen og Regnar Worms publikum bliver blandt andet brugt til at deltage i en række afstemninger. Afstemningerne kan handle om alt mellem himmel og jord. Også andre indslag er blevet en del af værternes program på Kanal Firkanten i CWC World. Blandt andet kommer der indslag om digteren Jeronimus Poulsen, ligesom en talentkonkurrence også er kommet på programmet. Sidst, men ikke mindst, er også ørehængende julesange fra Winnie og Werner blevet en del af Kanal Firkanten.
Den kendte, danske trio
Igen er det Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen og Carsten Knudsen, som står bag julekalenderen CWC World. De tre udgør trioen De Nattergale, der især blev kendte med sangen ”Uha Da Da” fra 1988. Også The Julekalender fik trioen stor anerkendelse for. The Julekalender er blandt de første julekalendere specielt lavet til det voksne publikum.
En uge efter sidste afsnit af CWC World sendte holdet fra julekalenderen en nytårsspeciel. Dette skete naturligvis på nytårsaften den 31. december i 2003. Nytårsudgaven af CWC World blev sendt i forbindelse med Dronningens årlige nytårstale. CWC World blev genudsendt i 2005.
I julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr møder vi igen den unge og eventyrlystne drillenisse Pyrus. Pyrus er som i de tidligere julekalendere spillet af Jan Linnebjerg. Julekalenderen er den fjerde i rækken om Pyrus. Den blev første gang sendt i 2000 på TV 2. Efterfølgende er julekalenderen også sendt i 2004. Før Pyrus i Alletiders Eventyr kom Alletiders Jul i 1994, Alletiders Nisse i 1995 og Alletiders Julemand i 1997. Pyrus var altså i 2000 et kendt nisseansigt blandt de fleste børn i Danmark. Det er Martin Miehe-Renard, som står bag manuskriptet og instruktionen af Pyrus i Alletiders Eventyr.
Igen laver Pyrus rod og uorden
Pyrus er som bekendt en ung og nysgerrig nisse. I Pyrus i Alletiders Eventyr er det derfor ikke første gang, at Pyrus får lavet rod og uorden. Til at rydde op i Pyrus’ uorden er heldigvis igen Gyldengrød og Kandis.
Julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr begynder med, at Bertramsen, som er rigsarkivar, får en vigtig opgave sendt fra Kongehuset. Opgaven går ud på, at Bertramsen skal samle de bedste danske eventyr i én bog. Denne skal gives til den nyfødte prins. Opgaven viser sig hurtigt at blive en udfordring for Bertramsen, hvis styrke snarere ligger i faglitteraturen.
Samtidig med Bertramsens store opgave er Josefine også kommet på arbejde. Hun har nemlig sagt ja til at passe tvillingerne Mille og Molly hele december. Josefine er som bekendt datter af Bertramsen. For at kunne hjælpe Bertramsen aftaler Josefine med nisserne, at de tager sig af Mille og Molly. Ikke længe efter kommer Pyrus til at trylle de to tvillinger ind i forskellige eventyr. Tvillingerne er ikke umiddelbart til at finde igen. Pyrus beslutter derfor at trylle alle eventyrbøgerne sammen til én bog. Uheldigvis kommer han på samme tid til at blande alle eventyrene sammen.
For at rydde op i eventyrene igen tager Gyldengrød, Kandis og Pyrus nu på tur gennem alle eventyrene. Her leder de først og fremmest efter Mille og Molly. Samtidig forsøger de at få bragt orden i det rod, som Pyrus netop har lavet. For først når der er ryddet op i alle eventyrene igen, kan de samles i en bog til prinsen.
Pyrus i Alletiders Eventyr – den første 3D-produktion på tv
I julekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr kunne seerne for første gang i Danmark se julekalenderafsnit i 3D. Det var nemlig forud for julekalenderen muligt at købe et par 3D-briller sammen med årets trykte julekalender. Når Pyrus og Kandis tog deres 3D-briller på, skulle seerne gøre det samme. Herefter kunne seerne derhjemme se cirka fem minutters julekalender i 3D.
Kendte sange fra Alletiders Eventyr
Alletiders Eventyr (titelsangen, som du kan afspille ovenfor)
December
Sovesang
Pyrus Groove
La Det Gro
I Kina Bor en Kejser
S.O.S Det er jul
Schh…
Slagtetid
Et Scoop
Spænding og chok
Tænk at være Rig
Endnu en dag
Kærlige Ord
Menuet
Cool Jul – Remix
Medvirkende i Pyrus – Alletiders Eventyr
Jan Linnebjerg spiller Pyrus
Paul Hüttel spiller Gyldengrød
Christiane Bjørg Nielsen spiller Kandis
Jeanne Boel spiller Frk. Josefine Brahe
Jesper Klein spiller Bertramsen
Søren Østergaard spiller Leif-Jørgen Krusø – Kriminalkommissær
Niccié Jølst spiller Molly
Niccié Jølst spiller Mille
Jesper Dræby spiller Bud
Niels Ellegaard spiller Giambastian
Torbjørn Hartvig Hummel spiller Ulv
Sonja Oppenhagen spiller Madame D’Aulnoy
Sophus Windeløv Kirkeby spiller Knægt
Jonas Littauer spiller Knægt
Vibeke Dueholm spiller Heks
Kirsten Lehfeldt spiller De gode feer & den onde fe
Lykke Scheuer spiller Ond stedsøster
Claes Bang spiller Udyret
Thomas Petersen spiller Kæmpe
Kristian Holm Joensen spiller Jacob Grimm, forfatter
Holger Perfort spiller Merlin, troldmand
Hanne Hedelund Nielsen spiller Fiskerkone
Mille Hoffmeyer Lehfeldt spiller Prinsessen på ærten
Stig Hoffmeyer spiller H.C. Andersen, forfatter
Caroline Drasbæk spiller Kokkepige
Troels II Munk spiller Kejseren af Kina
Allan Clausen spiller Ballethane
Tom McEwan spiller Giovanni, gøgler
Tage Axelson spiller Skrædder
Joen Bille spiller Minister
Anders Valentinus Dam spiller Skrædder
Flemming Sørensen spiller Kejser
Ann Eleonora Jørgensen spiller Pyrus’ fe
Christian Damsgaard spiller Vilhelm Grimm, forfatter