Bamses Julerejse

Bamses Julerejse – Mere om den eventyrlige julekalender

”Vi er på vej til dig, julemand”. Sådan synger Bamse, Kylling og Ælling i Bamses Julerejse. DR-julekalenderen fra 1996 er en fortælling om en eventyrlig rejse til Nordpolen. Julekalenderen er rettet mod små børn, men ses af seere i alle aldre. Hele 57% af børn mellem fire og ni år så Bamses Julerejse den første uge, den blev vist.bamses julerejse

I Bamses Julerejse flyver Julemanden hver dag hen over himlen i sin kane. På en af turene får julemandens søn smidt julemandens gavebånd, gavepapir og til-og fra kort ud over kanens kant. Julemandens søn er nemlig træt af at lave gaver i gaveværkstedet. Uden gavepapir, bånd og kort kan julemanden ikke lave julegaver til verdens børn. Bliver det mon alligevel jul?

I Bamses Julerejse havner alle julemandens ting hos Bamse, Kylling og Ælling. Derfor beslutter de, at de vil rejse til julemandens land, Nordpolen, for at aflevere det hele. Selve rejsen begynder først i afsnit 13 af Bamses Julerejse. Det er en lang og besværlig rejse, men de tre venner er fast besluttede på at nå frem til julemanden inden jul. De må igennem sne og kulde med julemandens ejendele, men de mister ikke julehumøret.

Undervejs prøver drillenissen, julemandens søn, at forhindre Bamse, Kylling og Ælling i at nå frem til Nordpolen. Drillenissen er Bamses første rigtige modstander. Det gør Bamses Julerejse mere dramatisk end Bamses Billedbog. Drillenissen vil faktisk allerhelst spolere julen, men det vil Bamse, Kylling og Ælling ikke tillade. Bamse vil nemlig også have gaver, så han er fast besluttet på at aflevere julemandens ejendele tilbage.

Tv-stjernen Bamse

Bamse var allerede en stor tv-stjerne, før han medvirkede i Bamses Julerejse. Den gule bamse havde sin egen serie, Bamses Billedbog, der startede i 1983. Bamse havde altså et stort børnepublikum. Derfor var det oplagt at give ham sin egen julekalender. Bamses Julerejse er da også blevet sendt flere gange end i 1996. Julekalenderen blev genudsendt i 1999, 2005 og 2012.

Bamse bliver spillet af Lars Bom, mens Brian Patterson spiller Kylling. Joan Bentsen medvirker som Ælling. Søren Hauch-Fausbøll spiller rollen som drillenissen, der vil gøre alt for at undgå sit arbejde på julemandens værksted. Aske Bentzon og Alberte Winding spiller også med i Bamses Julerejse som Bamses venner Aske og Luna.

Sange fra Bamses Julerejse

Vi er på vej til dig, Julemand Åhh Julemand Slut med klipperi Ska vi bytte vores huer
Askes Hej Ho Sang

Afsnit fra Bamses Julerejse

  1. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 minutter 25 sekunder)
  2. Afsnit – kan ses lige her (tid: 20 min. 42 sek.)
  3. Afsnit – kan ses lige her (tid: 19 min. 07 sek.)
  4. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 46 sek.)
  5. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 47 sek.)
  6. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 12 sek.)
  7. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 13 sek.)
  8. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 18 sek.)
  9. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 26 sek.)
  10. Afsnit – kan ses lige her (tid: 25 min. 10 sek.)
  11. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 55 sek.)
  12. Afsnit – kan ses lige her (tid: 25 min. 55 sek.)
  13. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 54 sek.)
  14. Afsnit – kan ses lige her (tid: 18 min. 45 sek.)
  15. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 54 sek.)
  16. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 40 sek.)
  17. Afsnit – kan ses lige her (tid: 25 min. 26 sek.)
  18. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 36 sek.)
  19. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 00 sek.)
  20. Afsnit – kan ses lige her (tid: 19 min. 06 sek.)
  21. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 05 sek.)
  22. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 59 sek.)
  23. Afsnit – kan ses lige her (tid: 26 min. 15 sek.)
  24. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 39 sek.)

Krummernes Jul

Krummernes Jul – Læs om familiejulekalenderen her

”Med vindens sus til julemandens hus”. De karakteristiske ord stammer fra TV2-julekalenderen Krummernes Jul fra 1996. Julekalenderen Krummernes Jul følger 11-årige Krumme og hans skøre og forvirrede familie i december måned. Krumme har væddet med sin skolekammerat Hans. Krumme vil bevise, at julemanden eksisterer, men Hans tror ikke på, at Krumme kan bevise det.

I Krummernes Jul følger man samtidig julemanden, julemor og drillenisserne, der leder efter den forsvundne julestemning. Julemanden, julemor og drillenisserne Stella og Nova rejser til menneskenes land for at finde julestemningen. Der er næsten ingen børn, der skriver breve til julemanden længere.

På jagt efter julestemningen

Krummes lillebror Grunk er en af de eneste, der stadig sender breve til julemanden. Grunk skriver ivrigt breve til julemanden og smider dem hver dag ud fra sit vindue med remsen: “Dette brev som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel, med vindens sus til julemandens hus.“ Remsen stammer fra Grunks farfar, der har skrevet ordene i en lille bog. Ikke alle børn er som Grunk, og det er et problem for julemanden, der har brug for julestemning.

Da julemanden, julemor og drillenisserne ankommer til familien Krumborgs ejendom for at finde julestemningen, opstår der imidlertid flere problemer. Skurkene Bent og Amigo har nemlig deres egne planer for, hvad der skal ske med julemanden. Bent har dårlige minder om julen fra sin barndom, hvor hans bror fik alt og han selv fik intet. Han ønsker for alt i verden at sabotere julen for alle andre. Nu er det op til Krumme og veninden Yrsa at redde julemanden og dermed også julen. Måske kan Krumme endda bevise, at julemanden findes.

Populære Krumme

Krummernes Jul er lavet i forlængelse af de tre populære børnefilm om Mads Krumborg og hans excentriske familie. Filmene er baseret på Thøger Birkelands bøger om Krummerne. Julekalenderen Krummernes Jul blev genudsendt i 2001. Krummernes Jul blev efterfulgt af en spillefilm i 2006. Filmen fik titlen Krummerne – Så er det jul igen.

Per Damgaard Hansen spiller hovedrollen som den modige lyshårede Krumme i Krummernes Jul. Dick Kaysø spiller Krummefar og Karen-Lise Mynster spiller Krummemor. Waage Sandø og Birthe Neumann medvirker som julemanden og julemor. Line Kruse og Lukas Forchhammer spiller Krummes søskende Stine og Grunk. Søren Spanning spiller skurken Bent, mens Ole Stephensen spiller hans medskurk Amigo. Drillenisserne Stella og Nova bliver spillet af Sofie Lassen-Kahlke og Stephanie León.

Trolderiks Posthule

Trolderiks Posthule

TV2-julekalenderen Trolderiks Posthule fra 1992 er den tredje og sidste julekalender om trolden Trolderik. Trolderiks Posthus er en dukkefilm, hvor ingen rigtige mennesker medvirker. Trolderik er flyttet fra sin hule i troldeskoven til Grønland. Trolderik vil i Trolderiks Posthule undersøge, om julemanden virkelig eksisterer. Hvis han eksisterer, vil Trolderik vide, hvordan han ser ud. I Trolderiks Posthule tager Trolderik sin ven ormen Lafayette med til Grønland. Lafayette bor i et æble, men det rådner desværre på turen, så ormen må i stedet flytte ind i en snebold. Trolderik tager også portrættet af sin sure Tiptroldeolde med. Billedet bliver hængt op i den iglo, som Trolderik bosætter sig i. Trolderik får hver dag besøg af en sæl, der giver ham seernes tegninger. Sælen leverer hver dag post på trods af is og frost. Trolderik har nemlig bedt seerne af Trolderiks Posthule om at tegne deres bud på, hvordan julemanden ser ud. Trolderiks plan er at møde julemanden juleaften.

Trolderik elsker julen og især juleaften. Han kan faktisk næsten ikke vente. Trolderik får også tiden til at gå ved at tælle dagene til juleaften. Han synger hver dag en sang om, hvor mange dage der er til juleaften. Trolderik kigger også på de mange flotte tegninger, som seerne har sendt til ham. På den måde kan han måske genkende julemanden, når han ser ham.

Magisk tegnefilm

De to første julekalendere om Trolderik indeholdt hver dag et afsnit fra en udenlandsk tegneserie. Trolderik viser seerne tegneserierne i sin magiske krystalkugle. I Trolderiks Posthule får seerne også lov til at følge en tegneserie i krystalkuglen. Hver dag vises et afsnit af den franske tegnefilm Bouli. Bouli handler om en snemand med samme navn. Snemanden Bouli bor i en træhytte i skoven med sin familie og venner. Når månen skinner, får han en magisk rød næse. Den magiske næse betyder, at han og hans venner ikke kan smelte. Derfor tager de på eventyr i den store verden, hvor de blandt andet står på ski, sejler og laver mad.

Trolderiks Posthule blev genudsendt en enkelt gang i 1996. Manuskriptet til Trolderiks Posthule er skrevet af Johnny Reimar. Bob Goldenbaum lægger stemme til Trolderik, og det er også ham, der står bag musikken til julekalenderen. Maria Stenz lægger stemme til ormen Lafayette og portrættet af Tiptroldeolde. Jørn Rosenville lægger stemme til sælen, som hver dag leverer børnenes tegninger til Trolderik.

Jul i den gamle trædemølle

Jul i den gamle trædemølle – læs alt om julekalenderen her

Julekalenderen Jul i den gamle trædemølle er TV2s første julekalender for voksne. I julekalenderen følger man Flemming og Berit, der bor i et rækkehus. Sammen har de to børn, Kim og Louise, men dem ser man aldrig. Flemming og Berit i Jul i den gamle trædemølle er helt almindelige danskere. Vi følger blandt andet Flemming og Berit, når de læser aviser i dobbeltsengen. Flemming læser om en Toyota Corolla, der går langt på literen. Han drømmer om en ny bil. Berit læser om en advokat med brune øjne og drømmer om mere romantik i sit liv.

Berit i Jul i den gamle trædemølle arbejder som sygeplejerske. Hun vil gerne på skiferie og holde jul i den franske alpeby Val d’Isere. Det er Flemming dog ikke meget for. Som han synger i julekalenderen: ”Bliver man lykkelig af at løbe på ski?” Flemming arbejder som registreret revisor, og han vil langt hellere holde jul på sofaen. Han drømmer også om at holde Skattevæsenet væk. Alle deres drømme er dog begrænsede af, at de har en dårlig økonomi. Derfor holder Det Offentlige hele tiden øje med dem. Det gør det svært at holde julehumøret højt i Jul i den gamle trædemølle.

Flemming og Berit i Jul i den gamle trædemølle synes faktisk mest af alt, at julen er til ulejlighed. De glæder sig, til den er forbi. Men nissen har andre planer. Han flytter pludselig ind i rækkehuset med et mål: Flemming og Berit skal i julestemning, og de skal fejre juleaften sammen med deres børn.

Forlængelse af populær sketch

Jul i den gamle trædemølle er en forlængelse af den populære tv-sketch Er der mer’ kaffe? Sketchen var en del af talkshowet Eleva2ren i årene 1988 til 1990. Er der mer’ kaffe var fyldt med faste udtryk såsom Flemmings ”Jamen Beeeerit!” Danskerne kendte altså allerede Flemming og Berit godt, da første afsnit af Jul i trædemøllen blev sendt. Første afsnit blev allerede vist den 30. november 1990. Jul i den gamle trædemølle bestod af 25 afsnit, da producenterne gerne ville introducere serien på en fredag.

TV2 sendte også en julekalender for børn i 1990. Den havde titlen Trolderik og Nisserne. Med de to forskellige julekalendere kunne TV2 producere julekalenderne så de passede til deres målgruppe.

Voksenjulekalenderen Jul i den gamle trædemølle blev genudsendt i 1990, 1996 og 2009. Rollen som Flemming bliver spillet af Peter Schrøder og i rollen som Berit møder vi Søs Egelind. James Price er fortæller i julekalenderen og har sammen med Flemming Christensen stået for musikken. Kirsten Lehfeldt medvirker også som Ruth, og Poul Glargaard spiller nissen, som desperat forsøger at skabe julestemning i rækkehuset.