Piratskatten

Piratskatten

På DR Ultra i 2015 kunne du møde Minna og Sam i Kroatien i julekalenderen Piratskatten. De er taget til Orkidékysten for at fejre jul sammen med deres fars familie. Her opdager de, at deres faster trues af konkurs, fordi hendes hotel ikke kan få pengene til at løbe rundt. De to søskende beslutter sig derfor sammen med deres kusine, Bianca, at gå på jagt efter piratskatten. De er begravet af kaptajnen Aquila, og de må skynde sig, hvis de skal nå det inden jul.

Piratskatten blev første gang sendt på SVT i 2014. Her blev den sendt under navnet Piratskattens hemlighet med skuespillerne Alexandra Brecshi som Minna og Buster Isitt som Sam. Kusinen Bianca spilles af Lea Stojanov. Seriens karakterer snakker altså svensk, mens hele det kroatiske islæt også gennemsyder Piratskatten. Julekalenderen er instrueret af Anna Zackrisson og blev filmet på øen Brac samt lokationer tæt på Zagreb i Kroatien fra marts til maj i 2014. Det var første gang siden begyndelen af 1960’erne, at en svensk julekalender blev filmet uden for Sverige.

Action og heltegerninger julen igennem

Julekalenderen begynder sin fortælling ved at sende børnene afsted til Orkidékysten for første gang siden deres fars død. De føler både glæde og sorg ved at være der igen. Men julen virker lovende, da en mystisk maske og et gammelt stykke træ fra et sunket skib skyller i land ved hotellet. Deres bedstefar, Ivo, fortæller dem om piraten Aquila, hvis skab sank under slaget om ”den mest værdigfulde skat nogensinde.” Samtidig finder Sam, Minna og deres mor ud af, at Orkidékysten vil blive ødelagt efter jul. Der er altså masser at tage fat i for de tre børn i Piratskatten, hvis julen og fasterens hotels skal reddes i tide. Vær klar på masser af spænding, familiesammenhold og pirateventyr.

Måske virker Piratskatten ikke synderlig julet, fordi den foregår nede i sydens sol og handler om piratskatte. Men hele pointen er at redde julen sammen med sin familie, så selve budskabet er meget lig med andre velkendte julekalendere. Da den også blev sendt på DR Ultra og ikke på hovedkanalen DR1, var der også andre julekalendere at se. Så hvis du manglede en mere julet kalender, var der andre gode at se det år. DR Ultra henvender sig til de lidt større børn, og derfor passer Piratskatten også godt til denne målgruppe. Så hvis dig eller dine børn elsker en god skattejagt i familiens skød, så er Piratskatten en julekalender for jer.