Julestjerner blev vist på DR1 i 2012 som årets julekalender. Julekalenderen handler om cykelpigen, den 13-årige Sus, som lige er flyttet til den lille by, Brorfelde, for at bo i et gartneri. Hun savner sin BMX-hold hjemme i storbyen og vil helst ikke flytte nogen steder hen. Hendes far er lige blevet fyret fra et køkkenfirma, og hendes mor kan føde når som helst. Der er altså store forandringer på vej for teenageren Sus.
I Brorfelde sker der pludselig mystiske ting i december måned. En ny stjerne dukker op på himlen, den dag Sus’ familie flytter til byen. Det forårsager mange forandringer for især byens grevinde og betjenten Bjarne, som er Julestjerners skurke.
I Julestjerner bliver Sus venner med to andre børn, Bob og Tom. Bob er en amatørastronom, som elsker at kigge på stjernehimlen i det store teleskop i byens gamle observatorium. Tom er god til maskiner og bor sammen med sin mor, som er byens lastbilsmekaniker. Ellers støder Sus ind i mange andre borgere fra byen, såsom søstrene Mormor, diverse nisser, en sherif og ikke mindst en grum grus-grevinde. Det hele ender med en stor opsætning af julemusicalen ’Soul Jul’. Her får vi som seere lov at se alle de store sangere på rollelisten i deres rette element. Julestjerner handler altså både om de stjerner, vi se hver nat på himlen. Men også de sangstjerner som synger masser af sange i serien.
Julekalenderen Julestjerner er instrueret og skrevet af Michael Wikke og Steen Rasmussen, mens musikken er komponeret af Poul Halberg. Den er produceret af Sven Clausen og blev optaget rundt omkring på Sjælland.
Store stjerner i Julestjerner
På rollelisten finder du nogle af Danmarks største stjerner inden for musikken og skuespillet. I Julestjerner finder du kendte ansigter som Szhirley, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Caroline Henderson og Troels Lyby. De tre hovedroller blandt børnene bliver spillet af henholdsvis Martine Hjejle, Igor Svideniouk og Sebastian Teschemacher. Måske kan du genkende Martine Hjejle fra serien Lykke?
Julestjerner er lidt anderledes, fordi den sendes i 25 afsnit og ikke de gængse 24, som vi er vant til. Det er fordi, den store julemusical bliver afholdt julemorgen, den 25. december. Her skal hele byen samles for at lytte til musikken og se optrinnet.
Julekalenderen er for lidt større børn, som kan sætte sig ind i venskaber og forandringer i familien sammen med julemusikken. Julestjerner er lige noget, som familien kan samles om hver dag i december.
Kendte sange fra Julestjerner
- Stjernestøv (som du kan se lige oven for)
- Souljul
- Se En Stjerne
- On The Road To Jul
- Hey Do
- Jul Hele Året
- Holbæk
- Blomsterland
Medvirkende skuespillere i Julestjerner
- Rasmus Bjerg spiller John
- Szhirley spiller Maria
- Martine Hjejle spiller Sus
- August Egholm spiller Bob
- Sebastian Teschemacher spiller Tom
- Troels Lyby spiller Big J
- Birthe Neumann spiller Vera
- Caroline Henderson spiller Kim
- Jimmy Jørgensen spiller Petersen
- Daimi Gentle spiller Kirsten
- Vigga Bro spiller Kis
- Steen Stig Lommer spiller Bjarne
- Philip Stilling spiller Mikkel
- Chapper spiller Pallesen
- Annika Aakjær spiller Piil
- Dick Kaysø spiller Børge
- Thomas Mørk spiller Skoleinspektør
- Steen Rasmussen spiller Fortæller / Diesel, trucker
- Marie Hammer Boda spiller Natasja
- Lars Ranthe spiller Bent
- Lene Maria Christensen spiller Linda
- Jytte Abildstrøm spiller P.O.
- Nicolas Bro spiller Bingo
- Michael Carøe spiller Rocko
- Henrik Koefoed spiller Personalechefen
- Simone Tang spiller Unge Vera
- Michael Wikke spiller Fortæller
- Lene Andersen spiller Lærerinden