De to i Ledvogterhuset – DR-julekalender fra 1969

De to i Ledvogterhuset

I 1969 sendte DR sin første julekalenderproduktion med rigtige skuespillere i hovedrollerne. Førhen havde karaktererne i de danskproducerede julekalendere primært været dukker og bamser. I De to i Ledvogterhuset spiller Jens Okking ledvogteren Jens, mens Anne Marie Helger spiller Rie, ledvogterens hustru. I husholdningen var desuden rigtige, levende dyr. Det var også nyt i julekalenderproduktionerne på dette tidspunkt. Jens og Ries husholdning består blandt andet af en høne, et marsvin, en gedebuk og en hundehvalp. Thorkild Demuth har instrueret De to i Ledvogterhuset. Manuskriptet er skrevet af Henning Ipsen og Thorkild Demuth.

Der er blot produceret én julekalender af De to i Ledvogterhuset. Dog optrådte Jens Okking og Anne Marie Helger igen i de to roller Jens og Rie i 1971. Det skete i julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror, der første gang blev sendt på DR i 1971. D. 24. december var alle karaktererne fra de tidligere års børnejulekalendere nemlig inviteret ind Hos Ingrid og Lillebror.

Fortællingen i De to i Ledvogterhuset

I Ledvogterhuset går dagene i december blandt andet med, at Jens arbejder på at få sin bil repareret. Imens er Rie i gang med at strikke en julegave til Jens. Hver dag fortæller enten Jens eller Rie en historie. Denne historie knyttede sig altid til den samme historie, som om morgenen var blevet sendt i radioen. Alle de små historier er skrevet af Henning Ipsen.

Som med flere af de andre børnejulekalendere i 1960’erne er der ikke tale om et egentligt plot i De to i Ledvogterhuset. I stedet består julekalenderen altså af flere mindre historier. Dog følger vi gennem hele december, at Jens reparerer sin bil, og Rie strikker en julegave til Jens. Men en mere sammenhængende fortælling er der altså ikke tale om i De to i Ledvogterhuset.

”Goddag, goddag, tag hatten af”

I parret Jens og Ries husholdning bor også en talende papegøje. Hver dag siger papegøjen ”Goddag, goddag, tag hatten af” som hilsen til Rie og Jens. Denne hilsen blev tilbage i 1969, hvor De to i Ledvogterhuset blev sendt, en velkendt sætning. Gennem hele december blev papegøjens hilsen nemlig brugt som replik over hele landet.

Papegøjens gentagelse var ikke tilfældigt bestemt fra instruktørens side. Thorkild Demuth har nemlig udtalt, at man hvert år forsøgte at finde på letgenkendelige gentagelser, som børnene kunne huske. Dette princip gjorde sig blandt andet også gældende i julekalenderen Kender du Decembervej?. Når toget hver dag kørte afsted i julekalenderen fra 1967, råbte Kong Bamselejse ”Op med døøren – i med døøren”. Denne catchphrase forbandt mange senere hen med julen i netop 1967, på samme måde som ”Goddag, goddag, tag hatten af” knyttede sig til december måned i 1969 og julekalenderen De to i Ledvogterhuset.

Besøg på Decembervej – Gensyn med Magnus Tagmus

Besøg på Decembervej

Musen Magnus Tagmus er en stor del af grunden til Besøg på Decembervej’ store succes. Sammen med Kender du Decembervej fra 1967 opnåede julekalenderkarakteren nærmest kultstatus herhjemme i Danmark. Magnus Tagmus er desuden den første figur, som har været med i en julekalender to år i træk. Første del i serien om musen på taget blev i øvrigt genudsendt allerede i 1971. Genudsendelsen skete i forbindelse med julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror.

Selvom Besøg på Decembervej er anden del i serien om Magnus Tagmus, adskiller denne sig meget. Der er nemlig stor forskel på, hvordan Kender du Decembervej og Besøg på Decembervej er bygget op. I Kender du Decembervej er der tale om en sammenhængende fortælling over 24 afsnit. Omvendt er Besøg på Decembervej delt i 24 individuelle historier uden relation til hinanden. De 24 individuelle historier blev ved hvert afsnit læst op af skuespillere. Magnus Tagmus var derfor ikke på samme måde som i Kender du Decembervej? omdrejningspunkt. Faktisk var musen blot med i introen til aftenens julekalenderafsnit. Samme princip gjaldt de øvrige dukker og figurer, som blev introduceret i Kender du Decembervej?

De medvirkende i Besøg på Decembervej

I Besøg på Decembervej var produktionsforholdene på flere måder blevet forbedret sammenlignet med Kender du Decembervej? På samme måde medvirkede et større hold ved anden del af julekalenderserien med Magnus Tagmus. Manuskriptet til Besøg på Decembervej er igen lavet af Bob Goldenbaum. Instruktøren var ligeledes igen Thorkild Demuth, som også instruerede Kender du Decembervej? året før. Som dukkeførere finder vi Hanne Willumsen, Vibeke Kyhl, Finn Bentzen og Suste. Udover personerne bag kameraet var der i år 1968 også en række medvirkende foran kameraet. Blandt andet spillede Birgit Zinn bagerjomfru, og Vigga Bro spillede kvindelig ekspedient i en legetøjsbutik. Som i Kender du Decembervej? lagde Jørn Rose og Inge Ketti igen stemmer til dukkerne i Besøg på Decembervej.

De første børnejulekalendere på dansk tv

Traditionen med at lave julekalendere med et afsnit hver dag i december stammer fra Sverige. I 1962 producerede DR den første danske julekalender. Historier fra hele verden blev den kaldt. Siden har formatet omkring børnejulekalendere ændret sig betragteligt. I begyndelsen var der blandt andet ikke altid tale om en sammenhængende fortælling mellem de 24 afsnit. I stedet bestod julekalenderen af 24 individuelle historier. Dette princip gør sig ligeledes gældende i Besøg på Decembervej. I øvrigt var det ikke altid tilfældet, at julekalenderne handlede om jul. I anden julekalender om Magnus Tagmus er der eksempelvis flere af historierne fortalt af skuespillere, som ikke har jul som tema.

Kender du Decembervej? Mød Magnus Tagmus

Kender du Decembervej?

Julekalenderen Kender du Decembervej? blev DR’s første store julekalendersucces. Første gang julekalenderen blev sendt var tilbage i 1967. Allerede året efter i 1968 fulgte anden del i samme serie – nemlig julekalenderen Besøg Decembervej. Både i Kender du Decembervej? og Besøg på Decembervej har musen Magnus Tagmus som hovedperson. Det er især denne karakter, som efterfølgende har gjort, at de to julekalendere nærmest har opnået kultstatus herhjemme.

Det var i 1968 stadig forholdsvist nyt at producere børnejulekalendere i Danmark. Den første julekalender for børn, Historier fra hele verden, blev sendt på DR i 1962. Der var derfor ikke tale om store produktionsforhold, da Kender du Decembervej? med Magnus Tagmus blev optaget. Optagelserne foregik i et lille studie på Nørrebro i København. Til rådighed var kun ét enkelt kamera og to skuespillere. På grund af de beskedne forhold måtte der tages kreative metoder i brug. Blandt andet fandt en af dukkemestrene på at lave lokomotivrøg ud af røg fra cerutter. En rigtig skorsten var der nemlig ikke budget til. Løsningen med cerutterne resulterede blandt andet i en knap så indbydende lugt i produktionslokalerne.

Historien om Magnus Tagmus

På Decembervej bor Morten. Og på hans værelse er der fyldt med legesager. Om natten, når Morten lægger sig til at sove, vågner alt legetøjet. Det er Kong Bamselejse, der bestemmer på værelset over blandt andet Krudt Karl, Columbine og Pjerrot. I løbet af de første par afsnit af Kender du Decembervej? flytter også dukkerne Jakob og Ula ind på Mortens værelse. Ula er kommet helt fra Afrika. Også i Kender du Decembervej? er der altså fokus på u-lande. Dette var også tilfældet i flere af de foregående julekalenderproduktioner fra DR.

Mortens legetøj møder Magnus Tagmus oppe på taget, når de kører i tog rundt på husets tagrende. Hver nat tager Jakob og Ula på tur for at finde flere togvogne til Morten. De ved nemlig, at Morten ønsker sig endnu flere togvogne til sit lokomotiv. Det er på disse ture, at de møder Magnus Tagmus oppe på taget. Her er han altid i færd med at bygge eller ordne noget.

Genudsendelse i julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror

I 1971 blev Kender du Decembervej? genudsendt i julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror. Det var nemlig dette år, hvor Ingrid og Lillebror også fik deres egen julekalender. Aftenens afsnit startede altid hos Ingrid og Lillebror. Herefter blev dagens afsnit af Kender du Decembervej? med Magnus Tagmus sendt.

Bag Kender du Decembervej? står Thorkild Demuth som instruktør og Bob Goldenbaum som manuskriptforfatter. Det er Jørn Rose og Inge Ketti, som har lagt stemmer til dukkerne. Begge har før medvirket i børnejulekalendere produceret af DR. Erik Sørensen medvirkede i Kender du Decembervej? som dukkemager.

Børnenes Julekalender – en utraditionel kalender

Børnenes Julekalender

I 1966 var årets julekalender på mange måder anderledes end de hidtidige år. I stedet for at bestå af 24 sammenhængende afsnit bestod julekalenderen nemlig af fire forskellige serier. Børnenes Julekalender hed julekalenderen i 1966, og den blev sendt på DR. Fra 1. til 6. december kunne børnene følge historien om Kaninen Langøre. 7. til 12. december blev serien Hvordan man opdrager sine forældre sendt. Fra 13. til 18. december omhandlede Børnenes Julekalender Det store træ. Og sidst, men ikke mindst kunne børnene fra 19. til 24. december følge Jul i Skovly.

Det var imidlertid ikke helt nyt, at afsnittene i julekalenderne på denne tid ikke havde direkte sammenhæng med hinanden. Flere af julekalenderne for børn i 1960’erne bestod nemlig af små separate historier. Tilmed var det ikke altid sådan, at julekalenderne overhovedet handlede om jul. Det nye ved Børnenes Julekalender i 1966 var, at julekalenderen bestod af fire forskellige serier á seks afsnit hver. På den måde kan man i 1966 tale om en utraditionel julekalender.

De fire fortællinger

I Kaninen Langøre, som blev sendt de første seks dage i december i 1966, møder vi Ole Langøre. Derudover er også pindsvinet Stikke og bolden Bum med i fortællingen om Kaninen Langøre. Historien handler om, at menneskene i hjemmet, hvor de tre venner bor, tager afsted på ferie. Dermed er Ole Langøre, Stikke og Bum nu alene hjemme. Det er Wagn Benneballe, som producerede Kaninen Langøre.

Efterfulgt af Kaninen Langøre kom serien Hvordan man opdrager sine forældre i Børnenes Julekalender. Det er uden tvivl denne serie af de fire, som har tiltrukket størst opmærksomhed og omtale efterfølgende. I serien fortæller trolden Laban om, hvordan børnene kan snyde og manipulere deres forældre. Egentlig er det drengen Dennis, som er hovedperson i serien. Trolden Laban lærer ham blot, hvordan han skal snyde sine forældre til at få sin vilje. Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller står bag denne anden del i Børnenes Julekalender. De to er blandt andet kendte for at have stået bag ”Bennys Badekar”.

Det store træ, som efterfulgte Hvordan man opdrager sine forældre i Børnenes Julekalender, handler om en ormefamilie. Her møder børnene blandt andet de to frøkener Louise og Therese. Også generalen Hector Kock, Fru Putte, digteren Hippolyttes og en tyveknægt er med i serien. Det er Per Nielsen, Hanne Willumsen og Finn Bentzen, som står bag Det store træ i Børnenes Julekalender.

Først i den sidste serie, Jul i Skovly, bliver julen et tema i Børnenes Julekalender. Her er der nemlig nisser med i fortællingerne. Og julen havde været savnet i julekalenderen. I hvert fald at dømme ud fra de omtaler, som Børnenes Julekalender fra 1996 efterfølgende fik.

Mød Kasper og Lisette i julekalenderen Juleteatret

Juleteatret – Kasper og Lisette

Julekalenderen Juleteatret udspiller sig i et dukkemagerværksted. Hver aften, når dukkemageren forlader værkstedet, vågner alle dukkerne. På dukketeatrets scene fremfører de to dukker Kasper og Lisette forskellige kendte teaterstykker, mens dukkemageren er væk. De øvrige dukker, som også vækkes til live om natten, er tilskuere til Kasper og Lisettes optrædener.

Mange børn og voksne er allerede bekendte med de teaterstykker, som fremføres i Juleteatret. Blandt andet optræder Kasper og Lisette med den kendte fortælling Prinsessen på Ærten. Også dukkerne Bamse Blåtand, Hr. Kedelig Karl og Uglen hjælper Kasper og Lisette med forestillingerne. Flere steder i Kasper og Lisettes teaterstykker er inkorporeret satiriske elementer. De forestillinger, som bliver vist i Juleteatret, henvender sig derfor også på visse parametre til ældre børn og voksne. Det på trods af at julekalenderen først og fremmest er en produktion til børn.

Dukkeførerne bag Kasper og Lisette

Hovedpersonerne i Juleteatret, Kasper og Lisette, er som sagt to dukker, der vækkes til live om natten i værkstedet. Det er Bob Goldenbaum, som fører dukken Kasper i julekalenderen. Lisette føres af Hanne Willumsen. Begge debuterede som dukkeførere i Juleteatret i 1965. Før sin medvirken i Juleteatret arbejdede Bob Goldenbaum som regissør og Hanne Willumsen som skrædder. Selvom det var første gang, de to prøvede kræfter som dukkeførere, var skuespilverdenen altså ikke helt fremmed for dem.

Mens Bob Goldenbaum og Hanne Willumsen førte Kasper og Lisette på dukketeatrets scene, lagde Jørn Rose og Inge Ketti stemmer til dukkerne. Jørn Rose var dengang ikke helt ny på julekalender-scenen. Han havde nemlig også førhen medvirket i den første danskproducerede julekalender Historier fra hele verden, som udkom i 1962. Derudover lagde Jørn Rose stemme til figurer i julekalenderne Nisserne Tim og Tam (1963) samt Bonus og Minus (1964).

Fokus på forholdene i u-lande

I årene før 1965 havde der i alle de danskproducerede julekalendere været indslag fra forskellige u-lande. Her var Juleteatret ingen undtagelse. Også i 1965, da Juleteatret første gang blev sendt på DR, var der fokus på forholdene i forskellige u-lande. Til DR’s tv-julekalendere blev også fremstillet en trykt julekalender. Denne indtjente hvert år et overskud, som gik til velgørenhed i u-landene.

Bag Juleteatret står Thok Søndergaard som manuskriptforfatter. Thok Søndergaard står ligeledes bag manuskriptet til flere andre børnejulekalendere. Her tæller blandt andet Bonus og Minus, hvor Thok Søndergaard også inkorporerede forskellige indslag fra u-lande. Det er generelt et kendetegn for de første danskproducerede julekalendere, at de omhandler to forskellige historier. Både små historier om nisser, dukker og trolde hjemme i Danmark og historier fra fjerne lande rundt om i verden.

Bonus og Minus – Mød to nysgerrige trolde

Bonus og Minus

Kom med til nisseeksamen sammen med Bonus og Minus. I julekalenderen af samme navn skal de to trolde sammen forberede sig til den store nisseeksamen. Nisseeksamenen bliver afholdt den 24. december. Her vil Bonus og Minus få deres huer, hvis de består eksamen. Heldigvis har de deres lærer Feline, som hver dag underviser de to trolde. Dog kan Feline til tider godt være en smule skrap over for de to trolde. Det er der nu heller ikke noget at sige til. Begge trolde finder nemlig ofte på at lave unoder, mens Feline forsøger at undervise dem.

For at bestå nisseeksamen skal Bonus og Minis lære alfabetet. Det er vigtigt, at troldene når at lære hele alfabetet inden juleaften, hvor de skal op til nisseeksamen. Troldene bærer sig ad ved at lære ét bogstav om dagen. Sommetider skal Bonus og Minus også lære hele to nye bogstaver på en dag. Børnene, som kigger med bag tv-skærmene, lærer altså også stille og roligt alfabetet gennem december måned. Det er generelt kendetegnende for de børnejulekalendere, som kom frem i 1960’erne, at de havde et lærende element.

De første danske julekalendere

Julekalenderen Bonus og Mille hører til blandt nogle af de første danskproducerede julekalendere. Det er Danmarks Radio, som står bag produktionen. Første gang, Bonus og Mille blev sendt på dansk tv, var tilbage i 1964. Forud for denne julekalender var der blot blevet produceret to andre julekalendere. Her er tale om Historier fra hele verden og Nisserne Tim og Tam. Disse er fra henholdsvis 1962 og 1963. Det var altså i 1964, da Bonus og Minus første gang blev sendt, stadig forholdsvist at lave tv-julekalendere. Børnene havde hidtil blot været bekendt med julekalendere i trykt form med låger, der hver dag måtte åbnes.

Bonus og Minus har flere fællestræk med Historier fra hele verden og Nisserne Tim og Tam. Julekalenderen fra 1964 omhandler nemlig ikke kun det, der sker herhjemme i Danmark i december. Det er nemlig også et tema, hvordan børn har det i fremmede lande. Bonus og Minus-julekalenderen er delt ind i to dele. I første afsnit fortælles om, hvordan nødhjælpsorganisationen Røde Kors arbejder i forskellige lande. Først i andet afsnit af julekalenderen følger vi troldene Bonus og Minus og deres vej mod nisseeksamen.

Medvirkende i Bonus og Minus

På samme måde som at børnejulekalenderne indholdsmæssigt har flere fællestræk i begyndelsen af 1960’erne, går nogle af de medvirkende også igen i flere julekalendere. Blandt andet medvirker Jørn Rose i Historier fra hele verden, Nisserne Tim og Tam samt i Bonus og Minus. Derudover er Klaus Nielsen og Inger Rauf med, mens Thok Søndergaard står bag manuskriptet.

Nisserne Tim og Tam – Mød unge Tim og kloge Tam

Nisserne Tim og Tam

Velkommen i Tim og Tams nissestue, hvor kloge og vise Tim på over 1.000 år fortæller den unge og nysgerrige nisse Tam historier om nisser i Danmark og i andre lande. Tims historier handler blandt andet om Unicefs arbejde. Unge Tam bliver derfor klogere på, hvordan Unicef arbejder rundt om i verden.

Mens Tam fortæller historier fra fremmede lande, viser han billeder fra sit fotoalbum. I albummet er samlet massevis af billeder fra alverdens lande. Billederne har Tim og Tam selv taget, når de har rejst rundt i verden. Den unge nisse Tim lærer blandt andet, hvordan børn har det i andre lande. Han lærer også om, hvor mange børn der faktisk trænger til hjælp. Det samme gør de mange børn, som kigger med på Nisserne Tim og Tam bag tv-skærmene.

En dukkejulekalender med mange budskaber

Både Tim og Tam er dukker. Det er Ole Søltoft, som lægger stemme til Tam, mens Jørn Rose lægger stemme til Tim. Også i julekalenderen Historier fra hele verden medvirkede Jørn Rose. Historier fra hele verden er den første danskproducerede julekalender, og den blev vist i 1962 på DR. Det er ligeledes DR, som står bag Nisserne Tim og Tam fra 1963.

Ligesom Historier fra hele verden består Nisserne Tim og Tam af historier hjemme fra Danmark og historier ude fra verden. Børnene ser altså Tim og Tam sidde i nissestuen og snakke om den store verden udenfor. Indimellem vises klip fra forskellige u-lande. I u-landene er Unicefs arbejde ofte omdrejningspunkt for nissernes snak. Faktisk er Tim og Tam begge af den opfattelse, at det er nisserne, som har startet støtten til Unicef.

Til sidst går nisserne går til ro

Efter et lærerigt og begivenhedsrigt afsnit af Nisserne Tim og Tam, går Tim og Tam til køjs. Inden de lægger sig til at sove. Har Tim dog et sidste punkt på sin dagsorden. I slutningen af hvert afsnit af Nisserne Tim og Tam stiller Tim nemlig altid et sidste spørgsmål til Tam. Dette spørgsmål skal Tam svare på, inden nisserne lægger sig til at sove.

Nisserne Tim og Tam er en af de første danskproducerede julekalendere. Før Nisserne Tim og Tam var nemlig kun Historier fra hele verden blevet produceret i Danmark. Begge julekalendere henvender sig til børn, og der er både noget at lære for de allermindste og de ældre. Først flere år efter Nisserne Tim og Tam introducerede dansk tv en julekalender specielt produceret til voksne. Dette format har efterfølgende opnået stor succes. Særligt fra år 2000 er der blevet produceret mange forskellige voksenjulekalendere på DR og TV 2.

Historier fra hele verden – Første danske julekalender

Historier fra hele verden

I 1962 sendte DR den første danske julekalender. Julekalenderen blev navngivet Historier fra hele verden, og det er lige præcis det, julekalenderen består af. Historier fra hele verden er nemlig en samling af 23 små, individuelle kortfilm. Den 24. december blev der ikke sendt et afsnit. På den måde adskiller Historier fra hele verden sig altså fra, sådan som vi kender julekalendere i dag. Der gik nu heller ikke lang tid efter Historier fra hele verden, før julekalenderne kom til at bestå af 24 afsnit.

Fra trykt kalender til tv

Hver dag er dagens afsnit af Historier fra hele verden delt i to. I første del af julekalenderen knytter historien sig til det motiv, som findes bag lågen i den fysiske julekalender. Børnene kunne altså om morgenen åbne dagens låge i den trykte julekalender. Her ville de få en lille forsmag på, hvad aftenens afsnit i Historier fra hele verden ville handle om. Både dukkefortælling, animationsfilm og realfilm blev anvendt som filmiske virkemidler. At lave en direkte sammenkobling mellem en trykt julekalender og en tv-baseret er noget, der siden Historier fra hele verden ofte er blevet anvendt i forbindelse med børnejulekalendere. Anden del af Historier fra hele verden består af en lille historie om børn i forskellige u-lande. Her lærer børnene bag tv-skærmene blandt andet om, hvordan det er at være barn i et u-land.

En julekalender uden jul

Selvom de fleste af os i dag forbinder julekalendere med historier omhandlende jul, er dette faktisk ikke tilfældet i Historier fra hele verden. Først i det 23. afsnit er julen nemlig et tema i julekalenderen. Denne dag handler dagens afsnit om en nissefamilie, hvor nissemoren med hjælp fra nissebørnene strikker sokker til nissefar. Afsnittet den 23. december fra Historier fra hele verden er derfor navngivet ”Sokkerne”.

Medvirkende i Historier fra hele verden er Jørn Rose, Klaus Scharling Nielsen, Lone Hertz, Inge Ketti og Ebba Nørager. Alle fem har arbejdet som skuespillere og Jørn Rose også som lydbogsindlæser. Dog er de fem skuespillere kun med i første del af julekalenderen. Anden del – kortfilmene fra forskellige u-lande – består af klip fra Mogens Winklers rejse i Nordafrika. Her følges børn i deres hverdag, der må siges at være langt fra den, de danske børn bag tv-skærmene oplever. Faktisk var det Mogens Winklers idé at producere en dansk julekalender. Idéen kom fra Sverige, hvor de første gang i 1960 producerede en julekalender for børn.